I et pilotprojekt hos Ligaforbundet deltager drengespillere i et nyt format, der skal fungere som kvindernes reserveholdsliga. De første erfaringer viser, at tempo og intensitet løftes markant, men formatet kræver tæt koordinering både internt og på tværs af klubberne.

Ligaforbundet har i 2025 arbejdet med et pilotprojekt, hvor minimum to drengespillere pr. hold fra U19 eller yngre har spillet med i et nyt reserveholdsligaformat for kvinder. Projektet udspringer af et ønske om at skabe et kamptilbud med højere intensitet og bedre matchning for spillere, der står på spring til A-ligaen eller mangler kamptræning.

I foråret blev der spillet fem reserveholdskampe i Østdanmark, hvor Brøndby, F.C. København, B93 og FC Nordsjælland deltog. Kampene blev analyseret af DBU’s analyseafdeling med henblik på den oplevelse spillerne havde samt af sportstech virksomheden Next11, hvis trackingsystemer indsamlede data fra kampene for at måle på intensiteten i kampene.

»Der var en erkendelse af, at intensiteten i dansk kvindefodbold var for lav, især sammenlignet med de nationer, vi gerne vil måle os med. Derfor ønskede Ligaforbundet at undersøge, om man kunne hæve tempo og intensitet i kampmiljøerne ved at lade drenge og kvinder spille sammen. Vores rolle har været at måle effekten med vores trackingsystem, hvor sensorer på benene registrerer alle bevægelser på banen,« fortæller Nikolaj Thomsen fra Next11. 

Nationer, vi gerne vil sammenligne os med, er Norge, Sverige, Holland, Portugal og Italien.

Spillerne: »Det går hurtigere, men vi kan godt være med«

DBU’s analyseafdeling har udarbejdet en evaluering på baggrund af 110 spørgeskemabesvarelser, 36 interviews med spillere samt fokusgruppeinterviews med trænerne. Resultaterne er tydelige: 98 procent af spillerne angiver, at de kan være med i kampene, og hele 74 procent af kvinderne oplever, at kampe på tværs af køn giver en bedre matchning.

»Jeg spillede kun de første 45 minutter, men det var de hårdeste 45 minutter, jeg nogensinde har spillet, fordi det gik så hurtigt,« fortæller en af de unge kvindespillere.

For mange kvinder betyder det nye format, at de skal træffe hurtigere beslutninger, fortæller en anden spiller: »Boldomgangen er væsentligt hurtigere end på mit normale hold. Man skal virkelig slippe bolden hurtigt.«

Flertallet beskriver tempoet som udfordrende, men ikke for hårdt. Kampene opleves som tilpas fysisk krævende, og mange fremhæver den udvikling, der ligger i at blive presset mere end vanligt.

»Var matchningen for hård? Nej, det var ikke for meget. Det var en ret tilpas matchning, hvor alle kunne være med, men vi blev også udfordret mere end vi plejer.«

Spillernes oplevelser bliver bakket op af data fra Next11. Målingerne viser, at intensiteten og mængden af højintense løb – særligt i de første 30 minutter af kampene – er på et niveau, der ligger tæt på det, vi ser i A-ligaen.

»I første del af kampene målte vi en intensitet på niveau – eller næsten på niveau – med A-Ligaen, men den faldt i løbet af kampene i takt med udskiftningerne. Det spændende bliver at se målingerne fra efteråret, hvor vi sammenligner reserveholdskampene med kvindernes U19-kampe. Det giver nok bedre mening i et udviklingsperspektiv, hvor målet er at hjælpe de unge i transitionen fra U19 til A-Liga,« siger Nikolaj Thomsen fra Next11.

Samlet set vurderer spillerne oplevelsen som meget positiv. Den såkaldte Net Promoter Score (NPS), som måler, hvor villige deltagerne er til at anbefale formatet til andre, ligger på 24,2 (skalaen går fra -100 til 100). Denne score er et udtryk for, at markant flere spillere ser formatet som værdifuldt end det modsatte.

Drengene fremhæver taktisk forståelse og kommunikation

Klubberne har haft mulighed for at stille med op til fem drengespillere i truppen, og i de fleste kampe har der været tre drenge på banen ad gangen. Trænerne har som udgangspunkt placeret én dreng i hver kæde for at sikre balance og jævnbyrdighed i spillet.

De deltagende drengespillere kommer fra moderklubbernes bedste hold i lokalunionsrækkerne, primært fra U17 eller U19, og er udvalgt, fordi de har taktisk forståelse og erfaring fra et seriøst træningsmiljø.

Drengene fremhæver særligt, at de erfarne kvindespilleres taktiske forståelse og kommunikation på banen er noget, de kan lære en masse af:

»Intensiteten var meget høj, og en ting, som var meget anderledes end på mit eget hold, var, hvor meget lyd der var på banen. Der blev virkelig kommunikeret meget, og det er noget, jeg kan bruge og arbejde med i forhold til min egen kommunikation på banen,« fortæller en af drengene.

Den oplevelse matcher også de erfarne kvinders oplevelse af kampene. Flere af dem fremhæver, at de gerne havde set lignende muligheder, da de selv var ungdomsspillere. Nu glæder de sig over at bidrage til udviklingen og påtage sig lederrollen.

»Jeg skal være en leder på banen, og i kampen oplevede jeg holdkammeraternes respekt. Drengene var gode til at lytte efter, når der blev kommunikeret til dem,« fortæller en anfører blandt kvinderne.

Relationer uden for banen

I samtaler med spillerne har det sociale aspekt og omgivelsernes reaktioner også været et tema. Spillerne oplever, at det er anderledes, men hurtigt naturligt at spille på tværs af køn. Udfordringen ligger mere i, at klubberne samler spillere fra tre forskellige hold.

Flere af drengene beskriver, hvordan de har set sig selv som gæster på reserveligaholdet, og at de derfor har lagt vægt på at passe ind i kvindernes kultur og kommunikation før, under og efter kampene. Kvinderne fortæller det samme fra den anden side: at forberedelser og taktik som udgangspunkt tager afsæt i ligaholdet, og at drengene hurtigt bliver en integreret del af gruppen, når kampen er i gang.

»Under opvarmningen var kommunikationen lidt forsigtig, men under kampen fungerede det virkelig godt. Alle havde lyd på, og drengene lyttede, når man sagde noget,« forklarer en af de unge kvindespillere.

Evalueringen peger på, at formatet fungerer bedst, når en fast gruppe af drenge integreres i kvindernes træningsmiljø forud for kampene. Det styrker relationerne og gør samarbejdet mere naturligt.

Jævnbyrdighed er afgørende

De fleste kampe viser, at drengene har været kampafgørende og samlet set scoret flere mål end kvinderne. Selvom de fleste spillere oplever formatet som både intenst og udviklende, peger flere på, at kvaliteten og den samlede kampoplevelse afhænger af, at drengene på de to hold er på nogenlunde samme niveau. Når forskellen bliver for stor, mister kampene balancen, og det skaber frustrationer hos spillerne.

Over halvdelen af kvinderne og tre ud af fire drenge vurderer, at enkelte drengespillere kan blive for kampafgørende. Derfor fremhæver trænerne også vigtigheden af koordinering mellem klubberne før kampene.

»Kampene fungerer bedst, når kvinderne er reelle reserver til førsteholdet, og når drengene har taktisk forståelse og erfaring fra et seriøst miljø,« siger Kasper Klarskov som er træner for F.C. Københavns kvindehold.

Trænerne anbefaler, at der bruges minimum tre drengespillere pr. kamp, og at niveau, antal og roller afstemmes på forhånd for at sikre jævnbyrdighed og kvalitet.

Rammerne skal ligne A-Liga

Flere trænere og spillere peger på, at rammerne omkring kampene spiller en stor rolle for oplevelsen. Stab, tøj, omklædningsfaciliteter og dommerpåsætning bør så vidt muligt afspejle den samme professionalisme som i A-Ligaen.

»De eksterne rammer skal være tæt på A-Liga-niveau. Det gør en kæmpe forskel for, hvor seriøst spillerne tager kampene,« siger Oliver Foss, assistenttræner i FC Nordsjælland.

En del af udfordringen i pilotfasen har været det korte aftræk fra beslutningen til de første kampe blev spillet. Derfor peger flere trænere på, at der fremadrettet er behov for tidligere planlægning, så kampene kan koordineres i forhold til pokalkampe og internationale aktiviteter.

Enkelte klubber nævner, også at de bruger kampene aktivt som en del af både spiller- og stabsudviklingen. Kampene giver minutter til de spillere, der står på spring til A-Liga, og samtidig får klubben mulighed for at lade assistenttrænere få større ansvar for kampafviklingen.

»Vi bruger kampene som en del af stabsudviklingen, hvor assistenttrænerne får mere ansvar og indtager nye roller. Det giver spillerne mulighed for at se os i et andet lys, og det, tror jeg, har stor værdi for klubben,« forklarer Oliver Foss.

Nyt greb i udviklingen af dansk fodbold

Evalueringen efter første halve år peger på, at pilotprojektet og formatet kan være med til at sikre bedre matchning for de unge kvindespillere, som står på tærsklen til A-Liga. Intensiteten og beslutningshastigheden øges markant, og spillerne oplever, at de udvikler sig.

I efteråret fortsætter en række klubber med at afvikle kampe i oktober og november som en del af den afsluttende projektperiode. Herefter skal erfaringerne evalueres sammen med klubberne med henblik på at vurdere, om formatet skal implementeres permanent og bruges som et redskab til at understøtte spillerudviklingen.

Samlet set peger de foreløbige erfaringer på, at formatet kan blive et vigtigt udviklingsværktøj i arbejdet med at løfte talentudviklingen i dansk fodbold.