I sportens verden er præstationspres et vilkår, og forskere er begyndt at undersøge, hvilke beskyttende faktorer, vi kan inddrage for at skabe mere bæredygtige betingelser for elitesportsfolk.

Her kommer begrebet compassion ind i billedet som et bud på, hvordan den enkelte atlet og træner, men også sportsmiljøer som helhed kan arbejde ud fra en tilgang, der indebærer medfølelse, empati, fordomsfrihed og hjælpsomhed.

Compassion er kendt inden for psykoterapien, og selvom flere af begreberne under compassion (eksempelvis som mod, omsorg og mindfulness) er velkendte i sportens verden, er brugen af compassion som tilgang forholdsvist nyt inden for sportspsykologien.

Med fokus på trænere gennemgår denne artikel essensen af den nyeste forskning inden for compassion i sport. Trænere er afgørende personer i atleternes miljø, og denne artikel vil derfor undersøge og frembringe træneres syn på compassion, samt hvordan compassion hos trænere påvirker atleter. Artiklen er skrevet af performance- og sportspsykolog, Melissa Elveberg, med udgangspunkt i den forskningsgennemgang, hun har lavet som del af sin specialistuddannelse.

Hvad er compassion?

Compassion er et begreb, som du finder i både psykologi og terapi, og som især har vundet frem i de senere år. Den britiske psykolog, Paul Gilbert, er en af de mest markante forskere på området og har udviklet Compassionfokuseret Terapi (CFT), der blandt andet bruges til behandling af lidelser som stress, traumer og selvværdsproblematikker.

Gilbert (2014) definerer compassion som en åbenhed over for egen og andres lidelse –  herunder 1) at møde og rumme både egne og andres udfordringer og lidelse samt 2) et dybtfølt ønske om at lindre og forebygge. Compassion indebærer blandt andet kontakt, nærhed og opmærksomhed, fordomsfrihed, empati, tolerance af ubehag, samt mod og omsorg.

Et vigtigt element i CFT er mindfulness, som en ikke-dømmende, åben og nysgerrig opmærksomhed, der bruges til at opdage, hvornår der er behov for compassion, og hvilken type compassion der er behov for.

Gilbert et al. (2017) har endvidere introduceret tre ‘compassion-flows’, som beskriver de forskellige måder, hvorpå compassion kan forekomme:

1. Self-compassion: Evnen til at vise compassion over for sig selv i mødet med fejl, udfordringer eller lidelse. Det kan, for eksempel, være når vi anerkender, at vi oplever noget, der er svært, og taler opmuntrende til os selv i stedet for at være selvkritiske.
2. Compassion for andre: At kunne vise compassion for andres lidelser og være villig til at hjælpe dem. At vise compassion for andre er, for eksempel, når vi viser venlighed og  hjælper en holdkammerat, der går gennem en svær periode.
3. Modtagelse af compassion: At kunne være åben for at modtage compassion og støtte fra andre. Vi tager imod compassion fra andre, når vi lader andre vise interesse for os, og tager imod andres hjælp.

Hidtil har forskningen i compassion i sport især fokuseret på self-compassion, men nyere studier undersøger også, hvilken betydning det har at vise compassion over for andre og omvendt: At kunne tage imod det selv.

Her spiller trænere en central rolle, fordi de bidrager til at skabe et miljø, hvor udøvere dels oplever at blive mødt med compassion og dels føler sig trygge nok til at modtage den.

LÆS OGSÅ: Self-compassion in sport: a scoping review

Træneres syn på compassion i sport

I et studie af de danske forskere Emilia Backman, Charlotte Hejl, Kristoffer Henriksen og Ingo Zetler fra 2024 undersøgte (med økonomisk støtte fra Team Danmark) 12 træneres syn på compassion. Trænerne var hovedsageligt cheftrænere på danske landshold fra forskellige idrætsgrene. Trænerne blev interviewet om deres perspektiver på compassion, og hvilke ulemper der eventuelt kan være ved compassion i sport.

Forskerne fandt frem til tre temaer gennem interviews med elitetrænerne:

Tema 1: Der er fordele ved compassion

Trænerne mente, at compassion er vigtig i forbindelse med modgang. Compassion handler om at opdage lidelse og forsøge at afhjælpe lidelse, og derfor er det ifølge trænerne vigtig at hjælpe atleter både på et teknisk, taktisk og følelsesmæssigt plan.

Trænerne tilkendegav, at en vigtig del af deres opgave netop er at yde støtte til atleter, når de oplever modgang, ligesom trænerens opgave er at kunne kommunikere på en tydelig og venlig måde. Derudover mente trænerne, at compassion opfordrer til menneskelig kontakt særligt mellem træner og atlet, hvortil compassion fremmer samhørighed i konkurrenceprægede miljøer, hvilket betragtes som særligt relevant for holdsport. Samtidig mente trænerne, at når de udviser compassion, empati og forståelse overfor deres atleter, forbedres  atleternes performance.

Tema 2: Hvordan øges compassion-kompetencer?

Ifølge trænerne øges deres færdigheder inden for compassion blandt andet gennem refleksion, større bevidsthed og ved at søge mere viden om compassion. Derudover ved at følge med tiden og de nye strømninger, som i højere grad indebærer et fokus på atleters velbefindende. Her tilkendegav trænerne deres samarbejde med sportspsykologer, egen søgen efter ny viden og erfaringer i løbet af deres karrierer som væsentlige parametre for indsigten i værdien af compassion-relaterede tilgange i sport.

Tema 3: Barrierer for compassion

Trænerne udtrykte også nogle mulige forhindringer i at udbrede compassion i elitesportsmiljøer. Disse var mere strukturelle og indebar et mere organisatorisk syn på compassion som værende for “blødt” i en elitesportsverden. Trænerne nævnte, at magtdynamikker og en performancekultur kan stå i vejen for compassion. Derudover tilkendegav trænerne, at det kræver prioritering i en ellers pakket træningskalender, hvis du vil øge fokus på compassion i elitesportens trænings- og kampmiljø.

LÆS OGSÅ: Elite coaches see compassion as a path to better performance

Træneres compassion og dens betydning for atleterne

Trænerne i ovennævnte undersøgelse af Backman et al. (2024) har overordnet et positivt syn på compassion i elitesport. Men hvordan påvirker compassion atleterne?

I en undersøgelse fra 2022 (Oliveira et al. 2022) fokuserede en gruppe portugisiske forskere på betydningen af compassion på livskvaliteten hos atleter. Forskerne bad 270 konkurrenceatleter om at vurdere, hvor stor grad compassion deres træner udviste. Det vil sige, hvor meget atleterne oplevede, at deres træner udviste compassion over for dem, og om trænerne var villige til at hjælpe dem. Ud over spørgsmål vedrørende livskvalitet blev atleterne bedt om at svare på spørgsmål om skam, selvkritik og deres oplevelse af social tryghed i elitesportsmiljøet. Social tryghed indebar atleternes oplevelse af at være accepteret af, knyttet og forbundet til andre personer i miljøet.

Gennem kvantitative (statistiske) analyser fandt forskerne frem til en sammenhæng mellem graden af compassion, som træneren udviste, og de ovennævnte parametre hos atleterne, som Oliveira et al. (2022) målte på.

Undersøgelsen viste en positiv sammenhæng mellem, at træneren udviser en høj grad af compassion og atleters oplevelse af social tryghed og livskvalitet. Samtidig viste dataene, at compassion fra træneren var forbundet med lavere niveauer af selvkritik og skam hos atleterne.

Modellen nedenfor illustrerer Final Path Model, hvormed Oliveira et al. (2022) giver deres et bud på, hvordan compassion hos en træner kan påvirke den enkelte atlet:

Modellen er baseret på de fund, som de portugisiske forskere gjorde. Dog er det vigtigt at have in mente, at fundene i sig selv ikke siger noget om kausalitet. Modellen er altså forskernes bud på, hvordan deres fund kan hænge sammen.

Fundene i studiet antyder imidlertid, at trænere i sportsmiljøer ikke blot har indvirkning på atleters sportslige præstationer, men også har betydning for atleters mentale helbred. På den måde kan trænere bidrage til at skabe større social og psykologisk tryghed, ligesom trænere kan virke som “buffere” for atleters mentale sundhed i et krævende præstationsmiljø.

Afrunding – og forslag til at arbejde med compassion

Compassion i sport er et nyt og spændende forskningsområde, og der er fortsat begrænsede studier i betydningen af compassion i sportsmiljøer. Samtidig tyder min litteraturgennemgang og de to undersøgelser, jeg har fremhævet ovenfor, at der er en værdi for både trænere og atleter i at opsøge viden om compassion og at indtage en tilgang til hinanden i miljøet, der blandt andet indebærer kontakt, nærhed og opmærksomhed, fordomsfrihed, empati, tolerance af ubehag, samt mod og omsorg.

Som sportspsykolog er jeg nysgerrig på nye undersøgelser, der kan belyse betydningen af compassion-tiltag i elitesportsmiljøer, så vi på sigt kan bidrage med mere konkrete anbefalinger til trænere, atleter og andre i interessenter i elitesportsmiljøer.

Med afsæt i trænernes udtalelser i Backman et al., 2024 har Melissa Elveberg nedenfor formuleret tre eksempler på, hvordan du som træner kan arbejde med compassion i din hverdag:

1. Vær optaget af, hvad atleterne har brug for. Atleter er forskellige og har individuelle behov for at kunne præstere optimalt. Nogle atleter kan have brug for en “blødere” tilgang udfordringer, mens andre har brug for at blive udfordret mere konsekvent
2. Lær atleterne at kende uden for sporten. En tættere relation til atleterne kan både medvirke til bedre trivsel (både inden for og uden for sportsmiljøet) og styrke jeres sportslige samarbejde. Derudover kan et bedre kendskab til den enkelte atlet hjælpe dig til bedre at forstå dem og deres præstationer.
3. Tillad dig selv at være menneskelig og at indrømme, når du har begået fejl. På denne måde fremstår du mere autentisk, hvilket vil øge tilliden fra atleterne og skabe et tryggere miljø.