Du har senest været Head of Coaching i Lyngby Boldklub. Hvordan bruger du dine erfaringer derfra i dit job som ny landstræner for U19-kvinderne?

Jobbet som landstræner adskiller sig på flere områder markant fra min tidligere rolle som Head of Coaching i AaB og Lyngby Boldklub.

Først og fremmest er ansvarsområdet et andet, da jeg som landstræner primært har den konkrete gruppe af spilleres udvikling i fokus. Det handler om at støtte udviklingen hos vores potentielt kommende A-landsholdsspillere. Som HOC var mit fokus på via klub- og trænerudvikling at sætte rammerne for god talentudvikling.

Dernæst er trænerrollen på et landshold også anderledes end på et akademihold. I en klub kan man i sin periodisering systematisk arbejde sig igennem både de forskellige spillestilsprincipper og den individuelle tekniske spillerudvikling. Det giver en ramme, som vi slet ikke har på landsholdet. Her skal vi på ganske få træningstimer gøre spillerne klar til at præstere som et hold mod en given modstander. Det er også derfor, at samarbejdet med klubberne er så afgørende. Det er hjemme i klubberne, at spillerne har langt de fleste af deres træningstimer.

Hvis du tænker på de kampe, du har set i ugens løb: Hvilke konkrete situationer eller tendenser kampe har fanget din opmærksomhed, og hvad kan du som trænere lære af dem?

I den seneste uge har vi været på samling med U19 og spillet testkampe mod Norge og Italien. Som forberedelse har jeg set en lang række kampe med danske og internationale klubhold på kvindesiden og er blevet bekræftet i en tydelig tendens i retning af en modstanderorienteret forsvarsstil. En tendens, jeg også ser på herresiden.

Hvor vi tidligere ofte talte om +1 i bagkæden i vores høje pres, ser jeg mange hold tidligt bryde op og spille i lige tal med de fordele, som det giver i forhold til at kunne presse modstanderne højt.

Fodbold er et kollektivt spil, men en mere modstanderorienteret tilgang til spillet stiller store krav til spillernes evner 1v1 (én-mod-én) både med og mod bolden. I kampene på U19-landsholdet havde vi for eksempel stor gavn af spillere på sidste linje, der kunne bruges som stationer i vores opbygning mod højt pres og fastholde bolde i 1v1 fejlvendt. Her bliver fysiske og tekniske evner afgørende for, at en spiller kan tilføre netop dette vigtige element til holdets spil.

På samme måde skulle vi også defensivt forholde os til modstandere, der evnede det samme. Både Norge og Italien havde angribere med netop 1v1 som spidskompetence.

Hvordan kan det, du har observeret, omsættes til træning eller strategisk forberedelse på det niveau, du arbejder på?

Som nævnt i svaret på det første spørgsmål, så er samarbejdet med klubberne afgørende. I virkeligheden er tendensen til en mere modstanderorienteret tilgang et eksempel på, hvordan jeg som landstræner vil samarbejde med og have dialog med klubberne.

Det lange seje træk med at træne spillernes individuelle evner fysisk, teknisk, kognitivt og mentalt skal primært foregå i klubregi. Det, vi som forbund kan tilbyde på det individuelle plan, er sparring med klubberne om spillernes udvikling og landskampe, hvor spillerne kan blive matchet på internationalt højeste niveau.

Steffen Højer, som skrev Spillet i detaljen-indlægget i sidste uge, har sendt et spørgsmål videre til dig: Hvad ser du som den vigtigste opgave for din 6’er i et 4-3-3-system – og hvorfor?

På et landshold må vi vurdere rollen ud fra, hvilke spillere vi har til rådighed. Så det, synes jeg, er svært at svare entydigt på.

I min trup vurderer jeg ikke, at vi har en helt oplagt entydig 6’er, men vi har flere dygtige centrale midtbanespillere, som på hver deres måde kan løse forskellige elementer i spillet. Derfor har vi på den seneste samling arbejdet med to spillere, der i relation skulle løse de opgaver, man normalt forbinder med en 6’er.

Defensivt er det afgørende for mig, at midtbanen kan beskytte bagkæden. For eksempel valgte vi i kampen mod Italien i det høje pres at give den centrale midtbane i boldsiden et ansvar for at falde under ved langt spil, så vi kunne lave dobbeltpres på deres stærke angriber. Det var her et konkret greb mod et af modstandernes stærkeste våben.

Offensivt har min 6’er ud over sin deltagelse med bolden også en vigtig rolle i vores restforsvar. Jeg vil derfor have, at vi altid har en spiller i rummet foran vores stoppere. De to centrale midtbanespillere løste dette i relation med hinanden, uden at have det som en låst rolle for en spiller. På den måde kan jeg give begge spillerne muligheden for at bruge deres kvaliteter længere fremme i banen, når muligheden opstår. Havde min trup været sammensat anderledes, kunne jeg godt vælge, at denne rolle lå mere permanent hos en spiller.