Du er netop hjemvendt fra UEFA Elite Round; Hvad fortæller turneringen dig om niveauet i dansk talentudvikling, sammenlignet med de nationer vi konkurrerer mod?

Dansk talentudvikling er på allerhøjeste niveau. Klubberne gør et enormt godt stykke arbejde, hvilket betyder, at spillerne er veluddannede og har et højt kompetenceniveau.

Det nyder vi selvfølgelig godt af på landsholdene, idet spillerne har nemt ved at adaptere til en anden platform, nye holdkammerater, et anderledes spil, en anderledes terminologi og så videre.

Endvidere kommer det høje kompetenceniveau til udtryk ved, at vi havde to U19-spillere (Victor Froholdt og Lucas Høgsberg) med i den danske A-landsholdstrup i kampene mod Portugal. Der vil helt sikkert komme flere i fremtiden.

Vi er generelt konkurrencedygtige mod alle nationer, hvilket er bevis for, at der bliver lavet et professionelt og kvalificeret arbejde i klubberne. Det gælder ikke blot til nævnte Elite Round, men også når vi møder de allerstørste nationer, som har langt større befolkningsgrundlag, end vi har i Danmark.

Til årets Elite Round var vi i pulje med Island, Ungarn og Østrig, og vi sluttede som gruppevinder efter sejr over Island på 2-0, sejr mod Ungarn på 1-0 og sejr over Østrig på 2-1. Dermed kvalificerede vi os til sommerens U19 EM-slutrunden i Rumænien til sommer.

Hvis du tænker på de kampe, du har set i under Elite Round: Hvilken tendens i spillet har fanget din opmærksomhed?

Der er store forskel i det udtryk, som de enkelte lande repræsenterer: Østrig med høj aggressivitet i presspillet og et direkte angrebsspil. Island med et dygtigt kollektiv. Ungarn med et mere individuelt orienteret spil.

En fælles tendens i vores eget spil har været, at vores kollektive forsvarsspil er på et rigtigt højt niveau. Her er vi generelt dygtigere end vores modstandere, og de har svært ved at skabe målchancer imod os. Det ses også på vores målscorer, hvor vi kun lukker ét mål ind over tre kampe. Desuden er vi dygtige i vores opbygningsspil, og modstanderne har svært ved at fange os i deres presspil.

Vi har – ikke kun ved nærværende Elite Round – vist, at vi har stor individuel kvalitet på sidste tredjedel, så vi er i stand til at skabe mange gennembrud på især dribleaktioner Det er fedt, når spillernes individuelle kvaliteter kommer til udtryk i en kollektiv sammenhæng.

Hvad har været de største taktiske og spillemæssige udfordringer i Elite Round? Hvordan vil du som landstræner arbejde med udfordringerne på træningsbanen?

Det er umiddelbart ikke en spillemæssig udfordring, men det er altid afgørende at ramme den rette holdudtagelse til de enkelte kampe. Vi spiller tre kampe på relativt kort tid, så spørgsmålet om dosering er en spændende udfordring.

Ambitionen er altid, at vi vil have så mange friske spillere, som overhovedet muligt. Derfor bliver vi nødt til at tilpasse det fysiske load til det enkelte individ, uden at vi går på kompromis med kvaliteten af de relationer, som vi sender på banen.

Visse spillere kan sagtens klare tre kampe på ni dage, og andre kan ikke. Spillerne møder ind i lejren med forskellig baggrund (kampflow, minutter, skadeshistorik etc.), og det forsøger vi at tage hensyn til, når vi sætter hold til den enkelte kamp.

Det handler om, at vi bruger den viden, vi har om spillerne. Vi får information fra klubberne, og i takt med, og over tid lærer jeg som landstræner og staben den enkelte spiller at kende. Dén viden skal vi gøre brug af, når vi sidder med det samlede puslespil.

Træningsmæssigt er det altid spændende at vælge det/de emner, som vi kan forberede frem imod den/de næste modstander(e). Vi har i reglen ét til to træningspas inden en kamp, hvorfor vi i høj grad skal prioritere, hvad vi kan nå på træningsbanen. Vi kan ikke nå det hele, og derfor bliver vi nødt til at lave en skarp prioritering. Her mærker man heldigvis, at spillerne kommer ind med en masse kompetencer i rygsækken, og i høj grad er i stand til at levere gode præstationer på trods af, at vi har begrænset forberedelsestid.

Frem imod den sidste gruppefinale mod Østrig havde vi for eksempel arbejdet en del med opbygning overfor deres høje pres, da det var et afgørende tema for vores tilgang til kampen. Kunne vi få en rolig kamp, hvor vi var i stand til at afmontere deres høje pres, var vi af den klare overbevisning, at det ville give os en stor fordel i forhold til et ønsket kampbillede.

Niels Lawaetz, som skrev det seneste indlæg, har stillet følgende spørgsmål videre til dig: Hvor meget skal vi som landstrænere lade spillet tilpasse sig truppen kontra lade truppe tilpasse sig spillet?

Min klare holdning er, at vi skal kigge på det materiale, vi har til rådighed og så forsøge at få så meget ud af den enkelte spiller som overhovedet muligt. Vi har kort tid med spillerne, og det gavner kollektivet, hvis den enkelte spiller laver gode præstationer.

Vi har selvfølgelig en taktisk ramme, men det overordnede mål er, at den kollektive ramme også gavner den individuelle spiller, som vi har valgt til opgaven. Karakteristisk for dansk fodbold er, at spillerne i høj grad er opdraget i en kollektiv tankegang, hvorfor det sjældent er en udfordring at få dem til at passe ind i en overordnet ramme, i en sådan grad at det får negativ indvirken på den enkeltes præstation og udfoldelsesmuligheder.

Kan vi drage fordel af de mange træningstimer, som spillerne har med sig fra klubben, er jeg overbevist om, at det gavner helheden, og dermed skaber bedre resultater på såvel den korte som den lange bane.

Desuden er det lettere at understøtte spillerens udvikling – som del af det samarbejde, vi har med klubberne – hvis spillerne sættes i mange af de samme situationer, uanset hvilken trøje de bærer.

Som beskrevet tidligere, møder hver spiller ind i lejren med sit eget udgangspunkt. Den store opgave er derfor at kigge ind i spillernes dagligdag, og se hvordan vi i landsholdsregi kan drage fordel af det, de hver især har med sig fra den dagligdag, de normalt befinder sig i.

Har vi for eksempel en kantspiller, som er vant til at have et bredt udgangspunkt i klubben, gavner det også landsholdet, hvis vi kan finde samme position til ham på denne platform. Har vi derimod en kantspiller, som er vant til at bevæge sig mere frit ind i mellemrummet, forsøger vi at sætte ham i en lignende position, når han repræsenterer landsholdet.

Endvidere er der forskel på den enkelte modstander. Nogle kompetencer passer bedre mod visse modstandere. En spillere kan derfor være henholdsvis mere eller mindre aktuel til enkelte kampe/samlinger, som følge af hvad der passer bedst til den udfordring, som vi venter.