’Unstoppable’ er titlen på UEFA’s strategi, som løber fra 2024-2030 med målet om at sikre vækst i fodbold for piger og kvinder på tværs af Europa. Heri ligger også ambitionen om at gøre fodbold til den mest spillede holdsport blandt piger og kvinder, ligesom antallet af professionelle ligaer skal øges.

For at sikre væksten er det nødvendigt at finde løsninger på udfordringen med deltagelse i sporten og talentudvikling (UEFA, 2024). Det handler om at etablere pathways for spillere og udvikle miljøer, for »det er afgørende for at understøtte kvinder og pigers trivsel, deres deltagelse i idræt og en sund livsstil, samt for at udvide gruppen af professionelle spillere til nationale og internationale turneringer« (oversat fra engelsk).

Det er nødvendigt at udvikle strukturer, der gør det muligt at identificere talentfulde spillere og spillere med potentiale – og ikke mindst at fremme deres læring. Skal piger og kvinder blive i sporten, er det ligeledes nødvendigt at målrette indsatser, som giver dem en bedre oplevelse af at være i sporten.

Og netop disse problemstillinger tog netværkssamarbejdet UEFA Share fat på i november i Portugal, hvor hovedtemaet var ’Female Elite Youth Player Development’. På seminaret præsenterede en række europæiske forbund deres strategier, udfordringer og erfaringer med at udvikle fodbold for piger og styrke den enkelte spillers pathway fra ungdoms- til seniorfodbold.

Fra Dansk Boldspil-Union (DBU) deltog Christian Sørensen, talentudviklingschef for U10–U15 drenge og piger, og Lars Vind, talentudviklingschef for U16–U20 piger og kvinder. I denne artikel giver de indblik i oplæg fra nogle af forbundene, ligesom de reflekterer over, hvordan dansk fodbold kan lade sig inspirere af vores europæiske kolleger.

Det engelske fodboldforbund: Langsigtet talentudvikling

Det engelske fodboldforbund (English FA) holdt oplæg under titlen ’Long-term elite athlete development’. Her gav forbundet indsigter i arbejdet med en langsigtet strategi, hvor mennesket kommer før spilleren, og hvor individualiserede udviklingsforløb er centrale principper.

Omdrejningspunktet for en langsigtet strategi er at arbejde systematisk med spillernes udvikling over tid, således at fokus fjernes fra kortsigtede resultater og spillernes præstationer i en tidlig alder. At arbejde langsigtet dækker over et perspektiv på læring, udvikling og progression, hvor det accepteres, at spillernes modning foregår i forskellige tempi.

»Med oplægget fra det engelske fodboldforbund fik vi indsigt i, hvordan engelske akademier systematisk arbejder med talentudvikling. Systematikken bygger blandt andet på personlige udviklingsplaner, som løbende bliver evalueret og fulgt op på sammen med den enkelte spiller,« fortæller Christian Sørensen og fremhæver desuden et væsentligt ord:

»Tålmodighed. Oplægget gjorde os bevidste om, hvor stor betydning tålmodighed har, når vi arbejder med talenter.«

For at kunne arbejde ud fra en langsigtet talentstrategi – og ikke mindst eksekvere på den – er ressourcer nødvendige. Det gælder både økonomiske ressourcer hos det engelske fodboldforbund og de engelske akademier. Dertil er ressourcerne omkring fodboldmiljøet centrale, hvilket blandt andet kommer til udtryk i tætte samarbejder mellem klub, forbund og uddannelsesinstitutioner. Det betyder også, at ressourcerne i høj grad er allokeret til fodboldmiljøet og ikke kun til det enkelte talent.

»Når det gælder ressourcer, kan vi også tilføje den dimension, at engelsk fodbold råder over en langt større talentmasse, ligesom forbundet har opbygget en struktur, hvor de kan tilbyde spillerne regionale træningstilbud i en tidligere alder,« fortæller Lars Vind.

Christian supplerer med, hvordan vi herhjemme kan udvikle tilbud, der fremmer talentudviklingen blandt piger:

»I efteråret har vi testet fælles talentudvikling, hvor piger og drenge er blevet fysisk matchet. Formatet har vist et stort potentiale i forhold til at tilbyde piger på U-landshold nye træningstilbud, som også tager hensyn til, at spillerne er i forskellige stadier i deres udvikling.«

LÆS OGSÅ: U19-drenge spiller med ligakvinder: Data viser, at nyt format løfter tempo og intensitet

Det portugiske og norske fodboldforbund: Pathways og transition

Både det portugisiske fodboldforbund, Federação Portuguesa de Futebol, og det norske fodboldforbund, Norges Fotballforbund, præsenterede deres tilgang til pathways og overgangen fra ungdoms- til seniorfodbold.

Selvom oplæggene tog udgangspunkt i samme tema, repræsenterer forbundene to vidt forskellige tilgange.

Fra Portugals oplæg fremhæves særligt tre pointer:

Portugal er som fodboldnation kendetegnet ved store fodboldakademier, som tilfører økonomiske ressourcer og skaber strukturer for Talent-ID, scouting og transition. Som i England er klare individuelle udviklingsplaner et fokuspunkt. Det betyder, at spillerne bliver bevidste om, hvordan deres vej gennem systemet kan se ud.

En central udfordring er dog, at relativt få piger og kvinder spiller fodbold på eliteniveau i Portugal. Derfor arbejder forbundet med at øge volumen af spillere. Dette gør de blandt andet ved at bruge U15-turneringer til tidlig talentidentifikation og international erfaring. Forbundet faciliterer også egne turneringer på regionalt og nationalt niveau med henblik på at screene spillere, fastholde relationen til forbundet og sikre korrekt matchning.

På ungdomslandsholdene har forbundet et setup med mange fuldtidstrænere og assistenter.

»Der er åbenlyse fordele ved et fuldtidssetup, og det er samtidigt et parameter, hvor det er tydeligt, at vi herhjemme er bagud i forhold til andre nationer. Når cheftrænerne er på fuldtid og arbejder sammen med assistenttrænere og specialister, som også er på fuldtid, giver det naturligt mere tid til pleje af den enkelte spiller og spillerens udvikling,« pointerer Christian.

Fra Norges oplæg fremhæves især struktur, kultur og menneskelig støtte:

Arbejdet med pathways i Norge er kendetegnet ved strukturel klarhed og en tryg overgang fra ungdoms- til seniorfodbold. ’Kontinuitet’ er et nøgleord, ligesom ’mennesket før fodboldspilleren’ er en ledestjerne.

»Når vi sammenholder det portugisiske forbunds arbejde med pathways og det norske fodboldforbunds tilgang, er de kulturelle forskelle tydelige, men i lige så høj grad mængden af ressourcer,« fortæller Lars Vind.

Norges Fotballforbund arbejder målrettet med at skabe forbilleder – blandt andet gennem et højt antal trænere, der er kvinder. 5.000 kvinder er trænere i Norge, hvoraf cirka 600 har en licens. I Danmark har 106 kvinder en aktiv trænerlicens (tal fra 2023).

LÆS OGSÅ Flere kvinder som trænere: Norsk studie giver forslag til rekruttering og fastholdelse

Da der ikke findes akademier for piger i Norge, arbejdes der i høj grad med udviklingsmiljøer og kultur.

»Som Christian og jeg fortalte om i vores oplæg på konferencen, tror vi på, at træneren er en kulturbærer, ligesom det ikke kun handler om at udvikle fodboldspillere, men hele mennesker. Derfor var det interessant at høre om, hvordan det norske forbund har oprettet en særegen funktion: Talent-Player Developers,« siger Lars Vind og uddyber:

»Top-Player Developers (i daglig tale TPD), er en jobfunktion, alle klubber skal have. En TPD har til formål at understøtte fodboldspilleren i sin udvikling og i endnu højere grad at udvikle ’mennesket bag fodboldspilleren’.«

Det hollandske fodboldforbund: Talent-ID og scouting

Talentidentifikation og scouting var et centralt tema, da det hollandske fodboldforbund, Koninklijke Nederlandse Voetbalbond (KNVB), delte sine erfaringer.

Data fra forbundet viser, at 90 procent af spillerne fra U15-landsholdet ender på U17-landsholdet. Ligeledes ender 90 procent fra talentprogrammet på Kvindelandsholdet. Holland lykkes altså både med tidlig identifikation og kontinuitet.

En anden væsentlig pointe er, at Holland er frontrunner inden for fællesfodbold for børn og unge. Et veludviklet koncept betyder, at piger og drenge i breddefodbolden træner og spiller kampe sammen på de yngste årgange.

»Forbundets ambition lyder, at så mange som muligt, så længe som muligt og med så høj kvalitet som muligt skal spille fodbold,« siger Christian Sørensen og tilføjer:

»Der er en skelnen mellem fællesfodbold og fælles talentudvikling, hvor Holland er langt fremme i forhold til fællesfodbold i bredden. Herhjemme har vi igangsat fælles talenttræninger for unge talenter tæt på ungdomslandsholdsniveau. De første samlinger i august og oktober viser gode takter, hvorfor DBU nu skal videreudvikle konceptet.«

Videreudviklingen herhjemme indebærer blandt andet et fortsat tæt samarbejde mellem landstrænere og talenttrænere. Holland kan samtidig inspirere os til øget fokus på fælles matchning i turneringer – ikke kun i talentsamlinger.

LÆS OGSÅ: Forskning skal styrke talentudvikling i dansk fodbold