Cirka 200.000 børn og unge mellem seks og 19 år spiller fodbold i mere end 1.500 fodboldklubber under Dansk Boldspil-Union (DBU), hvilket gør fodbold til den mest populære foreningsorganiserede idrætsaktivitet hos målgruppen.

Under overskriften ”flere medlemmer” er det en målsætning, at kvaliteten i børn og unges fodboldtilbud skal øge tiltrækning og fastholdelse af medlemmer. Yderligere skriver DBU, at man vil skabe verdens bedste rammer for de mindste. Fodbold skal være et trygt og sjovt sted at være barn.

Samtidigt er der skabt et samarbejde mellem DBU og en forskergruppe (Glen Nielsen, Johan M. Wikman, Peter Bentsen og Peter Elsborg), som har gennemført et større studie om, hvad der fremmer unges trivsel i og fortsættelse med fodbold. I det studie deltog 4.550 fodboldspillere mellem 12 og 20 år. Studiet giver konkret og anvendelig viden om, hvordan man via træneradfærd kan øge trivsel, motivation og fortsættelse med fodbold og dermed mindske frafald (Nielsen et al., 2023).

Med udgangspunkt i denne forskning og i relation til DBU’s ønske om at sikre høj kvalitet i børn og unges fodboldtilbud, arbejder DBU’s analyseafdeling på at skabe indsigter i kvaliteten af børn og unges fodboldtilbud og følge udviklingen over tid. Med den viden kan fodboldens system tage bestik af situationen og igangsætte initiativer med henblik på at forbedre børne- og ungdomsfodboldens miljø og dermed øge muligheden for at skabe verdens bedste rammer, som det noteres ovenfor.

Formålet med denne artikel er at præsentere, hvordan dansk fodbold sætter tal på ’den gode træneradfærd’ i fodbold for seks- til 19-årige, og samtidigt giver artiklen indblik den aktuelle status. Artiklen er oprindeligt udgivet på Idrottsforum i februar 2025.

Metode: Hvordan måles træneradfærd?

DBU’s undersøgelse tager afsæt i en metode fra forskningsprojektet ”Det gode fodboldmiljø” af Glen Nielsen, et al. (2023). Dette bygger på et longitudinelt design, hvor forskerne via surveys har fulgt unge fodboldspillere (12 til 20 år) over to sæsoner. Dette gør det muligt at identificere oplevelser og forhold, som er forbundet med faktisk fortsættelse og frafald.

Studiet bygger på motivationspsykologiske teorier, begreber og metoder om, hvad der skaber trivsel og motivation. Herunder Self Determination Theory (SDT) (Deci & Ryan, 2009; Ravn, 2021) og Achievement Goal Theory (AGT) (Nicholls, 1984). Resultaterne af Nielsen et al.’s studie viser, at en høj grad af indre motivation (fodboldglæde) opstår, når børn og unge oplever kompetence (oplevelsen af at lykkes), samhørighed (oplevelsen af at høre til) og autonomi (oplevelse af meningsfuld medbestemmelse), hvilket er afgørende for, om de fortsætter til fodbold. Hvorimod oplevelser af at fejle, blive ekskluderet eller kontrolleret fører til frafald.

LYT TIL: Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

Forskningsprojektet ”Det gode fodboldmiljø” viser også, at en empowering træneradfærd bidrager til at skabe fortsættelse i sporten. Empowering betegner således en træneradfærd, som er opgave- og udviklingsfokuseret, understøtter kompetence og støtter oplevelsen af samhørighed og autonomi. Derimod er en dis-empowering træneradfærd kendetegnet ved et ensidigt resultatfokuseret og at være kontrollerende/autoritær, hvilket skaber frafald.

Disse sammenhænge gør sig gældende på tværs af køn, alder og niveau, og præsenteres i nedenstående figur 1. Bemærk, at en empowering træneradfærd godt kan have fokus på resultater, så længe dette fokus ikke er ensidigt (Nielsen et al., 2023).

I de følgende afsnit bruger DBU’s undersøgelse begreberne motiverende træneradfærd, der dækker over en empowering træneradfærd. Og demotiverende træneradfærd, der dækker over en dis-empowering træneradfærd.

Udover at studiets konklusioner bidrager til at udvikle dansk børne- og ungdomsfodbold, har spørgerammen også inspireret DBU til fremadrettet at kunne måle, hvor motiverende en træneradfærd er, som børne- og ungdomsspillerne møder. Med andre ord spørger DBU altså børne- og ungdomsspillere, hvordan de oplever og opfatter deres træners adfærd, hvilket har vist sig afgørende for, om spillerne trives og har lyst til at fortsætte eller modsatvis mistrives og stopper med at spille fodbold.

Måling af træneradfærden: Hvad svarer spillerne på?

Via DBU’s nationale medlemssurvey til børn og unge i aldersgruppen seks til 19 år stilles syv spørgsmål, der alle knytter an til henholdsvis motiverende og demotiverende træneradfærd.

En central udfordring i udarbejdelsen af spørgsmålene har været at gå fra et omfangsrigt spørgeskema anvendt i en forskningskontekst, til få spørgsmål, der med overbevisning kan give indsigt i en fodboldtræners adfærd. Denne reduktion af spørgsmål er foregået i dialog med forskergruppen. I sidste ende tager DBU ansvar for, hvilke spørgsmål der stilles, hvordan de præsenteres, hvilken svarskala, der benyttes, og hvordan svarene analyseres.

Spørgeskemaet, som forskerne anvender til at måle på træneradfærd, er reduceret fra 34 til syv spørgsmål. Disse fremgår af figur 2.

Spørgsmål 1, 2, 3 og 4 knytter sig til træneradfærd (motiverende), som understøtter spillernes oplevelse af oplevelse af kompetence, samhørighed og autonomi.

Spørgsmål 5, 6 og 7 knytter sig til træneradfærd (demotiverende), der skaber oplevelser af at fejle, føle sig ekskluderet og kontrolleret, og dermed undermineres tvivlsmæssige behov for at opleve kompetence, samhørighed og autonomi. I alt har 12.525 børne- og ungdomsspillere besvaret spørgeskemaet fordelt på 2.561 piger og 9.964 drenge.

Resultater: Den gode træneradfærd?

Nedenfor følger en deskriptiv analyse af undersøgelsens resultater, der opdeles på de enkelte spørgsmål samt alder og køn. Der er ikke udført statistiske tests i forhold til de forskelle og sammenhænge, som observeres og beskrives.

Med et ønske om at forstå respondentens samlede oplevelse af henholdsvis motiverende og demotiverende træneradfærd kombineres spørgsmål 1, 2, 3 og 4 samt spørgsmål 5, 6 og 7. Herudfra skabes et gennemsnit.

Bemærk, at en respondent skal have svaret på alle syv spørgsmål for at indgå i den samlede analyse, ligesom respondenten ikke må have svaret ”ved ikke/ikke relevant” på et eller flere spørgsmål.

Ud fra forskernes konklusioner om sammenhængen mellem empowering træneradfærd og fortsættelse (jævnfør figur 1), tager analysen udgangspunkt i, at følgende udsagn, når de scorer højt, beskriver en motiverende træneradfærd. Træneren:

• ‘opmuntrer spillere til at afprøve nye færdigheder’
• ’sikrer, at spillere føler sig succesfulde, når de forbedrer sig’
• ’svarer grundigt på spillernes spørgsmål’
• ’lader alle vide, at de er en del af holdets succes’.

Omvendt beskriver følgende udsagn, når de scorer højt, en demotiverende træneradfærd. Træneren:

• ’giver mest opmærksomhed til de bedste spillere’
• ’tager spillere af banen når de laver fejl’
• ’råber ad spillere når de laver fejl’.

Et blik på den motiverende træneradfærd, der støtter oplevelsen af kompetence, samhørighed og autonomi

Diagram 1 viser vurderingen af de fire udsagn, der knytter sig til en motiverende træneradfærd (spørgsmål 1 til 4). Her fremgår, at spillerne ud fra en 5-punktskala generelt vurderer trænernes motiverende adfærd højt, og at der kun forekommer små forskelle mellem vurderingen af de enkelte udsagn.

Det udsagn, som spillerne er mest enige i (gennemsnit på 4,22), er, at ’træneren lader alle forstå, at de er en del af holdets succes’.

Udsagnet med lavest enighed (gennemsnit 3,92) er, at ’træneren svarer grundigt på spillernes spørgsmål’.

Diagram 2 viser vurderingen af de fire udsagn for motiverende træneradfærd fordelt på køn og alder. Også her ses lille variation. Imidlertid ses den tendens, at pigerne vurderer den motiverende træneradfærd en anelse højere end drengene, ligesom de yngste vurderer den motiverende træneradfærd højere end de ældste.

Af diagram 3 fremgår, at piger fra seks til ni år (gennemsnit på 4,22) og 10 til 12 år (gennemsnit på 4,24) er de grupper, der mødes af den mest motiverende træneradfærd. Omvendt er det piger fra 16 til 19 år, der mødes af den mindst motiverende træneradfærd (gennemsnit på 3,88).

Et blik på den demotiverende træneradfærd, der fører til oplevelsen af at fejle, blive ekskluderet og kontrolleret

Diagram 4 viser vurderingen af de tre udsagn, der knytter sig til en demotiverende træneradfærd. Forskning viser, at denne træneradfærd bidrager til at underminere spillernes trivselsmæssige behov for at opleve kompetence, samhørighed og autonomi (Nielsen et. al., 2023). Her er der ligeledes brugt en 5-punktskala. Bemærk, at en høj score er udtryk for en negativ oplevelse.

I forhold til vurderingen af den motiverende træneradfærd ses et mere nuanceret billede med større udsving mellem køn og aldersgrupper. Det udsagn, som spillerne er mest enige i (gennemsnit på 2,58), er, at ’min træner giver mest opmærksomhed til de bedste spillere’.

Udsagnet med lavest enighed (gennemsnit 1,98) er, at ’min træner tager spillere af banen når de laver fejl’.

Diagram 5 viser vurderingen af de tre udsagn for demotiverende træneradfærd fordelt på køn og alder. Også her forekommer større variation i svarene sammenlignet med de svar, der knytter sig til den motiverende træneradfærd. Af samme diagram fremgår, at spillernes oplevelser med demotiverende træneradfærd stiger med alderen.

Desuden oplever drenge i højere grad at blive mødt af demotiverende træneradfærd sammenlignet med piger. Dette mønster fremgår tydeligt af diagram 6, hvor piger fra seks til ni år (gennemsnit på 1,74) i lavest grad møder demotiverende træneradfærd og drenge fra 16 til 19 år (gennemsnit på 2,59) i højest grad.

Afsluttende bemærkninger: Et trivselsfremmende og motiverende fodboldmiljø

Når vi spørger børn og unge, der går til fodbold om, hvordan de oplever deres træners adfærd, tegner analysen et positivt billede. I hvert fald hvis vi sætter spot på den motiverende træneradfærd. Med andre ord udviser de danske børne- og ungdomstrænere i relativ høj grad en motiverende adfærd.

Denne konklusion bygger vi på de relativt høje gennemsnitsværdier (diagram 3). Samtidigt er det værd at bemærke forskellene mellem aldersgrupper, hvor tendensen er, at mængden af motiverende træneradfærd også er mindre, jo ældre spillerne er. Det gælder særligt hos pigerne, hvor de ældste piger vurderer den motiverende træneradfærd lavest.

Kigger vi på de enkelte spørgsmål i relation til motiverende træneradfærd, kan vi argumentere for at den adfærd, som fortjener større fokus i fremtiden, er den autonomiskabende, der i denne analyse bygger på spørgsmålet ’min træner svarer grundigt på spillernes spørgsmål’. Det er vigtigt, at en træner optræder autonomistøttende, således spilleren oplever at føle sig hørt og forstået i relation til egne oplevelser, holdninger og værdier. Med andre ord er det væsentligt, at fodboldaktiviteten og de oplevelser, der eksisterer heri, er meningsgivende for spilleren.

Hvis vi derimod ser på den demotiverende træneradfærd (der er til stede samtidigt med den motiverende), ses der ligeledes en interessant tendens i forskellene på tværs af aldersgrupper:

Analysen viser, at oplevelsen af demotiverende træneradfærd stiger med spillerens alder og er således mest udbredt hos de ældste aldersgrupper. Denne stigning er stejlest hos piger (diagram 6).

Kigger vi på de enkelte spørgsmål, der relaterer sig til den demotiverende træneradfærd, fremgår det, at flest spillere er enige i udsagnet om, at træneren ’giver mest opmærksomhed til de bedste spillere’. Dette gælder på tværs af køn og aldersgrupper, hvorfor trænere med fordel kan fokusere på at reducere denne adfærd i fremtiden. Der eksisterer altså et forbedringspotentiale jævnfør målsætningen om at skabe gode børne- og ungdomsmiljøer.

Afslutningsvist vil vi referere forskningen (Nielsen et al., 2023) og pege på en række praktiske beskrivelser af træneradfærd, som vil skabe et trivselsfremmende og motiverende fodboldmiljø.