Hvordan skaber dansk fodbold de bedste betingelser for unge spillere, der enten er sent eller tidligt fysisk udviklet? Det spørgsmål fylder stadigt mere i talentudviklingsmiljøer – både nationalt og internationalt – fordi fysiske forskelle ofte har stor betydning for trænernes vurdering af spillernes præstationer og potentiale.

Lyngby Boldklub er blandt de akademier i Danmark, der arbejder mest målrettet med bio-banding. Bio-banding er et redskab til at skabe mere ligeværdig matchning af ungdomsspillere i både træning og kamp ved at tage afsæt i biologisk frem for udelukkende kronologisk alder.

Arbejdet med bio-banding blev sat i et internationalt perspektiv, da Lyngby Boldklubs U13- og U14-spillere for nyligt var på træningslejr hos Manchester Uniteds akademi. Opholdet gav mulighed for at matche spillerne internationalt med afsæt i biologisk alder og samtidig sparre med en af verdens største klubber om metoder og erfaringer.

Udover den åbenlyse sportslige gevinst gav turen trænere, ledere og spillere indblik i hverdagen på et internationalt topakademi – og ikke mindst ny viden og konkrete erfaringer med biologisk matchning, som Lyngby Boldklub har taget med hjem til det daglige arbejde i Danmark.

Akademichef Marcus Oxe, performanceansvarlig, Frederik Dalgaard, og ungdomsudviklingstræner, Jacob Gath, deltog på træningsturen. I denne artikel giver de indblik i, hvad bio-banding er, deler erfaringer fra Manchester Uniteds tilgang til matchning og reflekterer over, hvordan disse indsigter kan inspirere talentudviklingen i dansk fodbold.

Nederst i artiklen får du en liste med tips til, hvordan du selv kan komme i gang med at anvende bio-banding.

To tilgange til at arbejde med bio-banding

Inden for bio-banding findes overordnet to tilgange:

Den første er Maturity offset-metoden, som forsøger at give et estimat af, hvor langt spillerne er fra deres vækstspurt, også kaldet PHV (Peak height velocity). Vækstspurten betegner perioden fra puberteten frem mod voksenalderen, hvor spillerne vokser mest.

Den anden metode er Khamis-Roche-metoden, som giver et estimat af, hvor spillerne befinder sig i deres vækst i forhold til deres estimerede voksenhøjde, også betegnet PAH (Predicted adult height). Ved at holde PAH op imod spillerens nuværende højde kan man udregne procentdelen af den estimerede voksenhøjde, som spilleren har opnået (%PAH). Dermed kan man løbende følge spillerens vækststatus.

De to metoder bygger på flere af de samme parametre i forhold til at estimere spillernes vækst, men der er også væsentlige forskelle mellem dem. Nedenfor gives et overblik.

Maturity offset-metoden

Maturity offset-metoden benytter spillerens stående højde, siddende højde (og dermed også benlængde), vægt, fødselsdato og dato for måling til at estimere tiden i år til eller fra PHV. Ved at trække spillerens kronologiske alder (årgang) fra den estimerede alder ved PHV opnås en såkaldt maturity offset-værdi.

Kategoriseringen ser typisk således ud:

• En negativ maturity offset-værdi på for eksempel -0,5 indikerer, at spilleren er cirka et halvt år fra sin vækstspurt.
• En værdi lavere end -0,5 placerer spilleren i kategorien pre-PHV.
• En værdi mellem -0,5 og +0,5 placerer spilleren i kategorien cirka-PHV.
• En værdi over +0,5 placerer spilleren i kategorien post-PHV.

Khamis-Roche-metoden

Khamis-Roche-metoden benytter spillerens stående højde, vægt, fødselsdato, dato for måling samt begge forældres stående højde til at estimere spillerens PAH. Hvis en spillers PAH for eksempel estimeres til 185 centimeter, og spilleren på måletidspunktet måler 161 centimeter, svarer det til cirka 87 procent af PAH.

Ligesom i Maturity offset-metoden kan spilleren herefter kategoriseres i pre-, cirka- eller post-PHV. Som tommelfingerregel rammer de fleste spillere vækstspurten ved 90–92 procent af deres estimerede voksenhøjde.

Kategorierne er typisk:

• 70–85 procent PAH: Pre-PHV
• 85–95 procent PAH: Cirka-PHV
• Over 95 procent PAH: Post-PHV.

Begge metoder er anvendelige i forhold til deres formål, og den ene metode er ikke grundlæggende bedre end den anden. Khamis-Roche-metoden er mere udbredt i Storbritannien, mens Maturity offset-metoden generelt er mere anvendt i Danmark og andre europæiske lande.

Khamis-Roche-metoden gør det dog en smule lettere at inddele spillerne i konkrete ”bånd” til bio-banding, eksempelvis ved at samle spillere inden for 85–90 procent PAH og 90–95 procent PAH. Denne tilgang anvendte Lyngby Boldklub forud for turen til Manchester.

Metodernes begrænsninger

Det er vigtigt at være opmærksom på metodernes begrænsninger, når måleresultaterne analyseres. De referencedata, der ligger til grund for formlerne i begge metoder, stammer primært fra kaukasiske deltagere fra Canada og USA. Det betyder, at præcisionen kan være usikker, når metoderne anvendes på spillere med andre etniciteter.

Begge metoder har desuden en kendt fejlmargin. Khamis-Roche-metoden har en gennemsnitlig estimeringsfejl på cirka 5,3 plus/minus 1,4 centimeter, mens Maturity offset-metoden i nogle tilfælde kan afvige med op til ét år.

Målinger kan støtte beslutninger i talentudviklingen – men kan ikke stå alene

Når Lyngby Boldklub foretager målinger, hjælper de med aktivt at træffe beslutninger om spillernes træning og belastning. Spillere i cirka-PHV-kategorien kan for eksempel have behov for justeret dosering eller øget fokus på koordination og styrketræning i en periode.

Samtidig bidrager målingerne til at øge trænernes forståelse af spillernes performance. En sent udviklet spiller bør ikke vurderes på sin fysiske formåen i samme omfang som en tidligt udviklet spiller.

I det seneste år har akademiet arbejdet med bio-banding i forskellige formater. Forud for turen til Manchester arrangerede de både kampe i 6v6-format og gennemførte træningspas på tværs af årgange, hvor opdelingen var baseret på spillernes biologiske alder frem for deres kronologiske alder. Her blev PHV-målinger og spillernes maturity offset anvendt som indikator.

I enkelte tilfælde er spillere bevidst placeret i en bestemt gruppe af hensyn til den enkelte spillers niveau for at sikre den bedst mulige matchning.

I Manchester gennemførte Lyngby-spillerne både samtræning og kampe. Her tog opdelingen udgangspunkt i Khamis-Roche-metoden, hvor spillerne blev inddelt i to bio-bands: 85–90 procent og 90–95 procent PAH. Procenttallet angiver metodens estimat af, hvor tæt spilleren er på sin sluthøjde.

Bedre matchning giver bedre udviklingsbetingelser

Der er stor relevans i bio-banding i arbejdet med både tidligt udviklede og sent udviklede spillere. Det indbyrdes match mellem spillerne fungerer som en central constraint i både kamp og træning.

Lyngby Boldklub er overbeviste om, at spillerne får værdifulde erfaringer ved at møde varierende match. For de sent udviklede spillere handler det blandt andet om at bevare og udvikle kreative beslutninger og tekniske færdigheder, som ellers kan gå tabt, hvis de konstant tvinges til at tilpasse sig et fysisk spil.

Omvendt skal de tidligt udviklede spillere udfordres til at løse spillet med andre midler end fart og fysik. Bio-banding kan dermed bidrage til en mere balanceret udvikling hos begge grupper.

Samtidig er akademiet bevidste om, at fysisk variation er en naturlig del af det færdige seniorspil. Formålet er derfor ikke at fjerne variationen, men at supplere den. Ved at gøre bio-banding til en fast del af talentudviklingen sikres en større variation i de tilbud og den matchning, spillerne møder, og akademiet får et bedre grundlag for at tale om udvikling, når der er behov for justering op eller ned.

Manchester United arbejder systematisk med bio-banding og har blandt andet mulighed for at filtrere deres testdatabase både efter årgang og efter bio-bands. Det giver mulighed for at vurdere spillernes fysiske kapacitet ud fra både kronologisk og biologisk alder.

Denne tilgang tilføjer et ekstra lag i vurderingen af spillernes fysiske niveau, da der ofte kan være store forskelle mellem tidligt og sent udviklede spillere inden for samme årgang.

LÆS OGSÅ: Vækstkurver og talentudvikling: Kom bag om Everton F.C., Manchester United og Manchester City

Samspillet mellem målinger og trænernes vurderinger

I Lyngby Boldklub er samspillet mellem kvantitative målinger og trænernes kvalitative vurderinger afgørende. Den fysiske stab lægger stor vægt på at forklare både trænere og forældre, hvad bio-banding er, og hvordan det kan gavne spillerne.

Eksempelvis bliver det tydeligt understreget, at det ikke handler om at ”spille ned”, hvis en spiller placeres i et bio-band med spillere, der er yngre i kronologisk alder. Fokus er udelukkende på bedre matchning og udviklingsmuligheder.

Dialogen med trænerne har særligt fokus på, hvordan fysisk matchning påvirker spillernes teknisk-taktiske udvikling, og på at spillere skal vurderes i den vækstfase, de befinder sig i. Dette er en vigtig faktor, når spillernes potentiale og kompetencer evalueres.

Involvering af spillere og forældre

Et tæt forældresamarbejde er en central del af Lyngby Boldklubs strategi. Det indebærer løbende dialog med både spillere og forældre om kultur, trivsel og individuel udvikling. Dialogen foregår på forældremøder, i individuelle spillersamtaler og i udviklingssamtaler.

Disse samtaler sikrer, at forældrene er velinformerede om klubbens tilgang til talentudvikling, og at spillerne inddrages aktivt i deres egen udviklingsproces. Samtidig skaber samtalerne et rum for at tale åbent om udfordringer og finde fælles løsninger.

Arbejdet med bio-banding giver både spillere og ansatte på akademiet et ekstra perspektiv i arbejdet med udviklingsplaner, da planerne kan tilpasses den vækstgruppe og vækstfase, spilleren befinder sig i.

Rollemodeller spiller her en vigtig rolle. For at gøre formålet mere konkret præsenteres spillerne for eksempler på både internationale og lokale spillere, der har været enten tidligt eller sent udviklede. Manchester United anvender samme tilgang, eksempelvis ved at fremhæve Romelu Lukaku og Jesse Lingard som eksempler på meget forskellige fysiske udviklingsforløb.

Sådan kommer din klub i gang med bio-banding

LÆS OGSÅ: AaB Akademiet: Forholdet mellem vækstperiode og præstationsevne blandt elitespillere