Under en kamp skal cheftræneren håndtere utallige situationer, hvor beslutninger skal træffes hurtigt og under pres – valg, der har direkte betydning for præstation og resultat. En træner kan være vel forberedt, men kampens dynamik, modstandernes reaktioner, tilskuernes pres og nye data kan ændre forudsætningerne øjeblikkeligt.
Sådan indleder Lasse Frølund, assistenttræner hos Sønderjyske Fodbold, sin Pro-opgave, som han afleverede og forsvarede i august 2025. Opgaven har titlen ‘In-game management – intuition, flow og emotionel kontrol i trænerens beslutninger’.
Det overordnede emne er in-game management, som er et centralt og ofte afgørende element i trænergerningen. Frølund beskriver det som et felt, hvor det sjældent er muligt at adskille følelse og fornuft, intuition og analyse. Det virkelige lederskab viser sig, når træneren formår at træffe beslutninger, der både er forankret i erfaring og planlægning og samtidig rummer modet til at handle i nuet uden at lade sig overvælde af kampens følelsesmæssige pres.
Så hvordan træffer cheftrænere i dansk topfodbold beslutninger i kampens pres og den uforudsigelige virkelighed, hvor de konstant skal balancere mellem at bevare roen og samtidig udvise handlekraft? Og hvordan balancerer de mellem intuition, forberedelse og emotionel regulering for at optimere deres in-game management?
For at finde svar på spørgsmålene interesserer Frølund sig særligt for spændingsfeltet mellem emotionel kontrol, flow og beslutningstagning – tre faktorer, der gensidigt påvirker hinanden og former trænerens evne til at agere klart og autentisk i kampens hede.
Frølund trækker i sin opgave på teori om ovennævnte interesseområder – herunder Dual-Process Theory (Furley, Schweizer & Bertrams, 2015), Naturalistic Decision Making (NDM) (Bossard et al., 2022), flowteori (Csikszentmihalyi, 1990) og Boyd’s Observe, Orient, Decide, Act Loop (OODA-Loop) (Richards, 2020).
Derudover har han foretaget interviews med seks cheftrænere for at skabe en praksisnær forståelse af, hvordan strategisk ledelse udfoldes i en kontekst præget af tidspres, kompleksitet og følelsesmæssig intensitet. Alle informanterne har enten UEFA Pro-licens eller andet job i 3F Superliga.
Både teori og metode kan du læse mere om i den fulde rapport, mens du i de følgende afsnit kan læse et resumé af centrale konklusioner.
Beslutningsevnen er på en ultimativ prøve
Analysen beskriver, hvordan kampens uforudsigelige natur konstant udfordrer trænerens beslutningsevne. I professionel fodbold foregår beslutningstagning i et dynamisk og komplekst miljø, hvor intuition, forberedelse, emotionel kontrol og evnen til at skabe flow smelter sammen. Det er i denne sammenhæng, de gode trænere vinder frem: i evnen til at bevare klarhed midt i kaos og reagere hensigtsmæssigt, når presset er størst.
Kampens dynamik og beslutningens ramme
Kampens dynamik stiller store krav til trænerens mentale beredskab. Effektiv in-game management forudsætter både taktisk fleksibilitet og psykologisk disciplin – en evne til at justere, prioritere og bevare roen midt i uforudsigelighed og forventninger.
Trænerne fremhæver, at succesfuld in-game management ikke alene afhænger af faglig viden og forberedelse, men i høj grad af evnen til at aflæse kampens momentum, reagere intuitivt og samtidig regulere egne følelser strategisk.
Kampen fremstår som et levende og uforudsigeligt system, hvor selv den mest detaljerede gameplan må tilpasses virkeligheden på banen. Trænerne erkender, at forberedelse aldrig kan dække alle mulige scenarier, og at fleksibilitet derfor er en forudsætning for effektiv ledelse.
Et centralt tema i materialet er forventningspresset: Når holdet kommer i modgang, kigger spillerne mod bænken efter handling. Trænerens handlekraft – eller mangel på samme – får direkte betydning for spillernes tro på, at kampen kan vendes. Derfor understreger flere trænere behovet for at være proaktive og reagere, før problemerne bliver synlige på resultattavlen.
Samtidig må træneren håndtere et væld af sanseindtryk og forstyrrelser: publikums reaktioner, stabsinput, dommerkendelser og egne følelser. Evnen til at filtrere støjen og fokusere på det væsentlige fremhæves som afgørende for at kunne træffe hurtige, men velovervejede beslutninger.
Intuition kontra rationel analyse
Intuition og erfaring udgør kernen i trænernes beslutningstagning under kamp. Data anvendes som støtte – ikke som styring – og mavefornemmelsen forstås som en kompetence, der udvikles gennem erfaring og refleksion.
Fællesnævneren for alle seks trænere er, at intuition og erfaring vejer tungt i in-game beslutninger, mens data og analyser spiller en supplerende rolle. Ingen af trænerne overlader sig blindt til data eller forudbestemte planer, hvis mavefornemmelsen siger noget andet i kampens øjeblik – de agerer alle som Type 1-beslutningstagere, når sekunderne tikker.
De mest erfarne trænere formår at balancere mellem hurtige intuitive valg (Type 1) og den efterfølgende rationelle analyse (Type 2), hvor intuitionen får lov at dominere, men ikke stå alene.
Træner 2 bruger data efter kampen til at bekræfte eller afkræfte sin følelse af momentum. Træner 1 og Træner 6 forbereder scenarier og har kvalitative informationer klar, men de skifter ikke taktik – medmindre kampens forløb kræver det.Træner 5 fokuserer på at bygge en kultur og forståelse, så spillerne selv kan reagere.
Et centralt fund i opgaven er den gennemgående tillid til intuition blandt de interviewede cheftrænere. I kampens kaos, hvor beslutninger skal træffes på sekunder, beskriver alle trænere, at mavefornemmelsen spiller en afgørende rolle – og at den i stigende grad bliver styrket, i takt med at de bliver mere erfarne.
Træner 2 fortæller, at han i dag »mærker i maven, og det er det, jeg føler oppe i hovedet, og så reagerer jeg på det«. Tidligere kunne han tvivle eller bekymre sig om, hvad andre tænkte, men nu har han bevidst valgt at stole på sin egen intuition:
»Jeg skal bare lede med det, jeg tror på, og det er det, jeg kan mærke. For det er det, de har brug for.«
Troen på fornemmelsen i nuet har flere gange ført til vellykkede ændringer under kamp, og han oplever, at spillerne får øget tillid, når hans intuition viser sig at holde stik.
Flere trænere beskriver forholdet mellem intuition og data som et vægtforhold, hvor intuitionen dominerer. Den erfaringsbaserede intuition er således central, men alle anerkender vigtigheden af at have fakta og forberedelse i ryggen. Som Træner 3 udtrykker det, reducerer data diskussion og usikkerhed, så han kan træffe sine intuitive valg med større ro i sindet.
Træner 3 vurderer sin beslutningsfordeling som »måske 70-30. 70 procent mavefornemmelse og 30 procent data.« Han kalder sig datainspireret frem for datastyret og fremhæver, at data især hjælper til at kvalificere og bekræfte intuitive vurderinger efterfølgende.
Træner 4 peger på, at intuitionen udspringer af erfaring og mønstergenkendelse – et produkt af det, han »har puttet i rygsækken igennem sit liv«, og betragter mavefornemmelsen som en opsummering af alt det, han har set, tænkt og erfaret, snarere end en tilfældig impuls.
Flere trænere fremhæver, at overanalysering kan hæmme handlekraften og erkender, at kampens intensitet sjældent tillader langsomme, rationelle vurderinger. I stedet må beslutningerne hvile på genkendelse og erfaring: »Nogle gange er der ikke tid til det. Så er det jo sket,« udtrykker Træner 4 det.
Andre forsøger at balancere de to processer – rationel analyse og intuition – mere bevidst. Træner 1 beskriver, hvordan hans beslutninger i kampens to halvlege primært bygger på intuition, mens data får større vægt i pausen og i forberedelsen. Han betoner samtidig vigtigheden af enkel kommunikation under pres: »Når behovet af taktik bliver højt … så skal det være short and sweet.«
Flere af trænerne peger på faren ved at overbelaste både sig selv og spillerne med information. Træner 6 udtrykker:
»Jeg tror sgu mere på det, jeg ser og mærker, og … oplevelsen … behøver ikke nødvendigvis altid understøttes af data.«
Han vurderer, at for mange live-data kan være »for meget at navigere i« midt i kampen.
Emotionel regulering og selvkontrol
Effektiv in-game management er også et spørgsmål om at kontrollere og regulere sig selv: Trænerens følelsesmæssige udtryk påvirker spillernes fokus, autonomi og kampens beslutningsrum.
De seks trænere spænder fra meget rolige til meget passionerede profiler, men fælles er en bevidst dosering af energi og ro afhængigt af situationen.
Træner 6 repræsenterer den afdæmpede stil. Efter systematisk observation af spillertruppen konkluderer han, at han »skal være meget rolig« på kampdage og undgå at gejle i affekt, fordi »jo mere vild jeg er, jo slappere bliver det« hos spillerne. Pointen er, at overdreven ydre tænding kan gøre spillerne passivt afhængige af træneren; ro, klare beskeder og selektiv handling fremmer i stedet spillerautonomi.
I den anden ende står Træner 5, der beskriver sig som ekstremt passioneret i kamp, men som aktivt bygger mikropauser ind for at regulere sig selv:
»Det er også for at kunne balancere det, at jeg sætter mig, når jeg sætter mig ned … jeg har behov for at have et rum.«
Han bruger staben som “ventil” til at få luft for irritation i et lukket rum i stedet for at sende stress ud på banen.
Træner 1 beskriver en balance mellem kølighed og energi. Han skruer op og ned efter behov og filtrerer taktisk information, så spillerne kan handle under høj puls. Han har aftalt klare reguleringsmekanismer med sin assistent:
»Hvis jeg ser ud som om, at jeg mister fokus på andet end det, jeg skal, så … riv mig i buksebenet.«
Træner 4 praktiserer tilsvarende kontrol og fremhæver, at holdet er et spejl af træneren; derfor søger han et roligt, fokuseret kropssprog uanset kampbilledet. Træner 3 arbejder eksplicit med at “videregive frustration til staben for at undgå senere eksplosive reaktioner og bruger visualisering af scenarier for at genkende øjeblikket, når det opstår.
På tværs af profilerne går tre fælles principper igen:
- Følelser er et redskab, der skal doseres – ikke undertrykkes.
- Stabens roller og små ritualer (sætte sig, vejrtrækning, korte koder, “jordforbindelse” fra en assistent) holder OODA-loopet kørende.
- Autonomi hos spillerne styrkes, når træneren undgår at oversvømme dem med signaler og i stedet kommunikerer præcist og rettidigt.
I forlængelse heraf kommer Lasse Frølund ind på begrebet emotionel intelligens som en kernekompetence i moderne topfodbold: Træneren må kunne regulere sig selv for at regulere kollektivet, bevare overblik, træffe klare beslutninger og samtidig tænde det rigtige niveau af energi, når kampen spidser til.
At lede i flow – beslutningstagning i optimal tilstand
Hvordan oplever og anvender toptrænere flow i kamp? Flow er en tilstand, der opstår, når udfordring og kompetence er i balance, målene er klare, feedbacken kontinuerlig, tidsfornemmelsen ændres, og man oplever kontrol.
Alle seks trænere genkender tilstanden og forbinder den med skærpet intuition, nærvær og lettere, mere præcise beslutninger.
Træner 4 beskriver sin flowoplevelse som at se spillet lidt før andre, hvor han oplever begivenhederne »et halvt skridt, før det endelig sker,« hvilket gør ham i stand til at agere proaktivt og foregribe kampens udvikling.
Træner 6 peger på, at det for ham hjælper at stå tæt på banen og afskærme sig fra bagvedliggende støj for at »synke ind i et rum« med skarpere observationer:
»Når jeg sådan tænker tilbage på det, så tænker jeg nogle gange ”ups”, der er sgu da gået 35 minutter. Så der tror jeg måske, det er det, der kendetegner en flow-tilstand. At man glemmer tid og sted.«
En af forudsætningerne for flow er målrettet fokus, hvilket Træner 5 er et eksempel på: »Man skal være på et stadie, hvor man er fuldt koncentreret.« Han tilføjer, hvis træneren begynder at tænke på »hvad folk, der ikke rigtig har noget med det (spillet, red.) at gøre […], ja; så er det nok svært at være fuldstændig dedikeret« og ramme flow.
Flow forstås som både individuelt og kollektivt, og Træner 1 taler om en »symbiose« mellem gameplan, spillernes mentale tilstand og trænerteamets timing. Når trænerteamet selv arbejder gnidningsfrit og »i zonen«, kommunikerer klart, træffer beslutninger rettidigt og konsekvent, kan spillerne lettere fastholde deres spilflow:
»Jo mere flow, der har været internt hos os, der navigerer uden for kridtstregerne, jo bedre har vi hjulpet med at skabe flow inde på banen.«
Træner 3 understreger betydningen af klare, enkle principper før kamp, så udskiftninger bliver ’plug-and-play’ og ikke forstyrrer holdets rytme. Under kampen handler kommunikationen om at bekræfte det, der fungerer, og holde korrektioner korte. Ellers risikerer træneren at stresse spillere ud af flow, hvilket Træner 5 har erfaret.
Når flow lykkes for både træner og hold, opleves beslutningerne som mere naturlige og effektive – og præstationen når sit højeste. Lasse Frølund finder således frem til, at trænere søger flow gennem:
- Skærpet nærvær og afskærmning fra støj
- Tydelige, enkle rammer og feedback
- Proaktive, intuitive indgreb i rette timing
- Bevidst følelsesregulering, der smitter positivt af på kollektivet.
Perspektivering: Intuitionens rolle i fremtidens in-game management
Lasse Frølund afslutter sin opgave med en perspektivering, for i en fodboldverden, der bevæger sig mod stadig større kompleksitet og datadrevet styring, rejser der sig to centrale spørgsmål: Hvad sker der med intuitionens rolle i fremtidens in-game management? Og hvordan forandres forholdet mellem trænerens beslutninger og spillernes handlefrihed?
På den ene side giver teknologien trænere adgang til mere præcis og øjeblikkelig information end nogensinde før.
På den anden side øges risikoen for information-overload, når mængden af data vokser. Under kampens pres er det sjældent muligt at gennemgå og fortolke al information i realtid – og netop her kan intuition være et filter, der gør det muligt hurtigt at skelne væsentligt fra uvæsentligt og omsætte data til meningsfuld handling.
Intuitionen er dermed ikke en modsætning til data, men et nødvendigt supplement. Trænere, der formår at integrere data i deres erfaringsbaserede mentale modeller uden at lade sig styre blindt af den, står stærkest. Som flere af de interviewede trænere beskriver, bruges data i stigende grad som et middel til at bekræfte eller nuancere mavefornemmelsen – ikke til at erstatte den.
Dilemma: Både trænerens og spillernes intuition er vigtig
Samtidig peger undersøgelsen på et nyt dilemma: Trænerens intuition bliver stadig vigtigere, men det samme gør spillernes. Mange spillere er i dag for afhængige af input udefra og tager ikke i tilstrækkelig grad selvstændige beslutninger på banen. I en tid, hvor kampbillederne skifter hurtigt, og modstandernes løsninger bliver mere komplekse, er det ikke længere nok, at træneren har et stærkt intuitivt lederskab – træneren må også udvikle spillernes intuition.
Frølund peger på, at forståelsen af in-game management skifter fra en centralt styret proces til en delt beslutningspraksis, hvor træneren sætter retning og rammer, men spillerne navigerer frit inden for dem.
Fremtidens træning må derfor i højere grad designes med fokus på beslutningstagning, scenariebaseret læring og udvikling af spilintelligens, så spillerne kan reagere intuitivt og handle hurtigt ud fra et internt kompas frem for at vente på kommandoer udefra.
Når dette lykkes, opstår et kollektivt flow – en tilstand, hvor trænerens klarsyn og spillernes spontane beslutningskraft smelter sammen og forstærker hinanden. Intuitionen er derfor ikke blot en individuel evne, men en fælles kompetence, der binder holdet sammen og gør både trænere og spillere i stand til at præstere med klarhed, fleksibilitet og tempo – også når presset er størst.
