Fodbold er et lavt scorende spil, hvor kampe tit kan vindes en ved at lave et enkelt mål, og derfor kan det give mening at sætte holdet op til at være godt organiseret, spillet simpelt og vente på dén ene mulighed for at score. Det kan for eksempel være på en omstilling eller via en standardsituation.

Men er det dén måde, vi sælger vores smukke spil til fans og seere? Er det dén måde, vi fylder stadioner?

Det korte svar er nej.

Det er ikke derfor så mange mennesker interesserer sig for fodbold, det er ikke derfor fans kommer på stadion en råkold novemberdag. Min opfattelse er, at den almene fodboldfan vil underholdes, de vil se fodboldspillere der forsøger.

Sådan indleder AGF’s cheftræner, Jakob Poulsen, sin Pro-opgave med titlen Den sidste aflevering mod et organiseret forsvar, hvormed han opnåede sin Pro-trænerlicens i august 2025. Opgaven skal læses med afsæt i, at han under udarbejdelsen af opgaven var cheftræner hos Viborg FF.

Jakob Poulsen skriver videre i opgaven, at noget af det sværeste i fodbold er at score mål mod et godt organiseret hold, der kun venter på, at det angribende hold mister tålmodigheden for så at straffe dem på en omstilling.

Hans interesse for dette emne er opstået efter at have oplevet problemer med at score mod hold, som kunne forsvare sig og ofte være kompakt uden at give meget plads imellem deres kæder. Et forsvar, som står dybt på egen banehalvdel, kan få selv de bedste hold i verden til at se middelmådige ud. De bedste hold i verden er imidlertid begunstigede af at have nogle af de bedste spillere i verden, men hvad gør andre mindre begunstigede hold for at skabe chancer mod godt organiserede hold? Mange hold forsøger at lukke ned for centrale gennembrud, hvorfor det giver mening at være dygtig til gennembrud i bredden.

I dagligdagen som træner tales der tit om forskellige positioner og de ønskede positioner i feltet, men hvilken type indlæg giver bedst mulighed for at skabe en god chance? Er det overhovedet indlæg, som giver bedst mulighed for at score?

Det er ikke dribleren eller spilleren med det gode skud fra distancen, vi kigger på. Det er evnen til at spille bolden til sin medspiller, så denne har bedst mulighed for at score. Hvis du er en rigtig dygtig træner, kan du være heldig at træne de helt store spillere, som også selv kan skabe gode afslutningsmuligheder. Her fremhæver Jakob Poulsen spillere som Lionel Messi, Kevin de Bruyne og Christian Eriksen. Hvad der gør disse spillere så gode til at lave assists, er en fantastisk sparketeknik, et godt blik for spillet og evnen til at forudse, hvor angriberen ender sit løb, og dermed hvor bolden skal spilles.

Evnen til at læse spillet og forudse tingene kan være vanskeligt at træne, men at sparke bolden et bestemt sted hen, er bestemt trænerbart. Hvis vi ved, hvor der skabes de største chancer fra, hvilken type aflevering vi skal vælge og hvor bolden skal spilles hen, kan vi så udligne lidt af den manglende individuelle kvalitet?

Med afsæt i disse pointer og refleksioner har Jakob Poulsen undersøgt følgende i sin Pro-opgave:

Hvilken type aflevering er mest hensigtsmæssig fra fem forskellige zoner på banen for at skabe afslutningsmuligheder med en xG-værdi på 0,1 eller højere mod et organiseret forsvar?

• Fra hvilke zoner kommer der flest assists til chancer med en xG værdi på 0,1 eller højere?
• Er der overtal af offensive spillere i bestemte zoner, når der afsluttes?
• Fra hvilke zoner bliver der afsluttet?
• Er der forskel på assist og shot-assist zoner?
• Er der forskel om høje eller flade afleveringer er mest effektive?
• Hvilke typer aflevering bliver der brugt fra de forskellige zoner?

Dertil har han fremsat følgende tese:

De seneste mange år har der været meget fokus på at komme ind i assistzonen, som er halvrummet inde i feltet. Jakob Poulsen antager, at det øgede fokus har gjort, at mange hold har forbedret sit forsvar af halvrummet inde i feltet, så der bliver skabt lige så mange chancer fra den første halvdel af siderummet, som fra halvrummet inde i feltet.

I de følgende afsnit får du et resumé af opgaven. Klik her, og få adgang til hele opgaven samt tabeller og billeder, som analysen bygger på.

Fem assistzoner: Chancer mod organiseret forsvar

Formålet med opgaven var at undersøge om, der var en sammenhæng mellem type af aflevering og position på banen for at skabe en fornuftig chance imod et organiseret forsvar. Jakob Poulsens analyse er bygget op om i fem dele (en for hver assistzone), og herudfra konkluderer han følgende:

Zone A1

Et indlæg er den mest effektive aflevering fra denne zone. Om indlægget er fladt eller højt er ikke afgørende. Det er meget afgørende, at indlægget ikke laves fra underzonerne tættest på sidelinjen, men derimod at spille sig tættere på mål før indlægget laves. Target-området er zonen midt for mål lige uden for målfeltet.

Zone A2

Fra denne zone finder jeg ikke et entydigt billede af, hvilken type aflevering der er mest hensigtsmæssig. Open box, cutback og indlæg er alle gode løsninger som afleveringstype, men det er vigtigt, at du først afsøger mulighederne for flade afleveringer. Med flere mulige afleveringstyper giver det også flere afslutningszoner, her er det både S2 og S4 som er gode target-områder.

Zone A3

Ikke bare et indlæg, men det høje indlæg er den mest hensigtsmæssige afleveringstype herfra. Det vil også øge chancerne for at skabe gode afslutningsmuligheder, hvis indlægget sparkes ind i zone S4 samt at lave et lokalt overtal omkring spilleren, der afslutter.

Zone A4

Igen er det høje indlæg den bedste afleveringstype, og igen er det zone S4, som er det bedste target-område, ligesom det være optimalt at skabe et overtal omkring spilleren der afslutter. Indlægget kan med fordel laves fra de høje, brede områder af zonen for at få den største effekt.

Zone A5

Du skal så tæt på straffesparksfeltet som muligt, før en chance skabende aflevering forsøges. Afleveringstypen, der er mest hensigtsmæssig, er en flad stikning, som ikke bliver for lang, da afslutningen skal tages uden for målfeltet.

Udvidelse af assistzonen

Som nævnt indledningsvist, fremsatte Jakob Poulsen en tese om fokus på halvrummet inde i feltet som assistzone. Jakob Poulsen argumenterer for, at han gennem sin analyse dels har kunnet bekræfte den. Selvom der stadig bliver skabt flest chancer fra halvrummet, er det hovedsageligt den yderste zone tættest på mållinjen, som er årsagen til dette.

De inderste zoner i siderummet lige så ofte bliver brugt som assistzone som tre ud af fire zoner i halvrummet. Om det skyldes, at forsvaret forsvarer sig bedre i det indre halvrum, eller hvad årsagen er, kan han ikke konkludere på baggrund af opgaven.

Imidlertid argumenterer han for, at du kan udvide assistzonen, så den også tæller det indre siderum, samt at det er formet som et liggende tykt ”L”.

Perspektivering: Et nyt princip

Jakob Poulsen beskriver i sine afsluttende refleksioner, at resultaterne i opgaven ikke var en kæmpe åbenbaring, men alligevel peger han på interessante elementer, som skal efterprøves med henblik på at blive endnu bedre og skabe flere chancer.

At forsøge at skabe et overtal ved indlæg fra området over feltet har ikke været et princip, han har arbejdet med, men det vil han fremadrettet. Spillerne skal forstå vigtigheden i at løbe i feltet fremfor at håbe på, at bolden falder ned for fødderne af dem uden for feltet. Denne pointe skal dog ses i lyset af, at Jakob Poulsen på daværende tidspunkt var cheftræner hos Viborg FF.

Det kan trænes i forbindelse med en individuel træning, hvor både indlægget trænes, men også timingen af løbet samt selve afslutningen.

Fremadrettet vil han prøve at ændre banens rum ved at inddrage halvdelen af siderummet i halvrummet. Når vi her taler om indlæg fra halvrummet, har vi tidligere også accepteret, at det kom fra den inderste del af siderummet. At ændre dette, tror han, vil hjælpe på spillernes forståelse.

Som en ekstra bonus giver det også mening i opbygningspositioner, således backen skal være inde i banen. Men hvor er det? Det kan vi nu definere som i halvrummet.

I praksis bliver de vertikale linjer, som inddeler banen i fem rum i bredden, kridtet op på banen. Se billedet nedenfor.

»Når vi (Viborg FF, red.) kommer ind i assist ”L’et”, skal vi have helt styr på prioriteterne for typen af aflevering, vi vælger. De flade løsninger er altid første prioritet, derfor er det også vigtigt at løbene i feltet afspejler disse prioriteringer,« skriver Jakob Poulsen.