I maj 2019 blev cheftræner i FC Nordsjælland Flemming Pedersen interviewet af Stig Tøfting og Joachim Boldsen fra TV3 sport efter holdets nederlag på 2-0 til Brøndby IF. En del af snakken handlede om motivation, og her nævnte Flemming Pedersen, at FC Nordsjælland har stor fokus på den ’indre motivation’. Se et udklip fra interviewet ved at følge linket her.
I denne uges Inspiration-artikel på Playmaker sætter vi fokus på motivation og en artikel af Dr. Amy Dawel fra Australian National University med titlen ”Playing without fear of the outcome: a psychologist tells us what we can learn from the success of the Richmond Tigers”. Læs artiklen via dette link.
Selv om The Richmond Tigers spiller australsk fodbold, fremstår artiklen og trænerens tilgang som en god ’case’ i forhold til at få en bedre forståelse af begrebet ’indre motivation’ og hvad der skal til for at dyrke denne. Forfatteren skriver:
”Humans flourish when they are intrinsically motivated (indre motiveret) by the love of the game, not the destination. In football, this is the difference between playing for the love of the game and playing to win. The irony is, we are more likely to win when we play for love of the game.”
I artiklen beskrives fire forhold, der er vigtige for at få den ’indre motivation’ til at blomstre. Det er ifølge Dr. Amy Dawel vigtigt at en træner i størst muligt omfang:
1. Sikrer at spillerne fokuserer på glæden ved aktiviteten fremfor hvilket udbytte aktiviteten afstedkommer.
2. Sikrer at spillerne knytter an til værdier, så som ønsket om at lære og udvikle sig.
3. Sikrer at spillerne får plads til at være selvbestemmende og kan arbejde autonomt.
4. følger op på ”rettelser”, med en tydelig forklaring for at øge forståelsen af hvorfor spilleren skal agere anderledes.
Mere om emnet:
Se det fulde interview, hvor Flemming Pedersen taler om kultur og miljø (værdier), læring, udvikling og selvstyring (autonomi), læring udvikling, som afgørende for præstation
Læs artiklen om indre motivation, der er skrevet af Dr. Amy Dawel.