GameChanger

Inspiration: Hvad er baggrunden for trænernes efteruddannelse?

Den 4. december var op mod 100 danske trænere samlet i København som en del af DBU’s træneruddannelses refreshment-kursus. Her overværede de en FCK-træning, debatterede dansk fodbolds konkurrenceevne i internationalt perspektiv og hørte om FC Nordsjællands arbejde med at skabe handlingsstærke spillere. Peter Rudbæk, trænerudviklingschef i DBU, fortæller her om baggrunden for dagen.

Hvordan bygger Ståle Solbakken og FC København en træning op? Hvordan står dansk fodbold lige nu i et internationalt perspektiv? Og hvordan arbejder FC Nordsjælland med at skabe handlingsstærke spillere? Det var tre af temaerne, da omkring 100 danske fodboldtrænere var samlet i København den 4. december.

Uddannelsesdagen var arrangeret af DBU som et led i trænernes efteruddannelse – de såkaldte refreshment-kurser, hvor formålet er at samle inspiration, pleje netværk og diskutere rigets tilstand i dansk fodbold.

Trænerudviklingschef Peter Rudbæk fortæller i dette lydklip om baggrunden for uddannelsesdagen i København.

Lyt til interviewet med Peter Rudbæk via nedenstående afspiller.

Kategori:

Udgivet:

12/12/2019

Forfatter:

Relateret indhold