I samfundsdebatten har vi i de senere år set et tiltagende fokus på børn og unges øgede mistrivsel og stigende psykiske udfordringer i dagligdagen. Desuden peger flere eksperter på et stigende antal børn og unge, som i langt højere grad end tidligere får stillet en psykiatrisk diagnose som for eksempel opmærksomhedsforstyrrelsen; ADHD. Aktuelt kan man også læse om stadig flere, som først får stillet diagnoasen som voksne (Politiken, 2022; DR, 2023).

Sådan indleder Frederik Birk sin Pro-opgave med titlen Kunsten af bringe superkræfterne i spil. Ledelse og udvikling af spillere med ADHD. Frederik Birk rammesætter yderligere sin opgave:

I artiklen ’En professors perspektiv: ADHD-diagnosen på fremmarch’ står tendensen tydeligt ud. Med henvisning til ADHD-databasen i Regionernes Kliniske udviklingsprogram (RKKP) peger artiklen på, at der i 2022 optrådte en stigning i antallet af udredninger af børn og unge med ADHD på hele 17 procent sammenlignet med året før (Region Hovedstadens Psykiatri, 2023). Ifølge ADHD-foreningen anslås det, at tallet på et samfundsniveau ligger på omkring 5-6 procent af alle børn og unge, som har diagnosen ADHD, hvortil det skønnes, at udbredelsen blandt den voksne del af befolkningen ligger på omkring 2-3 procent (ADHD-foreningen, 2022).

Når ADHD-foreningen anvender begreberne ’anslås’ og ’skønnes’ skyldes det, at der optræder et stort mørketal imellem folk som opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose og folk, som faktisk har fået stillet diagnosen. Dette vanskeliggør estimeringen af det egentlige omfang af diagnosens ud– bredelse på samfundsplan. Flere studier har imidlertid påvist en overrepræsentation af folk med ADHD indenfor iværksætteri – hver tredje iværksætter i Silicon Valley har for eksempel ADHD-træk (Zetland, 2017) – og sportsgrene med høj intensitet (Slama et al., 2023). Der peges her på, at de særlige ’superkræfter’, når det kommer til højt energiniveau, hurtig tænkning og kreativitet, som også er behæftet diagnosen, har særligt gode vilkår indenfor de nævnte discipliner. Derfor er det forventeligt, at når vi sammenkobler ADHD og fodbold, vil andelen af atleter med diagnosen være større end estimatet på samfundsplan.

Følger dansk topfodbold tendensen fra amerikansk Major League Baseball, nærmer andelen af atleter med ADHD sig i højere grad 10 procent af den samlede population (Han et al., 2019). Det vil sige, at i en trup på 25-30 spillere er det statistisk forventeligt, at to til tre spillere har ADHD, om end kun et fåtal angiveligt har fået stillet diagnosen.

Som skrevet indledningsvis, kunne samfundstendensen dog tyde på, at der i de kommende generationer vil optræde lagt flere diagnosticerede spillere i trupperne – og dermed fra spillernes perspektiv en langt større selvbevidsthed og formodede forvent- ning om imødekommelse i forhold til særlige behov og eventuelle udfordringer forbundet med ADHD-diagnosen.

Ovenstående forventning er udgangspunktet for nærværende opgaves interessefelt og rejser spørgsmålet, om hvorvidt der blandt toptrænere i dansk fodbold er tilstrækkelig grad af kendskab til ADHD- diagnosens karakteristika og følgevirkninger, samt hvilke værktøjer der ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv skal tages i anvendelse for at håndtere denne særlige tiendedel af truppen optimalt?

Med afsæt i introduktionen til emnet, har Frederik Birk undersøgt følgende:

• Hvordan leder træneren spillere med ADHD ideelt med henblik på skabelsen af optimale rammer for udvikling og performance?

Opgaven fokuserer på diagnoserne ADHD og ADD på herresenior-topniveau, og selvom andre diagnoser såsom OCD, autisme, bipolar lidelse etc. ofte optræder sammen med ADHD-diagnosen indgår disse ikke. Derudover omfatter opgaven ikke ADHD og ADD blandt ungdomsspillere, kvindespillere og lavere rangerede herreseniorspillere fra analysen.

I de følgende afsnit kan du læse centraler pointer og konklusioner fra Frederik Birks opgave, og vil du læse hele opgaven i sin fulde længde kan du tilgå rapporten her. I rapporten kan du læse mere om det teoretiske fundament, som dels udgøres af litteratur om situationsbestemt ledelse og dels af litteratur om ADHD og diagnosens karakteristika.

Derudover kan du læse mere om hans metode og metodiske overvejelser – herunder brugen af kvalitative interviews med forskere inden for ADHD, trænere i dansk elitefodbold og spillere diagnosticeret med ADHD.

Fire hypoteser om de optimale rammer

Med afsæt i teorien om situationsbestemt ledelse og litteratur og om ADHD har Frederik Birk formuleret følgende hypoteser, som danner baggrund for, at han i sin opgave tilbyder til trænere i dansk elitefodbold med henblik på at skabe de optimale rammer for ledelse og udvikling af spillere med ADHD.

1. Trænere, der anvender situationsbestemt ledelse, kan bedre imødekomme behovene hos spillere med ADHD og dermed optimere deres udvikling og præstation.
2. Spillere med ADHD kræver en balanceret tilgang mellem struktur og fleksibilitet, hvor individuelle behov anerkendes.
3. Emotionel dysregulering og RSD gør det nødvendigt for trænere at skabe tryghed og en støttende relation til spillere med ADHD.
4. Hyperfokus og højt energiniveau kan kanaliseres som styrker i fodbold, hvis træningen designes med klare mål og hyppig feedback.

Fem centrale temaer: Oplevelser og navigation i præstationsmiljøer

Frederik Birks analyser afdækker centrale temaer, der tilsammen belyser, hvordan spillere med ADHD oplever og navigerer i elitefodboldens præstationsmiljø, samt hvordan trænere bedst kan støtte deres udvikling og performance.

• Først viste analysen, at relationel tryghed er en grundlæggende forudsætning for, at spillere med ADHD kan modtage feedback, lære og præstere
• Dernæst fremhævedes behovet for struktur og overskuelighed, hvor tydelige rammer og visuelle støtteredskaber kan fungere som mental aflastning
• Et tredje tema omhandlede spillernes emotionelle sårbarhed og udfordringer med selvregulering, hvor selv mindre kritik kan udløse stærke reaktioner, hvilket stiller krav til trænerens kommunikation og timing
• Samtidig viste analysen, at ADHD-diagnosen for mange spillere rummer en dobbelthed; den kan være både en lettelse og en styrke – særligt i form af intens energi og hyperfokus under pres
• Endelig blev det klart, at fleksibel og differentieret ledelse er nødvendig for at imødekomme disse spilleres behov og frisætte deres potentiale.

Differentierede rammer i en kontekst, der traditionelt bygger på ensartede krav

Undersøgelsen peger på, at spillere med ADHD i elitefodboldmiljøer trives og præsterer bedst, når de mødes med en høj grad af relationel tryghed, tydelig struktur og individuel tilpasning. Diagnosen rummer både sårbarheder og styrker, som kræver en fleksibel ledelsesstil, hvor træneren mestrer både følelsesmæssig forståelse og præstationsfremmende kommunikation. Resultaterne understreger behovet for differentierede rammer i en kontekst, der traditionelt bygger på ensartede krav.

I de følgende to afsnit kan du læse en opsummering af Frederik Birks diskussion, som du fremgår i sin fulde længde i rapporten.

Individualisering i et kollektivt præstationsmiljø – et nødvendigt ledelsesparadoks

Der er en udfordring i at balancere hensynet til den enkelte spiller med kollektivet i professionel fodbold. Spillere med ADHD kan have særlige behov, som kræver differentierede tilgange, hvilket kan opleves som uretfærdig forskelsbehandling i en kultur præget af lighedsnormer. Individualisering fremhæves dog som et ledelsesredskab, der kan styrke præstationer, hvis det integreres i fælles strukturer, så spilleren føler sig set uden at blive udstillet. Fremtidens trænere skal derfor mestre kompleks ledelse, hvor individuelle tilpasninger og kollektiv sammenhæng går hånd i hånd for at sikre både udvikling, holdkultur og konkurrenceevne.

Er trænere i topfodbold klædt godt nok på til at lede neurodivergente spillere?

Frederik Birk rejser spørgsmålet om, hvorvidt trænere har tilstrækkelig viden til at forstå og lede neurodivergente spillere. Selvom trænerrollen rummer både præstationsledelse og menneskelig udvikling, er neurodiversitet ofte underbelyst i uddannelser og klubmiljøer.

Manglende indsigt kan føre til fejltolkninger af spilleres adfærd, hvilket risikerer uhensigtsmæssig ledelse. Derfor argumenteres der for, at neuro- og sportspsykologisk viden bør indgå som en grundlæggende del af moderne trænerkompetence.

I UEFA Pro-licens-sammenhæng argumenterer Frederik Birk for at udvide pensum og forankre forståelsen bredt i hele trænerstaben og fødekæden, så potentialer hos spillere med særlige behov ikke går tabt.

Fem anbefalinger til den strategiske ledelsesopgave

1. Opbyg viden og forståelse i staben. Trænerstaben bør opkvalificeres med basal psykologisk og neurodiversitetsrelateret Forståelsen for for eksempel emotionel dysregulering, behovet for struktur og hyperfokus som potentiale kan skabe et mere differentieret og professionelt ledelsesfundament.
2. Skab strukturel forudsigelighed. Det anbefales, at trænere arbejder bevidst med tydelige dagsplaner, faste rutiner og konkret rolleforankring i både træning og Konkrete fokuspunkter og konsistent feedback skaber et læringsmiljø, hvor spillere med ADHD får kognitive holdepunkter og dermed bedre forudsætninger for fokuseret deltagelse og præstation.
3. Led relationelt med emotionel bevidsthed. Relationen mellem træner og spiller er central. For spillere med ADHD er følelsen af at blive set og forstået særligt afgørende for motivation, mental robusthed og læring. Trænere må investere i at udvikle deres relationelle ledelseskompetencer og være bevidste om, hvordan deres feedback, timing og kropssprog påvirker spillerne emotionelt.
4. Gør forskellighed til en styrke i kulturen. Klubber bør arbejde med at normalisere, at spillertrupper rummer forskellige hjerner, temperamenter og reaktionsmønstre. En styrkebaseret tilgang til ADHD, hvor spilleren forstås som en potentiel energigiver, kreativ drivkraft og intuitiv performer, kan både øge spillernes selvtillid og udvikle en mere moderne og rummelig holdkultur.
5. Et særligt anvendeligt redskab for spillere med ADHD er brugen af individuelle kamp- og træningsfokuspunkter. Disse fokuspunkter, der udarbejdes i samarbejde mellem træner, spiller og sportspsykolog, består typisk af tre til fem korte sætninger med handlingsorienteret indhold. De støtter både koncentration og emotionel regulering.

DOWNLOAD hele Pro-opgaven her.