AF FRANK HJORTEBJERG OG MAGNUS PONDUS HANSEN
REDIGERET AF MARTIN DAVIDSEN

Fodboldens verden har brug for et paradigmeskift i måden at se på spillet på, måden at indsamle data og forskning om spillet på – og i måden at træne på. Det mener FC Nordsjællands assistenttræner Frank Hjortebjerg og målmandstræner Magnus Pondus Hansen. De har begge beskæftiget sig med tankerne bag fodbold som et komplekst spil, og med udgangspunkt i Frank Hjortebjergs pro-opgave fra DBU’s træneruddannelse og bogen ’Complex Football’ har Playmaker tidligere sat fokus på emnet i denne podcast-udsendelse. I disse uger dykker vi yderligere ned i begrebet.

Gennem tre indlæg gennemgår Frank Hjortebjerg og Magnus Pondus Hansen, målmandstræner i FC Nordsjælland, en række af tankerne bag fodbold som et komplekst spil og perspektiverer med eksempler fra træningsbanen i FC Nordsjælland. Indlæggene tager udgangspunkt i begge træneres opgaver på DBU’s Træneruddannelse.

Dette er tredje del af serien, som har fokus på refleksioner til træningsbanen og drejer sig om, hvordan spillets kompleksitet favnes og respekteres i træningsplanlægningen af en effektiv fodboldtræning som flytter spillerne mest muligt.

Første del af udkom i Uge 47 og tog sit udgangspunkt i rammesætningen af fodboldspillet i sin grundessens. Her beskæftiger Hjortebjerg og Hansen sig med, hvordan tolkes fodbold som spil, og hvilken betydning denne har tolkning for måden vi taler om spillet, måden vi analyserer spillet og i særdeles måden vi træner på træningsbanen.

Anden del af serien udkom i Uge 48, handlede om fodboldspillets systemer og har som formål at bringe tankerne, om fodbold som et komplekst og systemisk spil fra del 1 tættere på træningsbanen.

Som nævnt bringer vi i det følgende tredje del af serien.

 Del 3: Refleksioner til træningsbanen

Hvordan favnes, og respekteres, spillets kompleksitet med spillets systemer i træningsplanlægningen af en effektiv fodboldtræning som flytter spillerne mest muligt?

I denne afsluttende del er formålet at præcisere hvilke træningsmetodiske overvejelser man som fodboldtræner kan gøre sig i planlægningen af en effektiv fodboldtræning. Inden den videre læsning, vil det være en anbefaling at se, eller gense videoen fra Introduktionen. Dette fordi følgende tekst vil diskutere designet bag træningsøvelserne, og hvornår den ene øvelse vælges frem for den anden.

Først ses nærmere på den, for mange, velkendte teori om komfortzonen. Ifølge teorien er det en forudsætning for at mennesker udvikler sig, at de bringes ud af deres komfortzone og bringes i situationer som ikke nødvendigvis er velkendte for dem.

I sommer skiftede Mads Døhr Thychosen (MDT) til FC Nordsjælland. Måden at forsvare på i FC Nordsjælland var ny for MDT, og derfor ikke i hans komfortzone. Helt konkret har han tidligere i sin karriere arbejdet efter, at når modstanderen har bolden, skal han fra sin back position presse spillet udad, mens han i FC Nordsjælland skal presse spillet indad. Derfor kan det være en nødvendighed at reducere kompleksiteten fra kampen, til et sted mellem spillerens komfortzonen og panikzonen, nemlig i læringszonen.

Øvelse 1 er isoleret og foregå i mikrosystemet. For øvelser i mikrosystemet gælder ofte stor detaljeringsgrad, og her vil det til tider have relevans at integrere eksperter – som i dette eksempel hvor den fysiske-træner giver feedback på spillerens fodarbejde. I denne indlæringsfase vil dette være nok til at flytte spilleren fra hans komfortzone til læringszonen.  Selv i arbejdet med denne type detaljer er det med afsæt spillestilen, eksemplificeret ved at han skal vende ind imod sine forsvarskollegaer.

 “…vi bruger princippet ’learning through challenges’. Hvordan sikrer vi så efterlevning af princippet i en fodbold træning? Kort sagt; vi øger gradvist både niveau og krav, samt sikrer, at der er muligheder for at spillerne kan udforske og afprøve nye løsninger. Spillerne skal have mulighed for at være problemløsende, og når valg og aktioner er lært, skifter vi direkte til nye muligheder, øvelser, regler med mere. Spillerne skal ikke være under kontrol, men presses, så de er nødt til at finde på nye valg og aktioner.” – Lars O. D. Playmaker, Kognition i Fodbold. 29. oktober. 2019.

I en træningsmetodisk kontekst skelnes mellem bloktræning og randomiseret træning. Bloktræning er, når den samme færdighed trænes i gentagne blokke. Hver blok består af et sæt med et givent antal gentagelser. Randomiseret træning foregår ved at spilleren skal løse en given opgave ud fra forudsætningerne i situationen. Med devisen om: ”at formålet med træning er at kunne performe på højst mulige niveau”, så er der evidens for at randomiseret træning over tid, er en mere effektiv træningsstrategi end bloktræning (Schmidt & Lee, 2014). Derfor må det tilstræbes at flytte spillernes færdigheder og kompetencer tilstrækkeligt, så træningen kan foregå i en kontekst med fejl, beslutninger og spillets helhed for øje.

Spillerne har alle forskellige forudsætninger, og læringen vil derfor ikke forekomme lineært, derfor kan der være store individuelle forskelle i den mest effektive måde at designe træningen for den enkelte spiller. En vigtig pointe er, at spillerne ikke behøver at mestre færdighederne før de trænes i en kontekst med større kompleksitet – dog er det en nødvendighed at de har et kendskab til færdighederne.

I et studie af Schmidt & Lee (2014) undersøges to grupper mennesker som gennemfører henholdsvis bloktræning og randomiseret træning af en simpel motorisk færdighed. Af studiet fremgår det at bloktræning effektivt forbedrer forsøgsgruppens evne til at løse den pågældende motoriske opgave. I en fodboldkontekst kan fodboldtrænere og spillere, opleve en positiv psykologisk effekt af bloktræningens hurtige forbedringerne. Den randomiserede træning kan til sammenligning opleves anderledes ineffektiv, og frustrerende da træningseffekten ikke opleves med samme hastighed. Men når ”det gælder”, og de to grupper skal performe i et randomiseret og ukontrolleret miljø som eksempelvis en fodboldkamp, så præsterer den gruppe som gennemførte randomiseret træning, markant bedre end den gruppe der gennemførte bloktræning.

Fodboldens systemer, og teorien om komfortzonen, kan bruges som værktøj til at arbejde imod en effektiv fodboldtræning. Ved at anskue kompleksiteten på et kontinuum vil det mest simple repræsentere øvelse 1, mens fodboldspillet i sin helhed vil placere sig mod den modsatte ende af kontinuummet. I træningsplanlægning skal det vælges hvor i dette kontinuum træningen skal foregå for at gennemføre så effektiv en træningsøvelse som muligt. En træningsmetodisk overvejelse kan i denne forbindelse være ”Supermands-princippet”. Dette ved at skabe en træningskontekst med højere krav end i selve kampen – ligesom Superman som var født på en anden planet med stærkere tyngdekraft, men efterfølgende befinder sig på jorden med lavere tyngdekraft og derfor besidder superkræfter. Som fodboldtræner kan man i sit træningsdesign gøre følgende overvejelser:

1.     Hvad er formålet?

• Hvad ønskes forbedret hos den enkelte spiller, gruppen af spillere, holdet? Hvilken fase af spillet, hvilke strukturer, hvilke dele af organisationen, hvilke udfordringer skal spillerne stå i? Hvad er fodboldproblemet som ønskers at spillerne bliver bedre til at løse? mm.

2.     Hvor er spillernes nuværende komfortzone?

• Hvad er spillernes erfaringer med dette fodboldproblem? Er det noget nyt eller velkendt som der arbejdes med? Hvor langt er spillere og trænere i arbejdet med løsningen af dette fodboldproblem? Hvornår blev temaet senest trænet?

3.     Hvor stor skal graden af kompleksitet være?

• Ønskes det at spillerne træner inden for deres komfortzone, i læringszone eller i panikzone? Er der nogle mentale/pædagogiske årsager til at skabe en høj succesrate eller lav succesrate, altså graden af kompleksitet kombineret med sværhedsgraden?

 Med ovenstående tre punkter til refleksioner, ved hjælp af modellen med fodboldspillets systemer fra del 2 og teorien om komfortzonen dannes nu et grundlag hvorfra træningsøvelser kan designes ud fra. På kontinuummet fra øvelse 1 og til fodboldspillets-helhed findes også andre generelle karakteristika.

Tabel 1:

Træningsøvelser inde mod mikrosystemer, som eksempelvis de første øvelser i videoeksemplet, er. kendetegnet ved at kampen er voldsomt reduceret og kamp-konteksten ikke lige er til at få øje på. Vi arbejde med meget små del-elementer (kendt fra DBUs hel-del-hel metodik). Hvis spillerne er inkompetente ift. formålet kan man med fordel arbejde tættere på mikrosystemet, skabe fejlfrie og lette aktioner, med meget få beslutninger.

”Dog påpeger Williams og Hodges på, at der er evidens for, at blokeret træning har en god effekt, hvis det bruges i starten af en læringsperiode (en helt ny detalje. Det er dog trænerens vigtigste opgave at sørge for, at progressionen mod den varierede og randomiserede træning ikke går for langsomt.” – Rune Lind, Playmaker indlæg. 1. oktober 2019.

Ift. kompleksitet og komfortzonen er det vigtigt at indskyde at kompleksitet ikke er det samme som kompliceret. Du kan godt have en meget kompleks øvelse, med eksempelvis mange med- og modspillere og mange rum, men hvor selve opgaven i øvelsen er let at løse.

1.     Spillere – oftest flere spillere = øget kompleksitet

2.     Rummene – oftest vil flere rum samt større rum = øget kompleksitet

3.     Tiden – oftest betyder mindre tid = øget sværhedsgrad

Fodboldtræneren sætter begrænsninger for spillerne via banens form, x-antal berøringer eller afleveringer før man må y, retning af pasninger, størrelsen og antallet af mål, osv. Med disse greb kan fodboldtræneren justere på graden af kompleksitet og sværhedsgrad. Disse begrænsninger målrettes og vælges nøje ift. den enkelte øvelses formål, samt den strategiske spillestils komponent, der som nævnt altid bør være styrende (se del 2).

Gennem træningen er det formålet at øge spillerenes kompetencer og for at fastholde så effektiv en træning som muligt, må det ses som en naturlig konsekvens at træningen bevæger sig længere ud mod makrosystemet ift. de øvelser som designes. På samme måde som det ses i videoeksemplet fra Introduktionen. I videoens sidste øvelser simuleres de situationer som Mads Døhr Thychosen står overfor i kampene. Der er masser af fejl og beslutninger som en afgørende del af læringen integreret i øvelsen, præcis som fejl og beslutninger er integreret i kampene.

Træningsdesignet tænkes ud mod makrosystemet som: ”gentagelser uden én gentagelse”. I en søgen efter gentagelser af situationerne og spillernes beslutningstagen, frem for den enkelte specifikke handling gentagende gange. Akkurat på samme måde som Lars O.D. Christensen beskriver i nedenstående citat:

”Små komplekse situationer hvor man blive sat i lignende situationer, gang på gang. Der bliver stor variabilitet, men der bliver også gentagelser. Det man træner ved at udsætte spillerne for nye variationer af samme situation hele tiden, der at de lærer hvordan de skal agere og hvordan de skal problemløse” – (Christensen, 2019)

Der er håbet, at gennem disse tre dele at kunne inspirere til refleksioner og diskussioner om spillet og træningsmetodik. Vores arbejde med dette har været med til at skabe et øget bevidsthedsniveau hos os og måske kan det gøre en forskel for andre trænere ligeså. Alt sammen til gavn for bedre spillere og et bedre spil.

Referencer:

Playmaker (2019) I: Mediano Lab – Fokus på kognition og spilintelligens med Brian Priske og Lars OD Christensen.

Christensen (2019). I: Playmaker Kognition i fodbold – en introduktion.