Talrige undersøgelser har belyst arbejdskravene i herrefodbold, mens det er langt mere sparsomt med undersøgelser inden for kvindefodbolden. Dette har en dansk forskningsrapport rådet bod på. Med inddragelse af alle hold i ligaen har man undersøgt arbejdskravene i Gjensidige Kvindeligaen i sæsonen 2019/20. Undersøgelsen dokumenterer, at arbejdskravene blevet markant større både aerobt og anaerobt over de sidste 10-15 år.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsens vigtigste resultater viser, at kampene i Kvindeligaen stiller betydelige fysiske krav til alle markspillerne uanset position. I kampene konstateredes høje pulsværdier og dermed en høj aerob belastning gennem samtlige 90 minutter. Kampene er præget af mange høj-intense aktioner i form af hurtige løb, sprinter, opbremsninger, retningsskift og hop og skud, med træthed til følge. Det forekommer både undervejs i kampene efter de mest intense 5-minutters perioder og i udpræget grad i de sidste 15-20 minutter af kampene. Disse to former for præstationsfald skete for alle markspiller positioner.

Ved at sammenligne de fysiske karakteristika og kamppræstationen i Kvindeligaen 2019/2020 med data fra den bedste danske kvinderække i 2005 sporedes ingen forskel i total tilbagelagt distance og gennemsnitlig pulsbelastning. Dog kunne der konstateres en betydelig stigning i tilbagelagt distance med intenst løb, med 20% mere højintenst løb (>15 km/t) og 50% mere hurtigt løb (>18 km/t) og sprint (>25 km/t). Tillige kunne det ved en sammenligning med tal fra 2005 og 2010 konstateres at både intervalarbejdsevnen og sprintevnen er blevet bedre i den bedste danske række, med fremgange på henholdsvis 12 og 4% i Yo-Yo IR1 præstation og 30-m sprintpræstation.

Undersøgelsen viste desuden en sammenhæng mellem markspillernes fysiske form og visse dele af den fysiske kamppræstation. Således blev der konstateret en bedre Yo-Yo IR1 intervalarbejdsevne og en bedre sprintpræstation hos top- og midterhold sammenlignet med bundhold. Hvad angår den fysiske præstation i kampe blev konstateret højere topfart hos tophold, end hos midterhold, og den laveste topfart hos bundholdene.

Undersøgelsen viste også, at de samlede fysiske arbejdskrav i en kamp er markant lavere for centrale forsvarsspillere end for de fire øvrige markspillerpositioner (backs, centrale midtbanespillere, kantspillere og angribere), selv om denne forskel minimeres i perioder med høj intensitet.

Ved en sammenligning af de danske kvindelandsholdsspillere med spillerne i Kvindeligaen kan det konstateres at kvindelandsholdsspillerne har markant bedre fysisk form end den gennemsnitlige spiller på både top-, midter- og bundhold, med en 24% bedre Yo-Yo IR1 præstation hos landsholdsspillerne end for kvindeligaspillerne, og en henholdsvis 7,8% og 3,4% bedre præstation i 30-m sprint og arrow-head-agility for landsholdsspillerne end for kvindeligaspillerne.

Når man sammenligner kvindelandsholdets kampe med kvindeligakampene, er det interessant at se at antallet af højintense løb og sprinter er 35 og 50% højere i ”worst-case internationale topkampe” som f.eks. den afgørende EM-kvalifikationskamp på udebane mod Italien, mens der ikke er så store forskelle mellem den gennemsnitlige landskamp og kvindeligakampene. Dog ses en konsekvent højere topfart opnået i landskampe, både de gennemsnitlige og de mest intense, sammenlignet med Kvindeligaen.

Læs hele rapporten her.

Lyt til GameChangers podcast med Peter Krustrup fra Forskningsgruppen Sport og Sundhed, ved Syddansk Universitet (SDU) her:

https://soundcloud.com/playmaker-fodbold/fysiske-krav-i-gjensidige-kvindeligaen-2019-2020-podcast-med-peter-krustrup