De seneste år er mental sundhed for alvor kommer på dagsordenen, men undersøgelser understreger, at eliteidrætsudøvere ikke er immune over for mentale problemer.

Mental sundhed er ikke kun et individuelt anliggende. Mental sundhed hænger tæt sammen med miljøet.

I sportens verden hører du om trænings- eller elitemiljøer. Du ser gode miljøer, som bidrager til atleters trivsel, men du ser også eksempler på barske miljøer med uetiske praksisser og manglende interesse for atleters mentale sundhed.

Med andre ord kan miljøerne både være gavnlige og skadelige for atleters mentale sundhed.

Trænere og ledere spiller en særlig rolle i miljøerne, og de kan påvirke atleters mentale sundhed – både positivt og negativt.

Men hvilken rolle har trænerne og lederne i at støtte atleternes mentale sundhed?

Det mangler vi viden om, og derfor har et forskningsprojekt for første gang undersøgt:

1. Hvad er træneres og lederes generelle kendskab til mental sundhed?
2. Hvordan opfatter trænere og ledere deres rolle i forhold til at fremme atleternes mentale sundhed?
3. Hvordan vurderer de deres kompetencer til at fremme atleternes mentale sundhed, hjælpe med at forebygge mentale lidelser og henvise atleter til professionel hjælp?
4. Hvad ser de som de største udfordringer i forbindelse med atleters mentale sundhed?
5. Er de interesserede i at øge deres mentale sundhedskompetencer gennem specifikke kurser, og i så fald, hvilke emner anser de som særligt relevante?

 

Forskningsprojektet bygger på en anonym spørgeskemaundersøgelse besvaret af 452 trænere og ledere fra 29 specialforbund.

Respondenterne fordeler sig på 75 procent trænere, 18 procent sportschefer/ledere og syv procent ”andre”. I den fulde rapport kan du læse mere om deltagerkarakteristikaene (side 13).

Rapporten er udarbejdet af Andreas Küttel og Kristoffer Henriksen, som er henholdsvis Assistant Professor og Professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har hjulpet med distribution af spørgeskemaerne, og forskningsprojektet er støttet af Kulturministeriet.

I denne artikel kan du læse et resumé af rapporten, og vil du have alle grafer og konklusioner med, kan du hele undersøgelsen her.

Hvad ved danske trænere og ledere om mental sundhed?

De 452 deltagere i undersøgelsen har besvaret 13 spørgsmål vedrørende deres egne kompetencer inden for mental sundhed.

Nedenfor kan du læse væsentlige konklusioner på besvarelserne fordelt på tre kategorier:

Kategori 1: Mental sundhed er en del af generel sundhed

• Undersøgelsen viser, at der er udbredt enighed om (98 procent), at mental sundhed udgør en vigtig del af den generelle sundhed. Resultatet viser en bred forståelse for sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed.
• 96 procent er enige om, at positive holdninger, gode sociale relationer og en sund livsstil kan bidrage til at opretholde mental sundhed. Her har kendskabet til positive adfærdsmønstre og sociale støttenetværk en betydning.
• Når der kommer til spørgsmålet om, hvad mental sundhed præcist omfatter, er der en vis uenighed. Deltagerne er usikre på, hvilken betydning blandt andet intelligens, attitude og tilpasningsevne har for atleters mentale sundhed.
• Usikkerheden understreger dels et behov for oplysning og uddannelse. Dels et behov for at fremme en nuanceret forståelse af mental sundhed.

Kategori 2: Varieret forståelse for mentale lidelser

• 98 procent er enige om, at psykiske problemer kan opstå uanset alder, og der er således en bred accept af, at mental sundhed er uafhængig af alder
• Trænere og ledere er i høj grad enige om (94 procent), at psykiske problemer kan opstå som følge af psykologisk stress eller svære livsbegivenheder
• 82 procent er enige om, at professionel hjælp er vigtig, hvis der er mistanke om psykiske problemer hos en atlet
• Trænere og ledere har behov for mere forståelse for genetiske og miljømæssige sammenhænge i forhold til udviklingen af mentale lidelser.

Kategori 3: Udbredte misforståelser

• 66 procent angiver, at medicin kun bør anvendes i en kort periode – selv for alvorlige, mentale lidelser. Der mangler viden om, at en længerevarende medicinsk behandling kan være nødvendig
• I og med at 39 procent tror, at mentale lidelser skyldes ”en forkert tankegang”, er der tendens til at forsimple mentale sundhedsproblemer
• 27 procent tror, at mentale lidelser udelukkende skyldes eksterne stressfaktorer
• 25 procent tror, at mentale lidelser ikke kan helbredes, ligesom 21 procent tror, at mentale lidelser ikke kan forebygges. Til sammen tyder det på manglende viden om genopretning, forebyggelsesstrategier og tidlig intervention.

 

(Mis)match mellem forventninger, kompetencer og handlinger?

I alt vurderede 83 procent af trænere og ledere deres kendskab til mental sundhed som enten rimeligt godt, godt eller meget godt (figur 6):

Imidlertid viser de mere detaljerede spørgsmål, som blev præsenteret i de foregående afsnit, at trænere og ledere har behov for mere uddannelse og flere oplysninger om mental sundhed.

Der kan således være tale om et mismatch mellem, hvordan trænerne og lederne vurderer deres kendskab til og faktiske viden om mental sundhed.

Generelt oplever trænere og leder, at der forventning om, at de bidrager til at fremme mental sundhed hos atleter. Forventninger kan komme fra klubben, forældre og øvrige aktører i sportsverdenen.

Det til trods angiver trænere og ledere, at de ikke altid har kompetencerne til at håndtere de opgaver, som er forventet. Det gælder særligt i forhold til direkte interventioner ved alvorlige mentale lidelser.

Det rejser spørgsmålet om, hvilken rolle trænere og ledere kan påtage sig, når det gælder komplekse mentale problemer. I den forbindelse blev de i forskningsprojektet bedt om at vurdere, hvordan de bidrager til atleters mentale trivsel.

Vurderingen er foretaget ud fra konkrete handlinger relateret til forebyggelse, opsporing og henvisning til professionel hjælp på en skala fra 1-5, hvor 1 er ‘meget uenig’ og 5 er ‘meget enig’.

Rolle i forhold til inklusion og fællesskab

Trænere og ledere vurderer deres rolle til

• 4,4, når det gælder at fremme inklusion af alle atleter
• 4,4, når det gælder at opfordre til fællesskabsaktiviteter blandt atleterne
• 4,3, når det gælder at fremme en sund og aktiv livsstil.

Generelt er der overensstemmelse mellem trænernes og ledernes oplevede forventning, hvad de føler sig kompetente til, og hvad de reelt har intentioner om at gøre. Dette fremgår af figur 7:

Rolle i forhold til forebyggelse

Trænere og ledere vurderer deres rolle til

• 4,7, når det gælder om at identificere og stoppe mobning
• 4,0, når det gælder at hjælpe atleter med håndtering af stress
• 3,9, når det gælder at fremme mestringsstrategier til at minimere eller undgå adfærdsproblemer
• 3,9, når det gælder om at opfordre atleter til at tale om personlige problemer.

Trænerne og lederne angiver, at de i mindre grad (3,4) bør tale om tidlige advarselssignaler, men overordnet set matcher forventninger, evner og handlinger i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing, hvilket fremgår af figur 8:

 

Rolle i forhold til henvisning og tidlig intervention

Trænere og ledere vurderer deres rolle til

• • 4,3, når det gælder forventningen om, at de rådfører sig hos og informerer kollegaer ved bekymring om en atlet
  • 4,0, når det gælder deres kompetence til at henvise atleter til professionel hjælp
  • 3,9, når det gælder deres kompetence til at personlig kontakt til atleters pårørende.

 

Figur 9 opsummerer overensstemmelsen mellem forventninger, kompetence og handlinger i forhold til henvisning og intervention:

De største barrierer for atleternes mentale sundhed

I forskningsprojektet blev deltagerne præsenteret for en liste med flere faktorer, som kan have en indvirkning på atleters mentale sundhed.

Faktorerne blev inddelt i tre domæner: Atleternes dagligdag, træningsmiljøet og ledelsen.

Samlet set peger resultaterne på vigtigheden af at skabe et støttende og inkluderende miljø for atleter, hvor deres mentale sundhed prioriteres lige så højt som deres fysiske præstationer.

Nedenfor kommer nogle eksempler fra undersøgelsen:

• Forventningen om, at atleter skal præstere på mange områder (sport, skole og sociale relationer etc.), blev identificeret af trænerne og lederne som den klart største udfordring. 78 procent valgte dette udsagn som enten prioritet 1 eller 2.
• 33 procent vurderede, at en hektisk dagligdag præget af konstant stress blandt atleter som en vigtig risikofaktor.
• 60 procent af trænerne og lederne rangerede udsagnet om, at atleterne ikke tør give udtryk for deres meninger og holdninger i deres daglige træningsmiljø som en væsentlig risikofaktor til mistrivsel
• 39 procent vurderede mobning og chikane blandt atleter og/eller trænere som en risikofaktor
• En hård omgangstone, manglende fokus på skader og en skadelig rivalisering blandt atleter i træningsmiljøet blev vurderet som risikofaktorer
• 71 procent rangerede udsagnet om et ensidigt fokus på præstationer og resultater som en tydelige risikofaktor, når det gælder ledelsens (i klubber eller specialforbund) bidrag til atleters mistrivsel
• Kun få deltagere vurderede, at ledelsesniveauet mangler interesse for mental sundhed eller stigmatiserer mentale sundhedsproblemer.

 

Ønsket om mental health literacy

Eksisterende forskning peger på, at trænere med højere kompetence inden for mental sundhed (mental health literacy) er bedre til at fremme mental sundhed.

Mental health literacy beskriver en persons viden om mental sundhed, og nærværende undersøgelsens sidste del handler netop om trænernes og ledernes ønsker til og behov for videre uddannelse.

52 procent angiver, at de tidligere har deltaget i kurser om mental sundhed eller trivsel. Imidlertid er der fortsat efterspørgsel på både fysiske kurser og online-kurser.

14 procent af deltagerne mener ikke, de har behov for yderligere uddannelse.

Undersøgelsen afdækker emner, som i høj og mindre grad er efterspurgte.

Emner, som i høj grad er efterspurgte:

• Trænerens rolle i forhold til atleters mentale sundhed (75 procent)
• Hvordan vi skaber gode idrætsmiljøer, der understøtter mental sundhed (68 procent)
• Hvordan man generelt kan øge trivsel og mental sundhed (57 procent)
• Trænerens egen mentale sundhed (54 procent)
• Sportens betydning for mental sundhed (53 procent).

Emner, som i lavere grad er efterspurgte:

• Forebyggelse af mentale lidelser (40 procent)
• Informationer om henvisningsmuligheder (31 procent)
• Diagnoser af mentale lidelser (19 procent)
• Behandlingsmetoder af mentale lidelser (17 procent).

I den fulde rapport kan du læse deltagernes egne forslag til emner.

Derudover har Andreas Küttel og Kristoffer Henriksen på baggrund af undersøgelsen sammenfattet anbefalinger til trænernes og ledernes rolle i forhold til atleters mentale sundhed. Blandt anbefalingerne er:

• Udvikling af specifikke kurser i mental health literacy
• Udarbejdelse af klare retningslinjer for træneres og forbunds roller i forhold til henvisning og behandling
• Udvikling af sparringsgrupper til trænere og ledere
• Mental sundhed – og ikke kun resultater – som et centralt kriterium, når sportsklubber og talentakademier vurderer atleters success
• Udvikling af tilbud til atleter og deres pårørende med fokus faresignaler og risikofaktorer.