»Rikke sidder i bilen på vej fra arbejde til træning og tænker på dagens træning. Der er et kvarter til, og hun har ikke nået at forberede sig! ”Er det i dag jeg skal afprøve nye øvelser?”, spørger hun sig selv. ”Puha, nej, i dag bliver lige en af de dage, der bliver taget på rutinen … Vi laver fælles start og kampråb, hurtig opvarmning med stikbold, highfive-runden, et par formelle skud-øvelser, og så lidt kamp til sidst”, tænker hun. ”Uh, nogle af spillerne vil nok komme og sige: Øv, hvorfor skal vi altid lave det samme?”. ”Og det kunne være så fedt med nye øvelser, men det er lidt uoverskueligt lige at kaste sig ud i, og træningen starter også om ét minut, så det er der (heller) ikke tid til i dag.«

Sådan lyder indledningen til den videnskabelige artikel Legende træning og undervisning i boldspil (2025), som er skrevet af Lotte Stausgaard Skrubbeltrang, Anders Broe Dahl Christensen, Christian Thue Bjørndal og Niels Nygaard Rossing.

Rikkes indre diskussion sætter scenen for en hverdagsbeskrivelse, hvor hun i sidste øjeblik må vælge en rutinepræget træning frem for at afprøve nye, mere kreative øvelser. Måske du kan nikke genkendende til beskrivelsen, idet den illustrerer den virkelighed, mange frivillige trænere står i: travlhed, manglende tid og overskud til at planlægge legende aktiviteter, trods lysten til at gøre noget andet end “det samme som sidst”.

Artiklen tager afsæt i denne udfordring og introducerer to modeller – Legependulet og Lege-mixerpulten – som didaktiske redskaber udviklet i projektet Lykkeleg. Lykkeleg er skabt i samarbejde med frivillige trænere i Lykkeliga – et dansk håndboldfællesskab for børn og unge med særlige behov, og som fokuserer på glæde og fællesskab i stedet for konkurrence.

I de følgende afsnit kan du læse et resumé af den videnskabelige artikel, som oprindeligt er udgivet hos Idrottsforum. Selvom Legependulet og Lege-mixerpulten tager afsæt i håndbold, kan begge modeller være til inspiration for fodboldtrænere, som vil bringe leg og fantasi ind i træningen.

Legens position i træning og undervisning

Legens historiske og psykologiske betydning er blandt andet beskrevet af Dion Sommer (2020), Johan Huizinga (1963) og D. W. Winnicott (1971). Legen betragtes som central for børns helhedsudvikling – kognitivt, socialt og emotionelt. Men på trods af dette står legen under pres i nutidens samfund. Børn leger mindre, og både skolen og idrætslivet præges af præstationslogikker, hvor værdi ofte måles i resultater.

Skrubbeltrang et al. (2025) refererer til undersøgelser, som dokumenterer, hvordan forældreinvolvering og præstationskultur har erstattet spontan og fri leg. Legen tilbyder et frirum, hvor børn kan udforske og udvikle sig uden de samme krav om præstation. Frirummet er afgørende for børns mentale sundhed og trivsel, da det giver dem mulighed for at slippe væk fra præstationssamfundets konstante krav og finde glæde og mening i spontane og kreative aktiviteter.

Børn og unge dyrker ikke forskellige typer af idræt udelukkende og entydigt, fordi de vil blive bedre til at konkurrere. Skrubbeltrang et al. (2025) referer til Idrættens Analyseinstitut (2024), at det at være sammen med venner spiller en stor rolle for fastholdelse, ligesom foreningsidrætten taber en stor del af de unge, der ønsker at dyrke idræt af andre grunde end at konkurrere (Petersen, 2024).

Undersøgelser viser, at børns motivation for idræt oftere handler om sjov og fællesskab end om konkurrence, hvilket rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan bør træning tilrettelægges, hvis den skal imødekomme børns egne motiver for at deltage?

Artiklen præsenterer Legependulet og Lege-mixerpulten som konkrete svar på, hvordan trænere kan flytte fokus fra præstation til sjov og deltagelse, og hvordan trænere tilrettelægger træningen.

Legependulet: Fire grader af legefokus og voksenstyring

Legependulet er udviklet med inspiration fra Dion Sommers pædagogiske pendul og Jean Côté et al.’s (2007) forskning i “deliberate play” versus “deliberate practice”.

I denne artikel introducerer Skrubbeltrang et al. (2025) begreberne målrettet legende træning og vejledt legende træning, hvor læringspotentialet i legen stadig står centralt, hvor den voksne står for at formulere et mål for aktiviteten og hvor udøverne har en stigende grad af agens. Intentionen med disse aktiviteter bliver således at bruge alle de positive aspekter ved legen til at fremme deltagelse, og gennem deltagelsen tilegnes nye færdigheder og kompetencer.

LYT TIL: Få spillerne ud af komfortzonen: Sådan arbejder du med Deliberate Practice

Figur 1 illustrerer legependulet består samlet af fire tilgange til træning, som afhænger af graden af voksenstyring og legefokus. Legependulet har til formål at støtte træneres overvejelser om, hvilke legeformer der introduceres i træningen, og hvilken rolle du som træner har:

1. Selvorganiseret legende træning: Børnene styrer selv legen uden voksenindblanding, og et typisk eksempel er frikvartersfodbold. Fordelen er høj agens og engagement, men læringsmål kan være utydelige.
2. Vejledt legende træning: Træneren rammesætter, men børnene har stor frihed. Trænerens rolle er at støtte og facilitere snarere end instruere. Legen bliver dermed meningsfuld og målstyret på børnenes præmisser.
3. Målrettet legende træning: Træneren har et læringsmål og anvender legende greb til at motivere og aktivere. Et eksempel er at drible som dyr – hvor børn lærer dribling gennem fantasifulde lege.
4. Bevidst målrettet træning: Klassisk, voksenstyret instruktion. Læringsmålet i fokus, og øvelser designes til at forbedre bestemte færdigheder, men uden legens spontane belønning.

Tabel 1 er en oversigt over karakteristika ved legende træningsaktiviteter, og er tilpasset med inspiration fra Côté, Baker & Abernethy (2007).

Lege-mixerpulten: Brug de fire legekvaliteter

Til at støtte trænere i at skabe mere målrettet, legende træning har forfatterne udviklet Lege-mixerpulten som en didaktisk model, der bygger på Roger Caillois’ fire legekvaliteter:

• Agon (konkurrence): Fremmer strategisk tænkning og målorientering.
• Alea (tilfældighed): Indfører elementer af chance og spænding, som fx ved brug af terninger.
• Mimicry (forestilling): Giver plads til rolleleg og identitetsleg, f.eks. at drible som dyr eller kendte personer.
• Ilinx (desorientering): Aktiviteter, der fremkalder svimmelhed eller eufori – eksempelvis snurreture eller kaoslege.

Legekvaliteten hjælper med at forstå de forskellige typer af leg, og hvordan du kan skrue op og ned for dem i træning. Hver kvalitet skal i modellen ses som et kontinuum, der kan skrues op og ned for alt efter træningsformål.

Det betyder, at Lege-mixerpulten er et redskab til planlægning og gennemførsel af eksempelvis boldspilsaktiviteter, hvor du kan skrue op eller ned for de fire legekvaliteter, ligesom modellen kan bruges til at videreudvikle øvelser fra en traditionel øvelse til en mere legende øvelse.

Tabel 2 forklarer – med afsæt i håndbold – forskellige øvelser med afsæt i de fire legekvaliteter: