Fodbold er et holdspil, der bygger på en fælles forståelse af spillet og en koordineret samtidighed i opfattelse og handling mellem de 11 aktører, som holdet består af.

Hvordan sikrer vi spillernes individuelle frihed og autonomi, når spillet kræver gruppekoordinerede opfattelser og handlinger, der skal udføres instinktivt? Er fodboldtræneren nødt til at skabe et autoritært læringsrum og fratage spillerne deres handlefrihed og følelse af autonomi, for at sikre at alle fortolker spillet ens og handler med dertil hørende handlemuligheder, med en velkoordineret samtidighed? Eller kan vi skabe et miljø, hvor spilleren føler frihed og autonomi samtidig med, at vi træner den kollektive fællesforståelse og de gruppekoordinerede handlinger?

Sådan indleder Bjørn Holm, Akademichef og Head of Coaching hos Brøndby IF, sin Pro-opgave med titlen Balancen mellem styring og autonomistøtte, som han afleverede og forsvarede i august 2025.

Han indleder desuden opgaven med, at »jeg er ikke selv i tvivl om, at vi opnår de bedste rammer for udvikling, hvis vi lykkes med at få spillerne til at handle med en frihed og autonomi. En overbevisning jeg også får opbakning til fra forskellige teoretiske og empiriske undersøgelser, der peger på, at både præstation og udvikling har de bedste forudsætninger i et psykologisk trygt miljø, hvor blandt andet følelsen af autonomi har stor betydning (A. Edmondson, 1999).«

Opgaven lægger ikke stor vægt på at argumentere for eller overbevise om, at følelsen af autonomi er hensigtsmæssig, men snarere, hvad vi kan gøre for at sikre, at denne følelse er til stede.

Og med afsæt heri undersøger Bjørn Holm følgende spørgsmål: Hvordan understøtter trænerne autonomi og psykologisk tryghed i Brøndby Masterclass? Og herunder:

• Hvordan balancerer træneren autonomistøtte og styring i sin kommunikation rettet mod spillerne under kampledelse?
• Hvordan udvikler spillernes oplevelse af trivsel, autonomi og trænerens interpersonelle adfærd sig i en igangværende sæson?

Kombinationen af kvantitative og kvalitative data

Opgaven undersøger følelsen af autonomis betydning for motivation i Brøndby Masterclass gennem kvantitative spørgeskemaer og kvalitativ kommunikationsanalyse.

• Kvantitativ undersøgelse: Spillernes oplevelse af trivsel og autonomi indsamles via validerede spørgeskemaer udfyldt månedligt. Disse data skal vise, om spillerne oplever frihed til beslutningstagning og støtte til deres psykologiske behov.
• Kvalitativ undersøgelse: Trænernes kommunikation under kamp analyseres gennem VOKALO-systemet, som registrerer verbale ytringer. Fokus er på kommunikationsmønstre, støtte til autonomi og balancen mellem styring og frihed.
• Kombination: Ved at sammenholde spillernes oplevelser med trænernes praksis undersøges overensstemmelsen mellem intentioner og den faktiske virkning i miljøet.

Du kan læse mere om de valgte metoder i opgaven, hvor Bjørn Holm ligeledes afslutningsvist reflekterer over og diskuterer til- og fravalg. Herunder at inddrage cheftrænere i Brøndby Masterclass som interviewpersoner i stedet for spillere og brugen af selvrapporterede data i den kvantitative analyse.

Motivation ifølge SDT og psykologisk tryghed

Opgaven tager udgangspunkt i Self-Determination Theory (Deci & Ryan, 1985), hvor autonomi ses som en forudsætning for indre motivation. Self-Determination Theory (SDT) skelner mellem indre og ydre motivation. Den indre motivation betragtes som bæredygtig, fordi den kommer indefra og står på et fundament af trivsel og personligt engagement.

»Men i et elitært udviklingsmiljø er der også en erkendelse af, at ikke al motivation kan være indre. Den ydre motivation er uundgåelig, men kan i det rette miljø internaliseres i en grad, så den opleves som selvbestemt. Dette kræver et miljø, der understøtter især autonomi, så internaliseringsprocessen opleves som selvvalgt og meningsfuld,« skriver Bjørn Holm.

SDT peger på tre psykologiske behov – autonomi, kompetence og samhørighed – som fundament for en bæredygtig motivation. Når disse behov er til stede, bliver ydre motivation i højere grad internaliseret og opleves som selvvalgt, mens den indre motivation får bedre vilkår.

LYT TIL: Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

For at dette kan realiseres, kræves der en stærk psykologisk tryghed i miljøet, så atleterne oplever deres valg som reelt selvvalgte. Opgaven inddrager derfor Amy Edmondsons teori om psykologisk tryghed til at undersøge, hvordan denne tryghed kan understøtte motivation, hvordan trænere kan skabe rammer, hvor spillere tør handle selvstændigt og bidrage til fællesskabet.

I den fulde rapport kan du læse en uddybning af SDT, ligesom Bjørn Holm uddyber relevansen af psykologisk tryghed – herunder de tre typer af fejl: Basale fejl, komplekse fejl og intelligente fejl. Fejltyperne er relevante at inddrage, fordi fejl er en uundgåelig del af lærings- og udviklingsprocesser – særligt i et komplekst og dynamisk miljø som elitefodbold.

LÆS OGSÅ: Psykologisk tryghed: Hvad kan vi lære af Brøndby Masterclass og Den Kongelige Ballet?

Spillernes oplevelse af trivsel og autonomi i Brøndby Masterclass

I Brøndby Masterclass indsamles der hver måned data om U17- og U19-spillernes trivsel og oplevelse af autonomi via validerede spørgeskemaer. Spørgeskemaerne registreres i klubbens SAP-platform og visualiseres i Player Health-applikationen, hvor mentaltrænerne har fortrolig adgang til besvarelserne.

En fast procedure sikrer, at spillere med trivselsscore under 50 – eller et fald på mere end 10 procent i trivsel – tilbydes en individuel samtale. Disse samtaler følger en struktureret ramme, hvor spillernes trivsel, oplevelse af miljøet og eventuelle påvirkninger (fx præstationspres eller træneradfærd) undersøges.

Samtalerne er fortrolige, men med spillerens samtykke kan information deles med staben for at sikre optimal støtte. Efter hver måling mødes cheftræneren med mentaltræneren for at drøfte resultaterne, identificere tendenser og vurdere trænerens indflydelse på truppen.

Kvantitative resultater (august 2024 til februar 2025)

• Trivsel: Scoren er generelt stabil og over den kritiske tærskel. Dog ses små fald i september og januar, hvilket kan afspejle perioder med øget pres eller belastning.
• Behovsstøtte (autonomistøtte): Spillerne oplever generelt, at trænerne forstår deres perspektiv (score mellem 5 og 6). U17-holdet scorer lidt højere end U19, hvilket kan indikere et mere støttende miljø i de yngre årgange. U19 oplevede et midlertidigt fald i september, men niveauet stabiliserede sig hurtigt igen.
• Behovsblokering (Need Thwarting): Der ses en stigende tendens på begge hold, hvilket betyder, at spillerne i højere grad føler, at deres mening bliver afvist. Tendensen er mest udtalt hos U19, som dermed oplever større begrænsninger i deres autonomi.
• Autonomiunderstøttelse: Generelt relativt stabilt niveau, dog med et fald fra august til oktober. Begge hold scorer pænt, hvilket tyder på, at spillerne oplever meningsfulde valg og klare formål med aktiviteterne – men udviklingen peger også på plads til forbedringer.
• Autonomifrustration: Svagt stigende for begge hold over perioden. Spillernes oplevelse af at blive mødt med kontrollerende sprogbrug eller mangel på selvbestemmelse vokser, hvilket kan være en barriere for at træffe selvstændige beslutninger og føle reel medindflydelse.

Cheftrænerens kommunikation: Autonomistøtte og psykologisk tryghed

I analysen af de kvalitative data tager opgaven afsæt i cheftrænerens kommunikation på henholdsvis U17- og U19-holdet, og data er hentet fra fire turneringskampe over efteråret 2024 og foråret 2025. Nedenfor kan du læse en opsummering af analysen fordelt på fire temaer.

Tema 1: Trænerens greb til kontrol

Analysen viser, at cheftrænernes kommunikation i Brøndby Masterclass ofte er kendetegnet ved en høj grad af direkte styring, som begrænser spillernes autonomi. Denne styring udtrykkes gennem korte, entydige instruktioner som »Kig på stopperen Tristan, vær bredere Tristan« og »Spil ham under.«

Derudover anvendes:

• Sekvensstyret kommunikation, hvor spillernes bevægelser og boldbeslutninger styres trin for trin over længere spillesekvenser.
• Gentagelser og intensiverede instruktioner, som fungerer både taktisk og motiverende, eksempelvis »Kom x3, kom Tristan, kom vi presser x3!«

Denne kommunikation reducerer kompleksiteten i spillernes beslutninger, hvilket kan være gavnligt i kampens intense kontekst, hvor tydelige beskeder hjælper under pres. Samtidig placerer træneren sig dog som ekspert og efterlader begrænset plads til spillerens egne valg. Dermed opstår en risiko for, at spillerne på længere sigt udvikler afhængighed af trænerstyring og mister modet til at eksperimentere. Dette kan hæmme udviklingen af selvstændighed og autonomi.

Tema 2: Kampledelse og kampforløb

Analysen viser, at trænerens kommunikation er tæt knyttet til kampens udvikling, hvor resultat og momentum har stor betydning for graden af autonomiunderstøttelse. I kampenes indledning er træneren mere observerende og giver spillerne rum til at træffe egne beslutninger. Når holdet kommer under pres, ændres kommunikationsstilen til mere direkte styring.

Derudover anvendes:

• Instruktioner, der genopretter struktur og organisering, når modstanderen scorer. Eksempelvis: »Op med det hold, kompakte, kom med op, Jona. Lund, kom så op. Organiser jer.«
• En mere motiverende og tillidsfuld tone, når holdet har momentum, som efter udligningen i kamp tre, hvor der fulgte en længere periode uden direkte instruktioner.

Denne praksis reducerer spillerens autonomi i afgørende faser af kampen, hvor de bliver afhængige af trænerens styring. Risikoen er, at spillerne vænner sig til at modtage instruktioner netop i de situationer, hvor de har mest brug for selvstændighed og mod til at handle.

Tema 3: Følelsesstyret kommunikation

Trænerens følelsesmæssige tilstand har stor indflydelse på kommunikationsformen. Når han er presset eller frustreret, bliver kommunikationen mere kontrollerende og styrende, hvilket reducerer spillerens autonomi. Når han er i overskud, fremstår kommunikationen mere tillidsfuld og understøttende.

Derudover anvendes:

• Kontrollerende og korrigerende beskeder under frustration – eksempelvis: »Op, kom nu op, hvad laver du her, I skal score to mål på fire minutter.«
• Intensiverede instruktioner drevet af håb om comeback, som også reducerer autonomi.
• Autonomiunderstøttende kommunikation, når træneren er i følelsesmæssigt overskud – eksempelvis: »Casper x2, du bestemmer, men vær opmærksom på hvor meget du skal suse forbi i boldside.«

Analysen peger på, at kommunikationen i høj grad styres af trænerens følelser snarere end spillernes faktiske behov. Dette kan skabe uforudsigelighed og mindske både psykologisk tryghed og oplevelsen af selvbestemmelse.

Tema 4: Individuelle behov

Trænerens kommunikation tager ofte udgangspunkt i den enkelte spiller og varierer alt efter, hvordan træneren vurderer spillerens behov. Nogle får tæt styring med præcise instruktioner, mens andre får mere åbne beskeder, der giver plads til selvstændige beslutninger.

Derudover anvendes:

• Gentagne præcise instrukser til spillere, som vurderes at have brug for tæt styring – eksempelvis: »Op med holdet, Hannibal højere op!«
• Åbne og tillidsfulde beskeder til spillere, der vurderes at kunne håndtere større frihed – eksempelvis: »Sebastian, se om du kan deltage i opbygningen.«

Dette mønster viser en differentieret ledelsesstil, hvor træneren tilpasser graden af styring til den enkelte spiller. Det kan styrke udviklingen hos dem, der får frihed, men indebærer samtidig risiko for, at andre fastholdes i en afhængighed af tæt trænerstyring og dermed får begrænset deres autonomi.

Diskussion: Udfordringer med autonomi

Resultaterne fra den kvantitative analyse (det vil sige omtalte målinger Player Health-applikationen) viser, at spillernes trivsel i Brøndby Masterclass generelt er stabil og på et acceptabelt niveau, men at der samtidig er tendenser, der peger på udfordringer i forhold til autonomi.

• Behovsstøtte: Opleves som høj, hvilket indikerer, at spillerne føler sig set og støttet i deres udviklingsmiljø.
• Autonomifrustration: Ligger relativt højt og er stigende. Dette kan forklares med, at fodbold som holdsport naturligt begrænser spillerens individuelle frihed af hensyn til fællesskabet og spillets samtidighed. En vis grad af frustration kan derfor tolkes som accept af de kollektive rammer.
• Internalisering: Spillerne ser ud til i nogen grad at have internaliseret ydre krav, så de opleves som meningsfulde og delvist selvvalgte. Dog viser høje frustrationstal, at dette ikke altid er fuldt ud lykkedes.
• Behovsblokering: Viser en svag stigning hen over sæsonen, hvilket kan hænge sammen med, at trænerne i stigende grad anvender en kontrollerende stil, når presset øges. Dette stemmer overens med observationer fra de kvalitative data.

Bjørn Holm vurderer på baggrund af de kvantitative resultater er, at

»Vi i Brøndby Masterclass har et acceptabelt niveau af trivsel og følelse af autonomi. Men der er også plads til forbedring. Vi kan godt acceptere en vis mængde af autonomi frustration, men vi skal sætte ind på at være tydelige og meningsskabende, når vi formidler krav til fællesskabet,«

skriver han og tilføjer at dette vil øge chancen for, at spillerne forstår og har lyst til at internalisere kravene på en måde, så de føles selvvalgte.

Diskussion: Autonomi versus risiko for trænerafhængighed

Den kvalitative analyse viser, at cheftrænerens kommunikation i kampe ofte er præget af direkte styring og vejledning. Dette kan være effektivt til at optimere præstationen, men det begrænser samtidig spillernes oplevelse af autonomi og kan skabe risiko for trænerafhængighed på længere sigt.

Derudover viser analysen:

• Kampforløb: Kommunikation varierer med situationen. Pres og kritiske faser giver intensiveret og kontrollerende styring, mens positive momentumskift åbner for mere frihed.
• Følelser: Trænerens følelsesmæssige tilstand har afgørende betydning. Et centralt paradoks er, at både frustration og håb – to følelser med vidt forskelligt udgangspunkt – fører til mere styring og kontrol. Når træneren er frustreret, handler det om at genvinde kontrol, mens håbet om et comeback kan få ham til at intensivere vejledningen for at maksimere chancen for succes. Begge situationer reducerer dog spillerens autonomi. Omvendt skaber glæde og overskud en mere afslappet og tillidsfuld kommunikationsstil, hvor spilleren får større ansvar for egne beslutninger.
• Individuelle forskelle: Nogle spillere modtager tæt styring, mens andre får mere frihed. Dette rejser spørgsmålet, om graden af styring primært afhænger af en situationsbestemt vurdering af spillerens aktuelle behov eller af en mere grundlæggende tillidsrelation mellem træner og spiller.

Bjørn Holm pointerer, at analysen samlet set peger på, at der er »ingen tvivl om, at en kamparena er en følelsesladet arena, hvor der er forholdsvis meget på spil for trænerne. Det er her, der skal præsteres og fejl kan derfor være svære at se som positive og udviklende, hvilket kan se ud, som om at det fører til øget styring og frihedsbegrænsende kommunikation.«

Balancen mellem kontrol og autonomi er således udfordret i kampens følelsesladede arena, hvor resultat og præstation vægtes højt. Det er afgørende, at træneren er bevidst om egne følelsesmæssige reaktioner og mulige bias, så kommunikationen i højere grad afspejler spillernes reelle behov frem for trænerens øjebliksfølelser.

Manglende styring kan føre til en individualiseret praksis

Den samlede analyse peger på, at der i Brøndby Masterclass eksisterer en vis grad af styring i både kommunikationen fra trænerne og i miljøet som helhed. Dette bør ikke nødvendigvis ses som negativt. Manglende styring kan nemlig risikere at føre til en individualiseret praksis, hvor spillere mister oplevelsen af samhørighed og kompetence. Uden rammer og vejledning kan spillere stå tilbage uden fornemmelsen af at kunne mestre deres opgaver eller føle sig støttet i at lykkes.

Derudover viser analysen:

• Det gode miljø skal sikre psykologisk tryghed, hvor spillerne tør tage risici og bruge fejl som læring. Trænerens opgave er at skabe mening i styringen, så spillernes internalisering gør, at kravene opleves som selvvalgte og ikke i modstrid med frihedsfølelsen.
• Kommunikationen bliver mere styrende i kampens afgørende faser, ligesom spillerne oplever lavere autonomistøtte, når sæsonen spidser til. Dette kan være forståeligt, men det indebærer en risiko for, at resultatfokus underminerer psykologisk tryghed og oplevelsen af autonomistøtte.
• Nogle spillere foretrækker ifølge Ntoumanis og Mallett (2015) en tydelig og styrende trænerrolle og trives i denne ramme. Denne præference kan dog være kulturelt betinget og føre til en uhensigtsmæssig afhængighed af træneren, som hæmmer den langsigtede udvikling.

Samlet peger resultatdiskussionen på, at trænerens vigtigste opgave er at finde en balance mellem kontrol og autonomistøtte. For at understøtte udviklingen skal træneren ikke alene ændre sin egen praksis, men også hjælpe spillerne med at udvikle kompetencer til at håndtere øget autonomi. Dermed kan styring og frihed opleves som komplementære kræfter, der både skaber præstation her og nu og langsigtet spillerudvikling.

Perspektivering: Balancen mellem styring og støtte

Opgaven tydeliggør ifølge Bjørn Holm, at balancen mellem styring og støtte i eliteudviklingsmiljøer er langt mere kompleks, og at autonomistøtte ikke kan stå alene. Den må sameksistere med styring i en dynamisk vekselvirkning.

Trænerens opgave er at dosere og rammesætte afhængigt af kontekst, spillertype og udviklingsmål. Bjørn Holm perspektiverer sin analyse til følgende:

• At fremme spillerens evne til at handle selvstændigt kræver samtidig tydelige rammer, der sikrer fællesskab og samtidighed i spillet. Autonomi handler ikke om fravær af styring, men om styring, der opleves som meningsfuld og kan internaliseres af spilleren
• Klubben står med opgaven at blive bevidst kompetente i balancen mellem støtte og styring. Det kræver uddannelse og refleksion blandt trænere, så de kan handle bevidst frem for impulsivt
• Kulturen har været stærk på struktur og kollektivitet, men måske på bekostning af den kreative individualist. Ensidig styring kan hæmme udviklingen af spillere, der kan bryde mønstre og tage risici. Samtidig peger frafald blandt unge på, at behovet for autonomi skal understøttes bedre
• Balancen mellem autonomistøtte og styring bør integreres tydeligere i træneruddannelserne. Målet er ikke kun at måle trivsel, men at give trænere redskaber til at arbejde aktivt med psykologisk tryghed og indre motivation
• Opgaven viser, hvordan træneres kommunikation bliver mere styrende, når kampene spidser til. Dette skyldes ikke nødvendigvis mangel på vilje til at støtte autonomi, men er en naturlig reaktion på resultatpres, som er uløseligt forbundet med trænerens egen karriere.

Download opgaven Balancen mellem styring og autonomistøtte her.