Af Niels Feddersen
Department of Sociology and Political science, Norwegian University og Science and Technology (NTNU)

Psykologien bør være helt centralt i moderne fodboldmiljøer. Ikke at det skal hæves til et piedestal og diktere hvordan og hvorledes præstationsudvikling skal foregå. I stedet for kan psykologien agere support til stort set alle andre aktører i miljøet. Men i øjeblikket anses det ofte som en luksus. Det er den sidste support der kommer ind, og den første der ryger ud. Desuden gør den “løn” nogen klubber tilbyder, at det stort set kun er studerende eller nyuddannede uden regninger og ansvar der kan tage jobbet. Det er et ekstremt ansvar at stå med som ung og nyuddannet. At skulle sparre med trænerne, der har været i gamet i 20 år, tage samtaler med spillere og udvikle en mentalsundhedspolitik.

Men! Med de rette værdier og ressourcer kan klubber få en unik kapacitet, der kan udvikle stort set alle aspekter i en klub. Lige fra at optimere træning, over rehabiliteringen af spillere til kampanalysen. Alt dette bygger på psykologisk forankrede miljøer, hvor personen er i centrum og mental sundhed går hånd i hånd med præstation.

Trænerne

Motivation, kommunikation og pædagogik er helt centrale i psykologien. Og arbejdet med trænerne er måske et af de vigtigste områder for en sportspsykolog der arbejder på system niveau. Lad os tage et kig på 2 områder:

1. Den måde du træner på. Er du autoritær eller autoritativ? Eller gør du som den træner du først lærte af? Et samarbejde mellem træneren og sportspsykologen kan skabe et refleksivt rum for træneren. Her kan træneren få rum til at sparre om dagens træning giver mening og hvilke potentielle udfald den kan have. Fra udviklingspsykologien er der robuste tegn på at en autoritær tilgang skaber konformitet og selvtillidsudhungrede mennesker gennem kontrol. En mere autoritativ tilgang på den anden side er mere i balance med spillernes behov gennem åben kommunikation og klar forventningsafstemning. Kontrol kan give tryghed på den korte bane, men have negative langsigtede konsekvenser.
2. Trænerburnout. Det er ofte at spillerne er i centrum for mental support i fodbold. Men jobbet som træner i fodbold er fyldt med usikkerhed og pres. Specielt på eliteniveau skal der leveres resultater fordi en nedrykning betyder færre midler og jobusikkerhed. Ikke kun for træneren, men for mange andre ansatte i en klub. Det er et ansvar der går udover det intense fokus det kræver at planlægge og eksekvere træningsplaner, håndtere medierne og være fleksibel i modvind. Det er jævnt gammeldags at ty til “the stiff upper lip” (som man siger i England). Og nogen vil måske (i deres private læsning af dette) nikke genkendende til at man kan have tendens til at blive lidt ekstra kontrollerende og lidt mere konfliktoptrappende når presset bliver stort. I stedet for kan en sportspsykolog i en moderne fodboldklub have en vigtig indflydelse i et fast samarbejde med træneren. Både for at håndtere presset, men også fordi én samtale med træneren kan støtte træneren i at have mere produktive samtaler med 20 spillere.

Fysioterapeuten

Der er 1000 gange større chance for at blive skadet i fodbold end i høj-risiko jobs udenfor sport. Omkring 23% af dem er skader der holder spillere ude af træning og kamp i mere end 4 uger. Disse skader er kategoriseret som ‘major injuries’. De psykologiske følger af major injuries kan variere fra identitetstab til depression til angst. Specielt i returen til kampe er angsten for at blive skadet igen stor. Angst kan give muskelspændinger og ændre på en spillers bevægelsesmønster, hvilket giver en større sandsynlighed for at blive skadet igen.

Gennem et samarbejde mellem fysioterapeuten, træneren og sportspsykologen kan vi tilpasse genoptræningen til den enkelte spillers personlige behov. Både de fysiske og mentale. Lige efter en skade kan det handle om at hjælpe til med at bearbejde evt chok, senere om at støtte spillerens commitment til nogengange kedelig og ensformig træning i isolation væk fra resten af holdet, og sidst med at håndtere tanker om at blive skadet igen.

Et tæt samarbejde med fysioterapeuten som lead og sportspykologen som support kan være med til at sikre successfuld genoptræning. Det bør være et af de første områder en sportspsykolog i fodbold tager fat. Også for at få mest muligt ud af invisteringen for klubben. Læs mere? Klik her.

Analytikerne

Bruger du nonlinear pædagogik eller constraints-led approach? Forskningen for indlæring er altid i udvikling. Med støtte fra sportspsykologien kan der være rum til at udforske nye tilgange til indlæring og forandring. Her handler det om sparring i analyse og trænergruppen, om hvordan træningsplanen kan sættes sammen for at maksimere udbyttet. Det handler også om, hvilke videoklip du vælger, og hvordan du kommunikerer dem. Er det for hele gruppen, positionsspecifikt, fasespecifikt, individuelt eller lader du spillerne selv udforske klip? Hvor lang tid venter du efter kamp, hvor lang tid før kamp? Et psykologisk forankret miljø vil i dette tilfælde tage udgangspunkt i den enkelte spillers præferencer for feedback og refleksion.

Tabellen herunder er taget fra et studie om norske eliteatleters “sensemaking style” eller deres måde at reflektere over feedback. Nedad Y-aksen kan vi se hvilken form for feedback de foretrækker. Det er blot et eksempel på hvordan samarbejdet med sportspsykologien kan optimere feedbackprocessen.

Mentalsundhed: Alle “ejer” opgaven

En ting er at undersøge behovet for psykologisk support. En anden er at have kapaciteten til at gøre noget ved det. I de seneste år er mentalsundhed kommet ind på radaren for de fleste. Ny forskning viser at mellem 20-30% af eliteudøvere udviser symptomer på depression, angst, spiseforstyrrelser eller andre mentale udfordringer. Dette har også understreget vigtigheden af at lave et tjek-in med sine spillere. Enten vha samtaler eller et kort spørgeskema. Her er to udfordringer og hvad du kan gøre:

1. Hvis du gør det for ofte. Selvom spillerne godt ved at det er vigtigt er der eksempler på at spillere bliver utålmodige og bare udfylder skemaerne tilfældigt. Det gør det vanskeligt at spotte dem der rent faktisk har behovet for støtte. Så bliver spørgsmålet: Hvem skal screenes og hvem skal ikke? Istedet kan man indføre en spillersamtale tre-fire gange årligt, hvor hver spiller får beskyttet tid til at snakke om sig selv og hvad de går med.
2. Hvis du screener og 30% af spillerne har behov for støtte. Der er ikke mange klubber der har en fuldtids sportspsykolog. Og slet ikke på ungdomssiden. 20-30% af spillerne i en klub kan være alt mellem 20 – 50 spillere hvis vi går ned til U14. Med spillernes nuværende skema kan en sportspsykolog måske nå rundt til 4 eller 5 spillere om ugen. Så nogen skal måske vente 10 uger på første samtale. Andre skal vente 10 uger på anden samtale. Og hvad sker der, når en spiller har brugt uger, måske måneder, på at finde modet til at bede om hjælp, og sportspsykologen ikke har tid?

Dette er endnu et argument for at mental sundhed er alles opgave. Alle i klubben “ejer” denne opgave og det ansvar. Det er oftest trænerne eller fysioterapeuten, der spotter mentale forandringer i spillerne, fordi de ser spillerne langt oftere. En af de bedste tilgange er, at sportspsykologen arbejder på systemisk niveau, og støtter de forskellige processer i klubben. Hjælper trænere og andre til at spotte vigtigt symptomer.

Forskningen

Pointerne ovenfor er et udsnit af vores igangværende forskning i hvordan psykologien benyttes i fodbold. I det seneste år har vi, Stig Arve Sæther (NTNU), Martin Littlewood (LJMU), Francesca Champ (LJMU) og jeg, forsket i sportspsykologi i engelske fodboldklubber. 16 psykologer der repræsenterer 16 forskellige klubber fra Premier League, Championship og League 1 har deltaget i 2 individuelle interviews og 2 fokus gruppe diskussioner. Vi har valgt at interviewe de samme deltagere flere gange og bruge fokus gruppe interviews, fordi vi ville udfordre vores analytiske fund, og sikre at vi udvikler robust forskning, der kan benyttes af deltagerne i deres dagligdag. I skrivende stund er to akademiske artikler i review og flere er på vej.

Hvis du vil vide mere

Du kan se os an på twitter ved at følge @niels_ntnu @fchamp1 eller @assprof_stig eller kontakte Niels på niels.feddersen@ntnu.no hvis du vil vide mere