Elitefodbold for kvinder bliver gradvis mere intens ligesom elitefodbold på herrersiden. Det gælder både bold- og spiltempo samt intenst løb, sprint og hurtige opbremsninger, hvilket blandt andet ses ved omkring 30 procent flere intense løb over 19 km/t fra VM i 2015 til VM i 2023.

Som professor har Peter Krustrup og hans forskergruppe på SDU gennemført en række undersøgelser i elitefodbold for kvinder – herunder adskillige VM-analyser. I dette interview præsenterer han nogle af de nyeste resultater fra forskningsprojekter med fokus på kvinders fysiske performance og betydningen af indskiftninger.

Det er ny viden, som er relevant for forberedelserne frem mod slutrunden i Brasilien i 2027.

Kvindelandsholdet ligger i top på tilbagelagt distance og intenst løb

Ved VM i Australien og New Zealand i 2023 blev spillernes bevægelsesmønstre i alle kampe kortlagt med det optiske trackingsystem TRACAB fra ChyronHego med fokus på hastighedszonerne 0-7, 7-13, 13-19, 19-23 og over 23 km/t.

Målingerne viser, at Danmark klarede sig godt ved VM på flere parametre:

Af de 32 deltagende hold er Danmark placeret som nummer tre i total distance, nummer fem i intenst løb over 19 km/t og nummer 12 i sprint over 23 km/t. De fem hold, der havde mest intenst løb (Zambia, Spanien, Brasilien, Canada og Danmark), lå 24-44 procent over de fem hold med mindst intenst løb.

Spanien, som vandt turneringen, havde den største stigning i alle løbeparametre fra VM i 2015 i Canada over VM i Frankrig i 2019 og frem til VM i 2023.

Trackingdata fra VM viste tillige store positionelle forskelle i intenst løb med betydeligt mere intenst løb og sprint for backer, offensive midtbanespillere og alle angrebspositioner end for centrale forsvarsspillere og defensive midtbanespillere. Data viste også, at spillet udvikler sig, med de største stigninger for centrale forsvarsspillere og 9’ere.

Nye regler giver markant ændring i indskiftningsmønstret

I to af forskergruppens artikler (Wei et al., 2024a og 2024b) findes der væsentlig viden om fysisk præstation i elitefodbold for kvinder. Artiklerne afdækker betydningen af indskiftere i EM- og VM-kampe før og efter den nyligt indførte regel om fem udskiftninger samt en ekstra udskiftning i forlænget spilletid.

Danmark spillede fire kampe ved slutrunden i 2023: tre gruppekampe mod Kina (1-0), England (0-1) og Haiti (2-0), samt derefter en ottendedelsfinale mod Australien (0-2). To af Danmarks tre mål blev scoret af spillere, der var blevet skiftet ind sent i kampene. Amalie Vangsgaard scorede til 1-0 mod Kina efter 90 minutter, efter at hun var blevet skiftet ind efter 85 minutter. Sanne Troelsgaard scorede til 2-0 mod Haiti efter 90+10 minutter, efter at hun var blevet skiftet ind efter 80 minutter. Dertil scorede Pernille Harder på straffespark til 1-0 mod Haiti efter 21 minutter.

Danmark foretog 17 udskiftninger i de fire kampe svarende til 4,25 pr. kamp og med 88 indskifterminutter i gennemsnit pr. kamp (65, 66, 117 og 122 minutter). Til sammenligning foretog modstanderne 14 udskiftninger svarende til 3,50 pr. kamp og med 69 indskifterminutter i gennemsnit pr. kamp (81, 95, 46 og 42 minutter).

Ifølge Peter Krustrup er Danmarks kampe med til at beskrive nogle vigtige udviklingstendenser i moderne elitefodbold for kvinder:

»Både i VM- og EM-kvalifikationskampene og i VM- og EM-slutrundekampene er der sket en markant ændring i indskiftningsmønstret efter indførelsen af reglen om fem udskiftninger. Reglen har haft stor betydning for intensiteten mod slutningen af kampene og for betydningen af indskiftere i offensivt output – herunder målscoring.«

Analyserne viser, at der nu er næsten 50 procent flere udskiftninger og indskifterminutter under VM og EM for kvinder, og at andelen af mål scoret af indskiftere er steget fra omkring 11 procent til 15 procent.

»Under EM 2022 i England var vi endda helt oppe på 19 procent indskiftermål, med 24 procent i knockoutkampene, og de to afgørende mål i Englands sejr over Tyskland blev scoret af indskiftere, nemlig Ella Toone, som blev skiftet ind efter 56 minutter og scorede efter 62 minutter, og Chloe Kelly, som blev skiftet ind efter 64 minutter og scorede efter 110 minutter,« uddyber Peter Krustrup.

Samtidig har indskiftere under slutrunder stor betydning for den fysiske præstation, for presspillet, som chanceskabere og som målscorere:

»Hvis vi ser nærmere på den fysiske præstation, har indskifterne 38-64 procent mere intenst løb og sprint per minut under VM end spillerne, der startede på banen, med ensartede forskelle for forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere i intenst løb og med den største forskel i sprint for winger, kanter, 6’ere og 8’ere,« fortæller Peter Krustrup.

Han pointerer, at det er interessant at sammenligne VM-slutrunder for kvinder og mænd, for der er er både ligheder og forskelle:

»Den fysiske betydning af indskiftere er stort set den samme for kvinderne som for mændene pr. indskifter. Relativt set er antallet af udskiftninger steget lige meget med en stigning på omkring 50 procent. Men både før og efter regelændringerne har der været omkring 10 procent færre udskiftninger hos kvinderne. For kvinderne har stigningen været fra 2,7 pr. hold pr. kamp til 4,0 pr. hold pr. kamp og i alt 100 indskifterminutter pr. kamp pr. hold.«

En sidste forskel, som forskergruppens analyse viser, er, at de kvindelige indskiftere, der har scoret ved EM- og VM-slutrunder fra 2013 til 2023, er kommet på banen efter 60 minutter, mens gennemsnittet for mændenes målscorende indskiftere er 66 minutter.

Flere minutter til indskiftere under VM i Brasilien?

Peter Krustrup fortæller, at hans forskergruppe har en forventing om, at vi vil se en yderligere stigning i antallet af indskiftere og i antallet af indskifterminutter ved VM i Brasilien i 2027. Herved vil flere hold foretage tidligere udskiftninger og oftere bruge alle fem tilladte udskiftninger.

Det vil kunne løfte intensiteten markant i anden halvleg og give mulighed for at fastholde høj løbeintensitet og højt offensivt output i forlænget spilletid:

»Et godt eksempel er England, som blev Europamestre på hjemmebane med 142 indskifterminutter pr. kamp i gennemsnit plus to kampe med forlænget spilletid. De scorede syv indskiftermål, svarende til 32 procent af alle mål ved 17 procent af spilletiden. Det vil flere landshold på kvindesiden benytte sig af i fremtiden,« siger Peter Krustrup.

Til sammenligning ligger antallet af indskifterminutter i den danske 3F Superliga i 2026 på omkring 140 minutter pr. hold pr. kamp.

For at kunne præstere i forlænget spilletid vil tidlige, mange og velvalgte udskiftninger kunne gøre forskellen.

»For Danmark vil et afgørende element i jagten på gode præstationer i VM-kvalifikationen og ved selve VM-slutrunden være, at holdet kan fastholde høj intensitet og højt offensivt output gennem hele kampen og gennem hele spilletiden, uanset om der er tale om 90+ eller 120+ spilleminutter,« pointerer Peter Krustrup.

Kvindelandsholdet og Herrelandsholdet har endnu ikke vundet i forlænget spilletid i de store internationale turneringer efter 14 forsøg fordelt på ni uafgjorte og fem nederlag og med en samlet målscore på 1-8.

»Det bliver vigtigt at ændre, hvis Danmark skal i en eventuel playoff om VM-kvalifikation, og når Danmark forhåbentlig træder ind i op til fire knockoutkampe ved VM i Brasilien,« afslutter Peter Krustrup.