Spillermarkering har i de seneste tre slutrunder for kvindelandshold været en tydelig tendens, og flere af de mest succesfulde klubhold arbejder målrettet med denne presstrategi.

Det fremhæver Katrine Grib, der var assistenttræner for U19-pigeholdet og i dag er U14-cheftræner hos FC Nordsjælland, indledningsvist i sin A-licensopgave. Hun uddyber:

Et godt eksempel er FC Barcelona, der vandt Women’s Champions League i både 22/23- og 23/24-sæsonen. Ifølge UEFA’s tekniske rapport fra EM 2022 har fodbold for kvinder generelt udviklet sig i retning af et højere og mere aggressivt pres. I dag ser du oftere hold, der presser højt på modstanderens banehalvdel i stedet for at falde ned i en lav blok. Derudover er antallet af højintense presaktioner steget markant. UEFA anbefaler direkte i Champions League-rapporten fra 2024, at du træner højt pres med spillermarkering.

Den nuværende trend med højt pres og spillermarkering er ikke tilfældig, men resultatet af en udvikling over tid. Katrine Grib beskriver, at det er interessant, at denne form for pres ser ud til at være mere udbredt og effektiv i kvindefodbold end i herrefodbold.

I takt med at denne type pres bliver mere udbredt, mener Katrine Grib, at det er relevant at undersøge, hvordan det boldbesiddende hold bedst løser det. I sin A-opgave har hun valgt at sammenligne FC Nordsjællands A-Liga-hold med FC Barcelonas La Liga-hold, da begge holds spillestil bygger på en intention om at være i boldbesiddelse og skabe kontrol med bolden.

Formålet med sammenligningen er at undersøge fælles mønstre på tværs af spillestil og niveauer, og mere specifikt lyder Katrine Gribs problemformulering:

Hvordan og med hvilken succes løser FC Barcelona og FC Nordsjællands kvindehold højt pres med spillermarkering?

For at finde svar er analysen baseret på videoklip fordelt på 89 klip fra FC Nordsjælland A-liga, 31 klip fra FC Barcelona La Liga og 15 klip fra FC Nordsjællands U19-piger. Grunden til at FCN’s U19-hold indgår er, at det giver en kobling mellem Katrine Gribs daværende hverdag som assistenttræner, og hvilke færdigheder akademispillere skal være endnu bedre til.

I denne artikel kan du læse de væsentligste pointer fra analysen, og her kan du downloade opgaven i dens fulde længde – inklusive uddybende metode, data, grafer og yderligere begrebsafklaringer.

Definition af ‘rum på banen’

I sin analyse inddeler Katrine Grib fodboldbanen i forskellige rum, som er illustreret nedenfor:

• Horisontalt er fem forskellige, objektive rum: Venstre og højre siderum, venstre og højre halvrum og det centrale rum.
• Vertikalt er dynamiske rum, alt efter hvor modstanderne står: Dels et rum foran presset, et forrum mellem deres centrale midtbanespillere og et mellemrum mellem deres bagkæde og midtbanespillerne.
• Dertil kommer bagrummet, som er bag deres bagkæde.

 

Definition af ’succesfuld’

Katrine Grib beskriver, at der ikke nødvendigvis er en rækkefølge på succeskriterier, og et hold kan komme frem til boldbesiddelse på modstandernes banehalvdel uden at have fundet en spiller med tid og plads til at blive retvendt. Dog forventer hun, at der vil komme flest succesfulde situationer ud fra kriterie 1, dernæst 2 og færrest i situation 3. Dog er kategorierne ikke gensidigt udelukkende, hvorfor en situation godt kan leve op til flere succeskriterier.

Succeskriterium 1 er en subjektiv vurdering, men succeskriterium 2 og 3 vurderes objektivt.

To løsninger på høje spillermarkeringer

Indledningsvist er det generelt svært for begge seniorhold at løse presformen, og i omkring 80 procent af situationerne finder de hverken en retvendt upresset medspiller eller kommer over midten. Når modstanderne følger deres direkte markeringer, starter både FC Nordsjællands og FC Barcelonas kvinder med alle tre midtbanespillere omkring målfeltet. FC Barcelona har ofte kun to spillere fremme på sidste linje ved at lade en kant eller en angriber søge kort.

Den lave succesrate betyder imidlertid, at Katrine Gribs efterfølgende analyse af succesfulde situationer er baseret på færre videoklip end den tidligere omtalte mængde. Alligevel undersøger hun tendenser i de to holds værktøjer, og hvilken form for succes de skaber.

Det tyder på, at FC Nordsjælland skal bruge flere pasninger for at skabe en succesfuld situation end FC Barcelona. FC Barcelona er cirka lige succesfuld ved 1-3, 4-6 eller 7-9 pasninger. For FC Nordsjælland er der en væsentlig forskel mellem 1-3 og 4-6 pasninger, og Katrine Grib argumenterer for, at holdet er særligt sårbart i de første pasninger, og at momentet omkring en standardsituation er særligt svært.

Særligt to løsninger er fremtrædende:

Lang pasning over det høje pres

En løsning på den høje spillermarkering er en lang pasning over det høje pres mod to til tre høje punkter. Løsningen bruges i 35 procent af de succesfulde tilfælde for FC Nordsjælland og 33 procent for FC Barcelona. Når FC Barcelona løser det høje pres ved at spille en lang bold til sidste linje, kommer de i alle situationer ind i modstandernes felt. FC Nordsjælland kommer kun ind i modstandernes felt i halvdelen af tilfældene. FC Barcelona er bedre til at skabe progression i spillet og komme frem til chancer.

FC Barcelonas spillere på sidste linje formår at fastholde bolden 1v1 under pres. FC Nordsjælland er mindre skarpe, og bolden går ud af spil eller mistes på modstandernes halvdel inden indlæg. I nogle tilfælde, hvor FC Nordsjælland vinder 1v1 og kommer i feltet, er det drengespillere, der vinder 1v1 på sidste linje. Du kan læse mere om, hvorfor drengespillere er med i en kamp her: U19-drenge spiller med ligakvinder: Data viser, at nyt format løfter tempo og intensitet.

Pasningen til sidste linje hos FC Barcelona kommer fra keeperen eller en stopper i eget felt, hvor modstanderne er investeret i højt pres og åbner store rum længere fremme på banen. FC Barcelonas midtbane udnytter rummene og kommer hurtigt i støtte, mens FC Nordsjælland er langsommere, hvormed modstanderne når at organisere sig.

Udnytte mange spillere tæt på bolden og tomme mellemrum

En anden løsning (eller strategi) er at udnytte mange spillere tæt på bolden og det tomme mellemrum ved at kombinere kort og lade en spiller træde op i mellemrummet. I 25 procent af de succesfulde situationer kombinerer FC Nordsjælland kort og lader en midtbanespiller eller back søge frem i mellemrummet. FC Barcelona gør det samme i 33 procent af tilfældene.

Når holdene kombinerer kort og søger frem i mellemrummet, lykkes de oftest med at finde en retvendt spiller bag presset og komme over midten. Når holdene spiller langt, lykkes de oftere med at komme over midten og ind i modstandernes felt.

Udfordringer ved at spille i små områder og udnytte tomme mellemrum

I sin analyse finder Katrine Grib blandt andet frem til, at der er en fremtrædende forskel mellem FC Nordsjælland og FC Barcelona i håndteringen af at spille i små områder og i at udnytte det tomme mellemrum.

FC Nordsjælland kombinerer kort i 25 procent af sine succesfulde situationer, men taber bolden 16 gange i disse rum og mister bolden tre gange, før de skaber én succes. FC Barcelona taber bolden én gang. Udfordringerne hos FC Nordsjælland skyldes blandt andet pasninger på forkert fod, manglende scanning, uhensigtsmæssig førsteberøring og lav kvalitet i pasningen under pres. Ved boldtab kommer muligheden for aggressivt genpres meget lidt frem, og modstanderne scorer to gange og kommer til syv indlæg.

Figuren nedenfor illustrerer, hvad der sker i situationerne efter boldtab hos FC Nordsjællands førstehold.

 

Begge hold skaber store, tomme mellemrum mod højt pres med spillermarkering. FC Nordsjælland anvender mellemrummet i 75 procent af situationerne, men mislykkes omkring tre gange, før de skaber en succesfuld situation. FC Barcelona spiller i mellemrummet i 50 procent af situationerne og mislykkes to gange, før de skaber succes.

Begge hold kommer hovedsageligt i mellemrummet ved at sparke lange bolde til spillere fra sidste linje, der falder ned og modtager bolden fejlvendt.

Hos FC Nordsjælland ses udfordringer med timing i modløb, da modtageren næsten aldrig bevæger sig ind i rummet før, pasningen er lavet, og derfor kommer under hårdt pres. Der spilles stort set aldrig på ét touch til en tredje person i rum, og medspillere bevæger sig ikke op i støtte til den fejlvendte spiller. Horisontale bevægelser fra brede punkter giver mulighed for at spille fremad på ét touch, men lykkes kun i ét tilfælde, blandt andet på grund af dårligt udførte pasninger. FC Barcelona har ikke samme horisontale bevægelser, men anvender bagrummet.

Figurerne nedenfor viser boldtab i mellemrum hos henholdsvis FC Barcelona og FC Nordsjælland.

 

 

Trusler ved bolden i bagrummet og intentioner med det opbyggende spil

Opgaven viser, at FC Nordsjællands spillere på sidste linje i flere tilfælde indikerer, at de ønsker bolden i bagrummet, men dette sker på intet tidspunkt. FC Barcelonas keeper kan sparke længere og anvender bagrummet for både at true og undgå boldtab i farlige områder tæt på eget mål. Dermed tjener bagrummet for FC Barcelona samme funktion, som mellemrummet i flere situationer tjener for FC Nordsjælland.

Forskellen er, at modstanderne ofte har alle 11 spillere mellem bolden og målet mod FC Barcelona, mens et boldtab i mellemrummet for FC Nordsjælland resulterer i syv–otte spillere bag bolden. Keepernes pasningsfærdigheder er derfor en væsentlig begrænsning for FC Nordsjælland og til dels også for FC Barcelona.

Det kan være svært at vurdere, om holdene har forskellige intentioner i opbygningsspillet, eller om der er forskel på kvalitet i udførslen. FC Barcelona sparker lange bolde til sidste linje i halvdelen af situationerne og tager duellen om andenboldene for at udnytte ubalance ved en omstilling på en omstilling. De generobrer bolden i 50 procent af disse situationer, mens FC Nordsjælland kun generobrer bolden i 25 procent. Dette indikerer, at FC Nordsjælland er mere fikserede på at bevare boldbesiddelse og mindre fokuserede på omstillingen som offensiv mulighed, mens FC Barcelona i højere grad er fokuserede på at skabe progression i spillet og komme til afslutning – også via et boldtab og en omstilling.

U19-ligaen som færdighedsudviklende?

Afslutningsvist perspektiverer Katrine Grib sin analyse af FC Barcelonas og FC Nordsjællands førstehold til FC Nordsjællands U19-hold, som hun var cheftræner for under opgaveskrivningen. Derudover kommer hun med to løsningsforslag til at træne højt pres.

I forbindelse med sin opgaveskrivning har Katrine Grib talt med Chris Sergent, cheftræner for FC Nordsjællands A-Liga-hold. Han fremhæver, at den væsentligste udfordring på kvinde- og pigesiden er manglende færdigheder i:

• Pasninger under pres
• Hensigtsmæssige førsteberøringer
• Modtage under pres og holde fast i bolden
• Vende 1v1 fejlvendt samt slå forskellige typer pasninger i mellemrummet – herunder flicks og chips.

Derudover besøgte Katrine Grib FC Barcelonas U19-hold i foråret, hvor hun interviewede deres U19-træner og analytiker om højt pres med spillermarkering. Det er en strategisk beslutning, at det ældste akademihold spiller i den næstbedste seniorrække i Spanien for at sikre overmatching rent fysisk og dermed tvinge akademispillerne til at udvikle deres teknisk-taktiske færdigheder.

De øvrige akademihold spiller mod modstandere, der er mindst et år ældre, og møder kun jævnaldrende i store internationale turneringer. Det vil sige, at de unge spillere bevidst sættes i mest udviklende situationer.

På baggrund af analysen understreger Katrine Grib, at danske hold mangler færdigheder til at løse højt pres med spillermarkering sammenlignet med internationale tophold og peger på, at tekniske færdigheder bør trænes aldersspecifikt.

I FC Nordsjælland har U13 og U14 ni træningspas på seks uger med fokus på opbygningsspil, mens U19 har otte. De yngste træner principper, de ældste træner situationer og formationer, og på U19 er fokus på træning af opbygningsspil mod højt pres med spillermarkering hver tredje uge.

Forslag 1: At træne færdigheder formelt og funktionelt

Til at imødekomme udfordringerne, inden spillerne når seniorniveau, giver Katrine Grib forslag til optimering af færdighedstræningen:

• Manglende tekniske og relationelle færdigheder til at løse højt pres med spillermarkering.
• Tekniske færdigheder: Pasninger under pres, pasninger til medspillere i bevægelse og 1v1 fejlvendt.
• Relationelle færdigheder: Udnytte +1, spille på en tredjespiller i rum og omstille sig hurtigt ved boldtab.
• Færdigheder skal trænes med højt antal gentagelser, høj mental intensitet og stor overførbarhed.
• Færdigheder bør trænes både formelt og funktionelt.
• Øvelser kan justeres med presafstand eller chip som en del af spillet.

Forslag 2: Så ofte som muligt have mulighed for omstilling med i øvelser

Analysen viser udfordringer ved boldtab i forrum og foran presset samt i offensive omstillinger efter opbygningsspillet, selvom mange spillere er tæt på boldtabet. Her kommer ligeledes forslag til optimering:

• Arbejde mere med omstillinger mellem fokusfaser i tilfælde af fejl.
• Defensiv omstilling bør indgå i opbygningsspil mod højt pres med spillermarkering.
• I funktionelle øvelser har presholdet mulighed for at score ved boldtab.
• Det opbyggende hold skal forhindre scoring i tilfælde af boldtab.
• I formelle øvelser kan der tilføjes en aktion efter den færdighed, der trænes (for eksempel defensiv omstilling).

DOWNLOAD opgaven ‘Løsninger på højt pres med spillermarkering. En sammenligning mellem Barcelona og FC Nordsjælland‘