Fodbold for piger udvikler sig med hastige skridt, og det stiller nye krav til både spillere, trænere og klubber. For at kunne følge med skal klubber i ungdomseliten ikke blot tænke i spiludvikling, men også i fysisk træning, belastningsstyring og i sammenhængen mellem de mange roller omkring holdet. En vigtig pointe er, at en integreret tilgang, hvor fysiske, tekniske, taktiske og mentale elementer udvikles sideløbende, er afgørende for optimal spillerudvikling.

Derfor samlede DBU i starten af oktober en række nøglepersoner i dansk fodbold for piger til et seminar med netop dette fokus. Dagen bød blandt andet på oplæg om fællesfodbold, relativ alderseffekt og biologisk modenhed – og ikke mindst et indspark til de mange trænere og fagpersoner, der hver dag står i krydsfeltet omkring den fysiske træning.

Denne artikel er skrevet af Peter Kvorning Sand, som er konsulent hos DBU på Projekt 3 om fysisk træning i pigetalentklubberne.

Artiklen giver indsigt i nogle af diskussionerne fra seminaret og et overblik over centrale overvejelser, klubber bør gøre sig, når de organiserer fysisk træning i ungdomseliten. Samtidig får du konkrete bud på, hvordan pre-training og styrketræning kan integreres i hverdagen, og hvordan opvarmningen kan bruges som et strategisk værktøj i hele træningen.

Sådan opbygger du en strategi for fysisk træning

I takt med at spillets tempo stiger, øges kravene til, hvordan fysisk træning planlægges og prioriteres. En fælles og afstemt fysisk strategi kan være forskellen på et miljø, hvor alle arbejder i samme retning og spillerne udvikler sig, og et miljø, hvor indsatserne bliver fragmenterede og tilfældige og dermed hæmmer udviklingen.

En strategi for fysisk træning er ikke blot et excel-ark eller et dokument på en tavle. Den er jeres interne dialog om den vej, I vil gå, måden, I vil arbejde på, og hvad I ønsker at opnå. Den er grundlaget for alt det arbejde, der skal udføres, når næste sæson, måned, uge eller træning skal planlægges, organiseres og sættes op.

Her er to scenarier, som mange klubber vil kunne genkende:

Jeg har både været i og set klubber, hvor der ikke var en samlet plan. Frustration fyldte for meget, beslutninger blev diskuteret i stedet for eksekveret, tid gik tabt, og alle havde en følelse af ikke at arbejde i samme retning.

Men jeg har også oplevet miljøer med en tydelig retning og erfaret, hvordan tiden i stedet blev brugt på træningsindhold, optimering og udvikling. Det skaber et helt andet fundament for både spillere og trænere.

Nedenfor får du inspiration til, hvordan din klub kan bevæge sig mod det miljø, hvor retning og sammenhæng styrker udviklingen.

En fysisk strategi handler grundlæggende om at samle klubbens viden, erfaringer og ambitioner i en fælles ramme. Formålet er ikke at begrænse trænerne, men at give dem et solidt fundament for at kunne prioritere, skabe sammenhæng og træffe bedre beslutninger.

En tydelig fysisk strategi bør besvare tre spørgsmål: Hvad vil vi? Hvordan vil vi gøre det? Hvem har ansvaret?

Hvad vil vi?

Dette handler om retning. Hvilke fysiske kvaliteter skal kendetegne klubbens spillere, og hvordan hænger kvaliteterne sammen med jeres spillestil? Skal der særligt arbejdes med fart, udholdenhed, power, styrke eller robusthed? Hvordan vægtes udvikling i forhold til skadesforebyggelse, og hvad er klubbens ambition på kort og lang sigt?

Når disse spørgsmål er tydeligt besvaret, bliver retningen klar, og det bliver lettere for trænere at prioritere og fastholde fokus – også når kalenderen er presset.

Hvordan vil vi gøre det?

Her handler det om principperne for arbejdet. Det er ikke en detaljeret manual, men en fælles forståelse af, hvordan ugen og træningen struktureres – både på banen og i styrketræningslokalet. Det kan være:

• retningslinjer for opvarmning
• principper for at integrere fysisk træning i fodboldtræningen
• brug af pre-training
• placering og indhold i styrketræning.

En tydelig struktur giver spillerne genkendelighed og gør det lettere for fagpersoner at bygge videre på hinandens arbejde.

Hvem har ansvaret?

Ansvar og ansvarsfordeling er et vigtigt, men ofte overset element. En strategi bliver kun brugt aktivt, når rollerne i klubben er tydelige. Relevante spørgsmål er:

• Hvem planlægger fodboldtræningen?
• Hvem beslutter belastningen, og hvem holder øje med dosering?
• Hvem følger op på skader og restitution?
• Hvem planlægger styrketræningen, og hvem justerer, når hverdagen ændrer sig?

Jo klarere svar, desto mindre tid spildes på misforståelser og diskussioner.

Når de tre områder er afklaret, skabes et miljø, hvor alle trækker i samme retning. Det giver spillerne bedre forudsætninger for at opbygge styrke, reducere skadesrisiko og opleve en mere sammenhængende hverdag.

Pre-training, integreret styrketræning og mikrodosering

Pre-training (også kaldet pre-activation eller preparatory training) er den korte, målrettede del af træningen, som ligger umiddelbart før fodboldtræningen starter. Formålet er at forberede kroppen fysisk og neuromuskulært, så spillerne bevæger sig bedre, mere effektivt og mere robust.

I praksis betyder det en kort, struktureret blok med fokus på mobilitet, stabilitet og muskelaktivering – og bevægelser, der ligner dem, spillerne møder senere i træningen. Det kan være retningsskift, accelerationer eller landinger.

Pre-training handler ikke blot om at blive varm, men om at kvalitetssikre bevægelser, reducere skadesrisiko og skabe et fysisk fundament, der løfter præstation og udvikling.

Mikrodosering – små, hyppige doser af styrketræning – kan integreres i pre-training og er særligt effektivt, fordi det skaber kontinuitet og progression uden at fylde meget i kalenderen.

Pre-training er særligt værdifuldt i pigefodbolden, hvor styrketræning ofte er underprioriteret på grund af tidsmangel eller manglende ressourcer. Her kan pre-training være det daglige minimum, som holder spillerne fysisk robuste – især når det kombineres med et eller to ugentlige styrkepas.

Opvarmningen er et redskab – ikke noget, der skal overstås

Opvarmning bliver ofte betragtet som noget, der blot skal gennemføres. I virkeligheden er den et af de mest undervurderede redskaber i både den fysiske og fodboldfaglige værktøjskasse.

En god opvarmning kan:

• bygge op til dagens træningstema
• forberede spillerne på høj intensitet
• skabe tidlige tekniske og taktiske beslutninger
• udvikle robusthed
• spejle spillestilen.

Tre principper til god opvarmning

• Fysisk fundament: Dynamisk mobilitet, stabilitet og lette accelerationsmekanikker.
• Teknisk-taktisk kobling: Sekvenser, der matcher dagens tema, for eksempel pres, gennembrud eller duelspil.
• Progression: Fra simpel til kompleks og fra lav fart til høj fart.

Fem vigtige spørgsmål før pre-season

Selv små daglige tiltag – som en fast pre-training-rutine, en opvarmning med et formål eller en tydelig progression – kan ændre kulturen og gøre spillerne stærkere, mere robuste og bedre forberedt.

Som tidligere nævnt er roller og ansvar centrale. Disse spørgsmål kan hjælpe klubben med at skabe retning og definere strategien uden at binde den til enkelte personer eller specifikke øvelser:

Det vigtigste budskab er, at små, velovervejede skridt kan gøre en stor forskel. Målet er ikke perfektion. Målet er retning.