Tidligere forskning peger på, at feedback kan påvirke trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, motivation og oplevelsen af at blive set. Men ingen har tidligere undersøgt dette i et interventionsstudie med unge fodboldspillere.

Iben Berntzen og Pål Lagestad fra Nord University har foretaget et interventionsstudie med titlen “Effects of coaches’ feedback on psychological outcomes in youth football: an intervention study” (2025). Formålet med studiet var netop at undersøge (i to forskellige spillertrupper), hvordan trænerens feedback påvirker forskellige psykologiske variable i forhold til fodboldspilleres oplevelse af trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling, følelsen af at blive set af træneren samt motivation.

Iben Berntzen og Pål Lagestad definerer ovennævnte psykologiske variable på følgende måde:

• Trivsel: Spillerens samlede fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende
• Mestring: Følelse af kompetence og færdighedsudvikling i fodbold
• Glæde: Oplevelse af fornøjelse og sjov ved at spille fodbold
• Tilfredshed: Følelse af tilfredsstillelse ved at nå sine mål
• Udvikling: Kontinuerlig forbedring af fysiske, tekniske, taktiske og personlige kompetencer
• At blive set af træneren: Oplevelse af anerkendelse og værdsættelse
• Motivation: Drivkraft og entusiasme for at træne, forbedre sig og præstere.

Undersøgelsen er et såkaldt crossover-eksperimentelt setup, hvor 95 spillere i alderen 14 til18 år fra både klubhold og specialiserede fodboldklasser i en by i Midt-Norge deltog. Alle spillere gennemførte to identiske træningspas med samme træner: ét uden feedback og ét med feedback. Efter hvert træningspas besvarede de et spørgeskema bestående af syv spørgsmål/udsagn, som knytter sig til de ovennævnte psykologiske variable.

Spillerne skulle vurdere udsagnene på en skala fra 1-5:

• Trivsel: “Jeg har nydt fodboldtræningen, som den har været i dag.”
• Mestring: Følelsen af kompetence og færdighedsudvikling i fodbold, hvor spilleren oplever at blive bedre og mestre nye teknikker og strategier.
• Glæde: “Jeg har oplevet mestring i fodboldtræningen, som den har været i dag.”
• Tilfredshed: “Jeg har været tilfreds med fodboldtræningen, som den har været i dag.”
• Udvikling: “Jeg føler, at jeg udvikler mig som fodboldspiller med den fodboldtræning, som den har været i dag.”
• At blive set af træneren: “Jeg følte mig set af træneren under denne træning.”
• Motivation: “Træningen har været motiverende i dag.”

For at undersøge, om spillerne oplevede forskel på træning med og uden feedback, skulle de desuden vurdere udsagnet: ”Jeg føler, at jeg har modtaget meget feedback fra træneren under fodboldtræningen i dag”.

Afslutningsvis omfattede skemaet tre spørgsmål for at afdække præference for træningsform og en ekstra vinkel på udvikling: “Jeg vil gerne have fodboldtræning, som den har været i dag”, “Jeg ønsker ikke at have fodboldtræning, som den har været i dag” og “Træningen i dag har gjort mig til en bedre fodboldspiller”.

Her kan du læse et resumé at det originale studie.

Hvad fortæller tidligere forskning om feedback?

Ifølge John Hattie og Helen Timperley (2007) er feedback en af de metoder, der har størst betydning for færdighedsudvikling. Selvom teorien er udviklet til skole- og uddannelsessammenhænge, argumenteres der for, at lærere og trænere har samme overordnede mål: Læring og udvikling.

Derfor er teori og forskning om feedback i uddannelsessektoren også relevant i sport, idet feedback anses som en af de mest effektive måder at fremme læring og udvikling på. Både mængden og kvaliteten af feedback er afgørende for udbyttet af læring i fremtiden. Hattie og Timperley understreger, at den vigtigste faktor for læring er daglig – og dermed umiddelbar – feedback, som er givet gennem dialog eller konstruktive beskeder.

Iben Berntzen og Pål Lagestad bygger deres undersøgelse på Hattie og Timperleys teori, men også gennem det pædagogiske begreb at blive set i idrætsundervisning. En interviewundersøgelse med 26 elever identificerede fire faktorer, der bidrager til oplevelsen af at blive set: Mulighed for at vise sine færdigheder, lederens omsorg, kvaliteten af lederens feedback samt kvaliteten af dialogen mellem leder og unge.

Ifølge Hattie og Timperley er feedback helt central for udvikling, fordi den reducerer afstanden mellem den nuværende forståelse og det ønskede mål. De centrale spørgsmål er: Hvor er spilleren nu? Hvor skal spilleren hen? Hvordan kommer spilleren derhen?

Teoretisk kan feedbackens betydning også forklares gennem anerkendelsesteori, hvor spillerne oplever, at deres kompetencer værdsættes og anerkendes. Feedback fra trænere kan ses som en strategi, der rummer ros, værdsættelse og anerkendelse af spillerens handlinger. Selvbestemmelsesteorien af Deci og Ryan giver her en forklaringsramme: Her er oplevelsen af kompetence, autonomi og socialt tilhørsforhold grundlæggende behov.

Et yderligere perspektiv på feedback kommer fra Schmidt og Lee (2008), som skelner mellem to typer feedback:

• Intrinsisk feedback: Sansebaseret information, som spilleren opfatter før, under eller efter en handling
• Supplerende (augmented) feedback: Information, der supplerer den intrinsiske feedback.

Feedback kan gives på mange måder og fremmes gennem indsats, motivation, følelsesmæssige processer og engagement. Hattie (2013) beskriver, at skal feedbacken være effektiv, afhænger den af tre parametre: Den skal gives til spillere, der 1) har brug for den, 2) er villige til at bruge den, og 3) på det rette tidspunkt.

Yderligere forskningsstudier viser, at positiv feedback kan øge unges mestringsfølelse, målrettethed og motivation samt fremme færdighedsudvikling. En metaanalyse af Jonathan Weakley et al. (2023) dokumenterer forbedringer i både præstation og træningstilpasning, uanset om der måles på kort eller lang sigt.

Et studie af Nicolas Robin et al. (2020) viser, at i fodbold er verbal, individuel og konkret feedback forbundet med bedre afleveringspræcision og styrket motivation og færdigheder. Endelig peger forskning på, at relationen til træneren – herunder kommunikation og opmuntring – har stor betydning for spillerens oplevelse af træning.

LYT TIL: Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

Sådan foregik studiet: Træningssessioner med og uden feedback

Interventionen bestod i, at alle spillere deltog i den samme træningssession to gange – én gang med feedback og én gang uden. Der blev anvendt et crossover-design, hvor tre hold tilfældigt blev tildelt at modtage feedback enten i første eller anden træning. Efter hver træning udfyldte spillerne et spørgeskema om deres oplevelse af trivsel, mestring, glæde, tilfredshed, udvikling og præference for denne type træning.

Ifølge Jerry. R. Thomas et al. (2011) er dette design særligt velegnet, fordi:

• Hver spiller oplever begge betingelser, hvilket kontrollerer for individuelle forskelle
• Hver deltager fungerer som sin egen kontrol, hvilket mindsker variation og øger den statistiske styrke
• Sammenligninger bliver mere pålidelige end mellem forskellige grupper
• Designet udnytter deltagerressourcer optimalt og sikrer, at alle får fordel af feedback på et tidspunkt
• Det kan være etisk fordelagtigt og styrke motivationen.

Trænerne

Førsteforfatteren, Iben Berntzen, fungerede som træner i alle sessioner (UEFA C-licens, fire et halvt års idrætsuddannelse, ét års erfaring som fodboldtræner). Andenforfatteren, Pål Lagestad, deltog i udformningen af interventionen (UEFA C-licens, ni års idrætsuddannelse, ti års erfaring som træner).

Træningsindhold

Sessionerne var tilrettelagt som ”traditionelle fodboldtræninger” for aldersgruppen og opdelt i tre dele: Opvarmning (generel og specifik), Hoveddel (tekniske og taktiske øvelser) og Afslutning (opsamling). Øvelserne var centrale elementer fra Norges Fotballforbunds udviklingsplan og blev gennemført af den samme træner i begge sessioner.

De tre dele fremgår af tabel 1:

I træningssessionerne med feedback:

• Træneren var aktiv med at rose det, der fungerede godt, og vejlede i, hvad spilleren kunne forbedre
• Nogle spillere tog imod feedbacken positivt, mens andre var mere tilbageholdende – muligvis fordi de ikke følte sig helt trygge med en ny træner.
• I den første pasningsøvelse var det relativt let at give feedback, da træneren kunne observere alle fra ét sted
• I positionsspillet var det sværere at nå at give alle feedback. Når der opstod situationer relateret til dagens/træningens fokus, blev spillet stoppet for at vise og forklare eksempler. Spillerne blev spurgt, hvad de selv syntes, de havde gjort godt, og hvad de kunne forbedre. Nogle gange blev spillet “frosset” midt i en situation for at rose en god handling eller vise et udviklingspunkt. Den samme tilgang blev brugt i selve kampdelen.

I sessionerne uden feedback:

• Træneren gav ikke individuel feedback, men kun korte beskeder til hele gruppen før eller efter en øvelse eller under spilstop om træningens organisering.

Mulige bias

Spillerens dagsform kan have påvirket deres oplevelse af trivsel, mestring, glæde, tilfredshed og udvikling – selvom dette formentlig fordelte sig tilfældigt mellem de to sessionstyper.

Trænerens evne til konsekvent at give eller undlade feedback er afgørende. Selvom den samme træner blev brugt, kan der være variation.

Spillernes villighed til at besvare spørgeskemaet ærligt og grundigt efter træning kan have påvirket resultaterne.

Feedbackens positive effekt

Når alle spillere blev analyseret samlet, viste resultaterne, at feedback gav en signifikant stigning i mestring, oplevelsen af at blive set af træneren samt motivation sammenlignet med træningen uden feedback.

Blandt spillere på sportslinjer med fodboldspecialisering medførte feedback en signifikant stigning i trivsel, glæde, tilfredshed og udvikling.

Blandt spillere på klubhold uden fodboldspecialisering gav feedback en signifikant stigning i oplevelsen af at blive set af træneren og motivation – men samtidig et fald i oplevet udvikling sammenlignet med træningen uden feedback.

En mulig forklaring på disse to fund kan være, at spillere med fodbold som specialisering bevidst har valgt dette for at udvikle sig som spillere, og at udvikling derfor har større betydning for dem. Spillere, der deltager på klubhold uden specialisering i fodbold, kan derimod være mere optaget af de sociale aspekter ved sporten end af udvikling.

Denne forklaring understøttes af resultaterne vedrørende præference for træning, hvor spillere på sportslinjer med fodboldspecialisering i højere grad ønskede træning med feedback frem for træning uden feedback. For klubspillere uden specialisering var der ikke en tilsvarende præference.

At spillere uden specialisering oplevede større udvikling i sessioner uden feedback, kan tyde på, at autonomi og selvrefleksion spiller en vigtig rolle i deres oplevelse af fremgang. Det kan skyldes, at de føler større ejerskab over deres udvikling, når de ikke modtager feedback.

Læs mere om den statistiske analyse i den originale artikel.

Understøtter både psykologiske og fysiologiske faktorer

Resultaterne viste, at feedback har en positiv effekt på flere af disse psykologiske faktorer, men at effekten varierer mellem forskellige grupper af spillere. Spillerne tilkendegav, at de oplevede markant mere feedback i de sessioner, hvor det var planlagt, hvilket er i overensstemmelse med tidligere forskning af Jonathon Weakley et al. (2023), som fandt, at feedback understøtter både 1) psykologiske faktorer såsom motivation og 2) fysiologiske faktorer såsom udholdenhed, hurtighed, styrke og springkraft.

Den positive effekt af feedback skyldes flere forhold, og dette studie viser, at oplevelsen af at blive set var markant højere i træningssessioner med feedback.

Anerkendelsesteorien af blandt andre Arne Nikolaisen Jordet 2020, som blev fremlagt i starten af denne artikel, forklarer dette forhold ved, at feedback opfylder behovet for at blive set, lyttet til og værdsat, hvilket styrker relationer og kan øge trivsel og glæde. Læg dertil, at feedbackens emotionelle og instrumentelle støtte (gennem vejledning, opmuntring og anerkendelse) bidrager til en positiv effekt. Ifølge selvbestemmelsesteorien (SDT) styrker feedbackoplevelsen af kompetence og socialt tilhørsforhold, hvilket er grundlæggende, psykologiske behov.

Feedback viste sig også at øge mestring og motivation blandt alle spillere, hvilket bekræfter, at positiv feedback fremmer målorientering og læringslyst. Spillere, der føler sig anerkendt gennem feedback, udviser større indsats og en mere positiv holdning til egen udvikling.

God kommunikation gennem feedback kan forstærke oplevelsen af at blive set, og Iben Berntzen og Pål Lagestad argumenterer for, at feedback derfor bør være tydelig, personlig og tilpasset den enkelte spiller. Her er seks retningslinjer, du kan lade dig inspirere af, til effektiv feedback:

Praktisk peger studiet på, at feedback bør anvendes som et aktivt redskab til at skabe et mere engageret og positivt træningsmiljø ved at give værdifuld intrinsisk feedback. Iben Berntzen og Pål Lagestad anbefaler, at træneruddannelser med fordel kan fremhæve feedbackens betydning og lære trænere, hvordan den gives effektivt til unge spillere.

LYT TIL: Den gode feedbackkultur: Forstår spillerne dig – og forstår du spillerne?

Fremtidig forskning (særligt kvalitative studier) bør belyse, hvad der får spillere til at opleve feedback som meningsfuld, og hvordan spillere bedst modtager feedbacken. Forfatterne anbefaler også at gennemføre længerevarende interventionsstudier, da personlig og målrettet feedback kræver, at træneren kender spillerne godt.