Når unge talentfulde elitefodboldspillere skal rekrutteres til akademierne, bliver spillerne observeret og vurderet på et hav af forskellige parametre. I selekteringsprocessen ses en klar, men ubevidst tendens, hvor to ikke-modificerbare parametre fremstår som nøgleelementer: Relativ alder og biologisk modning (Cumming et al., 2017; Hill et al., 2020).

Med ”ubevidst tendens” menes, at akademierne og diverse scouts ikke bevidst kigger på relativ alder og biologisk modning, når de opsøger nye talenter. Alligevel tyder det på, at de spillere, der oftest vækker interesse og bliver scouted, har en høj relativ alder og fremstår længere i modningsprocessen end holdkammeraterne.

Denne artikel er skrevet af Joey Schubert og Mikkel Wisler og er en opsummering af deres studieprojekt, som er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og AaB Akademiet. Projektet bygger på data, som er indsamlet over en fireårig periode (2020-2023).

Forfatterne beskriver, hvilken rolle relativ alder og biologisk modning spiller i selekteringsprocessen af unge fodboldspillere, og de fremlægger konsekvenserne af biologisk modning på tre fysiske parametre: Countermovement jump (CMJ), sprint og topfart. De tre parametre benytter akademierne aktivt, når de analyserer og evaluerer den enkelte spillers præstation og fysiske kunnen (Zuber et al., 2016).

Men hvornår i vækstperioden vil den enkelte spiller opleve en signifikant ændring på disse tre parametre? Og er det overhovedet muligt at klarlægge, hvor i denne vækstperiode den største og mest betydningsfulde ændring vil ske?

Disse spørgsmål kommer denne opsummerende artikel omkring, og afslutningsvist giver forfatterne bud på, hvordan du kan bruge resultaterne i egen fodboldpraksis.

Vil du dykke længere ned i analysen og konklusionerne, kan du læse hele rapporten her.

 

 

Vigtigheden af vækstperioden

I forskningsartikler om selekteringen af unge elitefodboldspillere, vil du ofte kunne læse om relativ alder og biologisk modning (Cumming et al., 2017; Hill et al., 2020).

Den relative alder beskriver personens kronologiske alder i relation til sportens skildring af aldersgrupper (Hill et al., 2020). Det betyder, hvis en spiller er født i januar og spiller på hold med andre, som er født i andet halvår (fra og med juli), vil spilleren født i januar have en højere relativ alder og dermed en større chance for at indtræde vækstperioden tidligere. Hvorvidt spilleren indtræder i vækstperioden ’tidligt’, ’tilpas’ eller ’sent’ er genetisk bestemt. Dog vil sandsynligheden stige, jo tidligere på året spilleren er født.

Den biologiske modning beskriver, hvor en person befinder sig i sin modningsproces og kan defineres ud fra status (det vil sige ‘tidlig’, ’tilpas’ eller ’sen’ modning). Statussen afhænger af timing (begyndelse af vækstspurten) og tempo (hastigheden af væksten herunder højde og vægt) (Malina et al., 2019; Philippaerts et al., 2006).

Indenfor biologisk modning findes der et væsentligt begreb: Peak height velocity (PHV). Det betegner et tidspunkt i individets vækstspurt, hvor individet vil opnå maksimal vækst i højde (Philippaerts et al., 2006).

I hvilken kronologisk alder PHV indtræffer, er individuelt, men hos danske drenge ser det ud til, at den indtræffer mellem 13,8 og 14,2 år (Philippaerts et al., 2006). Kigger du derimod på en fremtræden prædiktor for biologiske modning, percentage of predicted adult height (%PAH) (Khamis & Roche, 1994), ser det ud til, at PHV (tidspunktet hvor spilleren vil opleve den største ændring i sin højde) indtræffer ved omkring 90-92%PAH (når individet rammer 90 til 92 procent af sin maksimale voksenhøjde) (Cumming et al., 2017; Malina et al., 2019; Parr et al., 2020).

Blandt forskere er der enighed om fysiologiske forskelle blandt unge elitefodboldspillere på tværs af kronologisk alder og biologisk modning (Cumming et al., 2017; Malina et al., 2019; Philippaerts et al., 2006). Hvad der endnu ikke står klart er, hvordan såkaldte bands (med udgangspunkt i bio-banding) præsterer relativt til hinanden (hvorvidt der er forskel i gennemsnitsværdierne på tværs af de fem bands), og hvornår den største relative ændring, i de tidligere tre nævnte fysiske parametre CMJ, sprint og topfart, finder sted.

De omtalte bands kan du læse mere om i rapporten (afsnit 2.3, side 7).

Viden herom kan muligvis hjælpe akademier og herunder talentchefer, cheftrænere og fysiske trænere til at få et endnu større indblik i, hvornår en spiller med en vilkårlig percentage of predicted adult height (%PAH) vil opleve en signifikant ændring i præstation under vækstspurten. Det vil samtidigt give indsigt i et fysisk potentiale hos en spiller, der endnu ikke er kommet til udtryk, og således være et supplement til at vurdere, hvorvidt en spiller skal beholdes, tilvælges eller fravælges.

Forbedringer eller ingen ændringer?

Som nævnt indledningsvist, bygger vores projekt på et eksternt samarbejde med AaB Akademiet, og her vil vi præsentere dig for nogle af resultaterne.

Det selekterede datasæt fra AaB Akademiet bestod af 515 målinger fordelt på 121 spillere, hvorfor nogle spillere også gik igen internt i det enkelte band. Dette fremgår af figur 1 nedenfor, mens du kan læse nærmere om studiets metode her.

 

De statistiske analyser viser, at spillerne (opdelt i bands herunder BPre (84-86%PAH), PrePHV (87-89%PAH), MidPHV (90-92%PAH), PostPHV (93-95%PAH) og APost (96-98%PAH)) gennem hele vækstperioden forbedrer sig på alle tre fysiske parametre.

Dog viser analyserne, at når spillerne befinder sig mellem PrePHV og PostPHV (den inddeling spillerne blev placeret i ud fra, hvor langt de var fra deres fulde voksenhøjde), sker der signifikante og betydningsfulde ændringer på de tre fysiske parametre, som spillerne forbedrer sig på gennem hele vækstperioden. Eksempelvis stiger spillernes CMJ (se figur 2 nedenfor), sprint (5, 10, 25 og 30 meter) samt topfart med henholdsvis 20,9 procent, (4, 5,1, 6,3, 8,1 procent) og 11,1 procent i perioden fra PrePHV til PostPHV.

 

 

Dette er ikke gældende i alle tilfælde og mellem alle bands. Når spillerne befinder sig mellem PostPHV og APost er der ingen signifikante og betydningsfulde ændringer i CMJ, 5m og topfart. Det samme er gældende, når spillerne befinder sig mellem BPre og PrePHV, hvor der ikke er signifikante og betydningsfulde ændringer i CMJ og sprint over fem meter.

Resultaterne fremgår af tabel 1:

 

 

Konklusionen er, at vækstperioden fra 87%PAH til 95%PAHarende til 13,27 til 14,6 år i vores studie, tyder på at være en kritisk periode i den enkelte spillers fysiske udviklingsrejse.

 

Hvad skyldes de fysiologiske forskelle?

Når unge drenge påbegynder vækstperioden, sker der forskellige hormonelle ændringer. Én af de hormonelle ændringer er produktionen af testosteron. I et studie af Khairullah et al. (2014) finder de en 18-dobling af testosteronmængden hen over en vækstperiode på cirka fire år (11,69 til 15,38 år) (Khairullah et al., 2014).

Denne eksponentielle ændring i testosteronniveau vil påvirke proteinsyntesen, og kombineres denne øgede testosteronproduktion med fysisk træning, vil dette føre til muskelhypertrofi og -styrke.

Den øgede testosteronmængde skaber forudsætningerne for, at spillerne ved samme træning som tidligere opnår større muskulære forbedringer. Vinduet for øget vækst og testosteron er derfor yderst vigtigt at udnytte, såfremt akademierne ønsker at optimere samtlige fysiske aspekter og dermed øge sandsynligheden for at være et skridt foran i den fysiske udvikling. Implementering af struktureret og aldersrelateret styrketræning bør prioriteres således, at spillernes naturlige stigning i testosteron understøttes.

Sammenlignes tallene fra Khairullah et al. (2014) med data fra AaB Akademiet, viser vores projekt, at spillerne i bandintervallet PrePHV til PostPHV har en gennemsnitsalder på henholdsvis 13,27 og 14,60 år. Indeværende projekt har ikke haft data på spillernes testosteronudvikling, men tager vi udgangspunkt i studiet af Khairullah et al. (2014), vil spillerne i dette aldersspænd med stor sandsynlighed opleve signifikante og betydningsfulde ændringer i testosteronproduktionen og deraf muskelhypertrofi og -styrke.

Udover ændringer i testosteronniveauet vil en ændring i fibertypesammensætning højst sandsynligt også finde sted under samme vækstperiode (13,27 og 14,60 år). Dette kan du læse en uddybning af i rapporten (afsnit 4.1, side 18).

 

Konklusion

Unge elitefodboldspilleres præstation varierer afhængigt af, hvor de befinder sig i vækstperioden bestemt ud fra %PAH. Det ses blandt andet ved AaB Akademiets unge elitefodboldspillere, hvor de spillere, der befinder sig i bandet MidPHV (90-92%PAH), oplever signifikante ændringer på alle antropometriske målinger (målinger af alder, højde, vægt og PAH) samt på præstationsevnen på de tre fysiske parametre sammenlignet med de resterende bands. Derudover præsterer spillerne altid bedre, des højere %PAH de befinder sig i. Dette afspejler sig også i værdiændringer på de tre fysiske parametre.

Ændringerne er dog ikke altid statistisk signifikante, og vi kan ud fra projektets resultater ikke med sikkerhed sige, at spillere, der befinder sig i APost, præsterer signifikant bedre på alle fysiske parametre sammenlignet med de resterende bands. Det er dog vigtigt at pointere, at udviklingen i målingerne i vores projekt stemmer overens med de indsigter i effekterne af biologisk udvikling, som den øvrige forskning på området giver. Den største statistiske ændring målt ud fra effect size sker i vækstperioden mellem PrePHV til MidPHV (87-92%PAH).

Den største statistiske ændring er aktuel i de fysiske parametre CMJ, 5, 10 og 25 meter. Det er ikke aktuelt på 30 meter og topfart, hvor vækstperioden mellem MidPHV og PostPHV (90-95%PAH) oplever de største ændringer. Dog fremgår PHV-perioden (MidPHV) i begge spænd af vækstperioden og må derfor være af vis relevans for både antropometriske og fysiske parametre.

Vores projekt supplerer forskeres enighed om, at unge elitefodboldspillere af højere %PAH præsterer signifikant bedre på de valgte fysiske parametre relativt til spillere af lavere %PAH. Derudover viser projektet, at den største ændring i præstation sker omkring 90-92%PAH, og på hvilke parametre det er aktuelt. Dog vil en komplet isolation af vækstens effekt på de antropometriske og fysiske parametre ikke være mulig, og derfor skal resultaterne anses som estimater, behandles kritisk og ikke som absolutte værdier.

 

Sådan kan du bruge resultaterne

Hvordan kan studiet omsættes til praksis? Og hvad og hvordan kan nutidens og fremtidens fodboldakademier benytte sig af denne viden?

Studiet viser et todelt resultat:

1. 1. Det illustrerer, at unge elitefodboldspilleres præstation afhænger af, hvor i vækstperioden de befinder sig og bygger dermed ovenpå den nuværende forskningslitteratur.
   2. Det klarlægger, ved hvilken %PAH den største ændring i præstation finder sted på tværs af fem opsatte bands.

 

Studiet tilføjer dermed endnu et værktøj til den allerede brede vifte af værktøjer, som bruges til at undersøge og evaluere unge elitefodboldspilleres præstationer på tværs af parametre.

Et eksempel herpå kan være, at en spiller på 88%PAH har en taktisk og teknisk spilforståelse, da han/hun har spillet på hold med spillere af samme kronologiske alder, men forskellig biologisk modning. Spilleren har derfor været nødsaget til at adaptere på det taktiske og tekniske plan for at kompensere for de manglende fysiske karakteristika.

På de fysiske tests ved sæsonstart og -afslutning præsterer spilleren signifikant dårligere på de valgte tests (eksempelvis CMJ, sprint og topfart), og hvis klubben har et øget fokus på de fysiske parametre, risikerer spilleren at blive fravalgt holdets startellever og tiltroen til spillerens præstation stagnerer eller i værste tilfælde falder.

Efter en vækstperiode rammer spilleren 90 til 92%PAH og dermed sin PHV. Spilleren oplever nu den vækst, som de øvrige spillere har oplevet, og han/hun udligner derfor det fysiske tomrum. Dog med en øget taktisk og teknisk spilforståelse, der (potentielt) medfører, at spilleren pludselig fremstår endnu mere talentfuld end sine holdkammerater.

Eksemplet her er sat på spidsen, men giver et indblik i nogle af de eventuelle situationer, der kan forekomme på akademierne.

Forhåbentlig bidrager det todelte resultat til, at akademierne kan se bagom de midlertidige forskelle i den biologiske udvikling mellem deres jævnaldrende spillere, og at akademierne lettere kan få indsigt i det potentiale, der muligvis lægger gemt bag den nuværende præstation.

Det kan gøre at talentchefer, cheftrænere og fysiske trænere kan få en øget indsigt i, hvorvidt en spiller skal beholdes, tilvælges eller fravælges baseret ud fra det enkelte individs %PAH. Da kun en lille procentdel af unge fodboldspillere bliver optaget på akademierne, vil et ønske fra både spilleren selv, men i særdeleshed også akademiet om at tage den mest rigtige beslutning være at foretrække.

Vækstspurten og effekten heraf sker selvfølgelig ikke kun på talentakademierne. Spillerne i breddeklubberne vokser ligeledes, og indsigterne fra vores projekt kan måske give refleksion og perspektiv til alle trænere, der arbejder med ungdomsspillere. Det kan forhåbentligt hjælpe nogle med at svar på: ”Hvordan stimulerer jeg bedst alle de ungdomsspillere, jeg arbejder med, når der er stor forskel i deres biologiske udvikling?”.

 

Referencer

• Cumming, S. P., Lloyd, R. S., Oliver, J. L., Eisenmann, J. C., & Malina, R. M. (2017). Bio-banding in Sport: Applications to Competition, Talent Identification, and Strength and Conditioning of Youth Athletes. Strength and Conditioning Journal, 39(2), 34-47. 10.1519/SSC.0000000000000281
• Dudink, A. (1994). 368592a0.368(592) https://www.nature.com/articles/368592a0?fbclid=IwAR3PfFAmwF_gCkGfu-47DS3znt_xmrELUKMDXhZerXca-F5JaDX63wGQ6u0
• Esbjörnsson, M. E., Dahlström, M. S., Gierup, J. W., & Jansson, E. C. (2021). Muscle fiber size in healthy children and adults in relation to sex and fiber types. Wiley. 10.1002/mus.27151
• Hill, M., Scott, S., Malina, R. M., McGee, D., & Cumming, S. P. (2020). Relative age and maturation selection biases in academy football. Journal of Sports Sciences, 38(11-12), 1359-1367. 10.1080/02640414.2019.1649524
• Khairullah, A., Klein, L. C., Ingle, S. M., May, M. T., Whetzel, C. A., Susman, E. J., & Paus, T. (2014). Testosterone Trajectories and Reference Ranges in a Large Longitudinal Sample of Male Adolescents. PloS One, 9(9), e108838. 10.1371/journal.pone.0108838
• Khamis, H. J., & Roche, A. F. (1994). Predicting Adult Stature Without Using Skeletal Age: The Khamis-Roche Method. Pediatrics, (94), 504-507
• Malina, R. M., Cumming, S. P., Rogol, A. D., Coelho-e-Silva, M. J., Figueiredo, A. J., Konarski, J. M., & Kozieł, S. M. (2019). Bio-Banding in Youth Sports: Background, Concept, and Application. Sports Medicine (Auckland), 49(11), 1671-1685. 10.1007/s40279-019-01166-x
• Parr, J., Winwood, K., Hodson-Tole, E., Deconinck, F. J. A., Parry, L., Hill, J. P., Malina, R. M., & Cumming, S. P. (2020). Predicting the timing of the peak of the pubertal growth spurt in elite male youth soccer players: evaluation of methods. Informa UK Limited. 10.1080/03014460.2020.1782989
• Philippaerts, R. M., Vaeyens, R., Janssens, M., Van Renterghem, B., Matthys, D., Craen, R., Bourgois, J., Vrijens, J., Beunen, G., & Malina, R. M. (2006). The relationship between peak height velocity and physical performance in youth soccer players. Journal of Sports Sciences, 24(3), 221-230. 10.1080/02640410500189371
• Zuber, C., Zibung, M., & Conzelmann, A. (2016). Holistic Patterns as an Instrument for Predicting the Performance of Promising Young Soccer Players – A 3-Years Longitudinal Study. Frontiers in Psychology, 7, 1088. 10.3389/fpsyg.2016.01088