GameChanger

Hvordan vil FIFA-forskere fylde fodboldens videnshuller?

Key-takeaways:

  • Forskning i kvindefodbold er drevet af hot topics
  • Det mangler der forskning i, hvis fodboldspillet skal forbedres
  • Knowledge transfer: Øvelsen at aktivere og gøre forskning relevant i praksis
  • Hvilke barrierer er der i forhold til implementering af forskning
  • FIFA peger på, at kvindefodbold er deres største vækstfaktor globalt set
  • Hvad kan flyttes fra herrefodbold til kvindefodbold – og hvad kan ikke?
  • De nye tendenser: Hurtigere spil, og hvad kan spillerne holde til?

Hvornår har du talt med en forsker om, hvilken viden der er behov for i fodbold?

Ifølge en ny optælling er der 1.634 studier inden for kvindefodbolden, mens der er op imod 400.000 studier på herresiden.

Økonomiske ressourcer er en væsentlig faktor for den manglende forskning i kvindefodbold, og samtidig er genereringen af viden drevet hot topics. Tager du et kig på sportsskader, omhandler 27 procent af studierne knæ- og korsbåndskader. Derimod er behandling af fiberskader hos kvindelige fodboldspillere underbelyst.

FIFA påpeger, at kvindefodbolden er deres største vækstfaktor globalt set – både når det gælder antallet af nye spillere og finansielt. Der er behov for en bredere forståelse for kvindefodbold, og det betyder, at kvindefodbold åbner nye døre for forsknings- og samarbejdsprojekter. Det gælder lige fra det sundhedsfaglige område og på business-området, hvor der mangler viden om sponsorer og forretningsmodeller på kvindesiden.

Men forskningen er på vej og godt hjulpet af danske Katrine Okholm Kryger, som er forsker på St. Mary’s University i London og hos FIFA Medical, hvor hun under FIFA Women’s Football Development leder forskningen i kvindelige spilleres sundhed.

Vi skal sikre et ‘knowledge transfer’

Katrine Okholm Kryger har i en tidligere GameChanger-podcast fortalt om forskningsprojektet, der konkluderer, at 82 procent af 335 kvindelige fodboldspiller i 16 europæiske topklubber oplever smerter i fødderne forårsaget af fodboldstøvler. Den væsentlige årsag til smerterne er, at kvinder er nødsaget til at spille i fodboldstøvler designet til mænd. Og det kan medføre store, fysiske konsekvenser.

Ifølge Katrine forskningen i sig ikke det centrale. Det centrale er at aktivere viden, så den når ud til klubber, trænere og spillere i hele verden. Og for at imødekomme dette har Katrine Okholm Kryger med forskningskollegaer i FIFA påbegyndt projektet Knowledge transfering in football.

Knowledge transfer er en kerneopgave i FIFA’s forskningsgruppe. Det handler om at styrke formidlingen til forbund, klubber, trænere, specialister og spillere, og at gøre viden forståelse for praktikere med forskellige udgangspunkter; lige fra cheftræneren i dansk kvindeklub til en fysioterapeut i Brasilien.

Det styrkede bånd mellem fodboldens aktører skal samtidigt sikre, at FIFA-forskerne fylder videnshuller og undersøger problemstillinger, som klubber og forbund reelt sidder med. Behovsanalyser hos spillere, trænere og specialister er grundlæggende, og eksempler på problemløsende forskning er førnævnte om smerter forårsaget af fodboldstøvler, designs af spillerdragter samt den fysiske træning af kvinder og piger.

Lyt med og hør, hvad der bliver der forsket i lige nu, hvilken forskning du kan se frem mod, og ikke mindst hvordan du som træner eller ansvarlig i en klub kan få indflydelse på forskning både nationalt og internationalt.

 

Kategori:

Udgivet:

09/08/2023

Forfatter:

Relateret indhold