Da det ikke i de tidlige teenageår vides, hvem der bliver de bedste, så er adgangen til de bedste hold uretfærdig og metoderne, der benyttes i udvælgelsesprocessen, er meningsløse.
Det siger Halvard Nikolai Grendstad. Han er forskningsstipendiat ved Institut for Fysiske præstationer ved Norges Idrætshøjskole (NIH) og gæst i en podcast om pubertet, præstationer og mestring.
Podcasten kan høres her:
Podcasten er udgivet af NIH (Norges idrettshøgskole), der er en norsk forsknings- og uddannelsesinstitution inden for sportsvidenskabelig forskning.
Unge vokser op og udvikler sig meget forskelligt. Selv en, der ikke anses for at være særlig god ved pubertetens begyndelse, kan faktisk være et fantastisk talent, siger Halvard Nikolai Grendstad, der er gæst i NIH-podcasten.
– Hvem der bliver rigtig god, ved man ikke i de tidlige teenageår.
Det fortæller Halvard Nikolai Grendstad , der er forskningsstipendiat ved Institut for Fysisk præstationsevne på NIH og gæst i NIH-podcasten om pubertet, præstationer og mestring.
– Flere undersøgelser har endda vist, at hvis man følger op på “underdogs” såvel som “store talenter” fra en ung alder, ville de, der tilsyneladende var dårligst stillet, have størst chance for succes, fortæller Halvard Nikolai Grendstad.
Hormoner og vækst afgørende
I podcasten fortæller han om forskellen på kronologisk og biologisk alder, om hvor forskellige to 14-årige kan være, og hvor afgørende puberteten er for robusthed, hurtighed, styrke og udholdenhed. Nøgleordene er hjertestørrelse og muskelmasse – og forskellen på, hvornår drenge og piger vokser op.
Og alt dette har betydning for præstationen og kropsbeherskelsen.
– Unge mennesker er mere forskellige, end man skulle tro, siger Halvard Nikolai Grendstad.
Én ting er, at piger og drenge starter vækstspurten så forskelligt: Piger fra 12 år, drenge fra de er 14. Men nogle piger starter allerede som teenagere, andre først når de er 15 – mens der med drengenes vækstspurt kan indledes fra 11 til 16-årsalderen.
– Drengene bliver højere, hurtigere, stærkere, får mere fleksibilitet og bliver mere udholdende. Og det vigtigste er, at det meste af stigningen i vækstspurten skyldes hormoner og modning, hvilket måske på det tidspunkt betyder mere for præstationen end meget træning.
– Det er umuligt at vurdere, om en, der ikke har startet vækstspurten, bliver høj, stærk, hurtig og så videre.
Drenge og piger er også forskellige, ikke kun ved at pigerne vokser starter vækstspurten tidligere. Pigerne og primært drengene opbygger ny muskelmasse, mens pigerne også tager noget fedt på. Sådan har naturen indretter det, og sådan skal det være.
De bedste får særbehandling
I podcasten spørges Halvard Nikolai Grendstad om værdien af fysiske tests og om det nytter noget at udvælge unge spillere på denne måde?
– Det er ikke klogt; udviklingsforskellene er alt for store i den alder. Det afgørende for optagelsen er, hvem der er kommet tidligt i puberteten. Det vil selvfølgelig være meget uretfærdigt; sådanne test siger ikke noget om, hvem der kan blive den bedste, siger Halvard Nikolai Grendstad.
– Det, der har den absolut største effekt, er, hvem der udvikles tidligt. De har mere muskelmasse, er stærkere, hurtigere, mere modstandsdygtige og mere udholdende. De, der har trænet meget, vil også være gode, men selv en, der faktisk klarer sig godt, men som er sent udviklet, vil let falde igennem.
Halvard Nikolai Grendstad fortæller også, at det er sådan, at unge, der er udvalgt og fået ordentlig træning tidligt, også senere lettere vil få særbehandling. Det bliver en god selvforstærkende cirkel, men kun for dem.
Lad dem lege sammen
At en, der er tidligt udviklet, også vil være mere udholdende er måske ikke så indlysende. Årsagen er, at en af de muskler, der også vokser, er hjertet. Et større og stærkere hjerte kan pumpe mere blod, så den maksimale iltoptagelse – konditionen – vil stige. Samtidig vil blodet også kunne transportere mere ilt til de arbejdende muskler.
– Derfor er det naturligvis dem med den højeste biologiske alder i en gruppe af jævnaldrende, altså dem, der er kommet længst i puberteten, der vil klare sig bedst. Igen: Det bliver umuligt at vide, hvor meget “talent” man ser tidligt.
På samme måde betyder det meget, hvornår på året man bliver født. De ældste i en årgang klarer sig ofte bedre end de yngste.
– Det betyder, at i hvert fald indimellem skal folk, der er mere ens i modenhed – uanset alder – have lov til at spille, træne eller konkurrere sammen. Det ville alle have gavn af, både dem der er tidligt og sent udviklede. Så bliver de udfordret på andre ting, end de ellers gør, siger Grendstad. De bringer forskellige erfaringer ind, de tidligt udviklede bliver udfordret på teknik og taktik, mens de sent udviklede kan vise flere af deres evner uden at blive kørt over.
– Det har alle godt af, og at blive sammenlignet på denne måde er absolut mere retfærdigt, siger Halvard Nikolai Grendstad.
Testede underdogs
I udlandet er de kommet meget længere med det her, end de er i Norge. En undersøgelse fra to store fodboldakademier viste, hvor meget biologisk alder betyder, altså hvor moden man er uanset, hvad der står på dåbsattesten.
– De har testet den såkaldte «underdog-hypotese». Hvis en 12-årig, der er dårligt udviklet, kommer gennem nåleøjet og får ordentlig opfølgning og træning, vil de have større chance end andre for at blive topatleter, når de bliver store. Grunden til dette kan være, at de med tiden bliver mere robuste, når de hele tiden arbejder lidt i modgang mod andre, der er lidt mere robuste, siger Halvard Nikolai Grendstad.
Knoglealder og guldstandard
– Men, når det her er så kompliceret, hvornår og hvordan finder man bedst de gode talenter?
– Man skal se de unges udvikling i lyset af mere end kun kompetencer. Det er for eksempel muligt at få mere at vide om, hvor langt spillerne er nået i deres modenhed, og trænere kan tage bedre beslutninger ud fra dette. Den gyldne standard for undersøgelse af modning er knoglealderen, hvor røntgenstråler bruges til at måle, hvor langt knoglerne er udviklet i forhold til vækstspurten. Da det er vanskeligt at implementere, bruges der ofte estimater.
Så hvis man jævnligt måler højde, vægt og benlængde, kan disse værdier indsættes i en formel og man kan få et skøn over, hvor langt spilleren er kommet i puberteten.
– Det er ikke så præcist og kræver en god forståelse for, hvad man egentlig laver, men det er ret simpelt og rammer godt. Man kan bedre vurdere, hvordan den unge rent faktisk har det, herunder deres fysiske modning.
– Man skal i hvert fald lade være med bare at dømme unge mennesker ud fra kompetencer før eller under opvæksten.
– Jeg vendte for nylig hjem, hvor jeg voksede op, og så på aldersmærkerne på køkkendørens karm. Jeg så, at jeg var blæst i vejret, da jeg var 15-16, 10 cm på et år. Så blev jeg brat 183 cm, som jeg stadig er. Mine søskende voksede i en anden takt, så vi var nok blevet vurderet meget forskelligt, hvis vi havde været i samme gruppe, afslutter Halvard Nikolai Grendstad.
Teksten er ikke en direkte eller ordret gengivelse af podcastens indhold, men gengiver alle væsentlige dele af indholdet.
Denne artikel er en redigeret oversættelse af den oprindelige artikel: “Prestasjon og mestring i puberteten” fra nih.no. Den oprindelige artikel er skrevet af Kjetil Grude Flekkøy.
Læs også disse artikler på GameChanger:
Relativ væksteffekt udfordrer identifikation, selektion og udvikling af talentfulde fodboldspillere.
