Af Niels Feddersen
Department of Sociology and Political science, Norwegian University og Science and Technology (NTNU)
Stabæk Fotball i Norge er anset som et yderst succesfuldt fodboldakademi. Det tydeliggøres ved, at de i øjeblikket har seks spillere i deres senior førsteholdstrup, som har været en del af akademiet i deres ungdomskarriere. Derudover har de i de seneste år også været det akademi med flest ungdomslandsholdsspillere. Stabæk er også en atypisk klub, da de fokuserer på tidlig selektion og specialisering, hvilket er imod Norges bestemmelser omhandlende børneidræt, samt en generel nationalkultur der bygger på at give børn og unge et bredt fundament med deltagelse i mange forskellige sportsgrene. Disse forhold gør Stabæk Fotball til en interessant case, da de formår at præstere på højt niveau i både ungdomsrækkerne, støtte deres egne spillere i overgangen fra ungdomsfodbold til seniorfodbold i Norges bedste række og samtidig er uortodokse i en Norsk og Skandinavisk idrætskultur.
Formålet med studiet var undersøge talentudviklingsmiljøet ved hjælp af Henriksen og Stambulovas (2017) Holistisk-Økologisk tilgang og sammenligne Stabæks U16 miljø med fællestrækkene i succesrige talentudviklingsmiljøer. Det er det seneste studie, der benytter den Holistisk-Økologiske tilgang i fodbold efter AGF (Larsen et al., 2013), Rosenborg BK (Aalberg & Sæther, 2016), Ranheim Fotball (Flatgård et al., 2020), Ajax Amsterdam (Larsen et al., 2020) og KRC Genk (Ryom et al., 2020). Studiet viser at Stabæk Fotball U16 både deler og afviger på fællestrækkene for succesfulde fodbold- og talentmiljøer. Tabellen herunder opsummerer resultaterne fra studiet, og sammenligner dem med de generelle fællestræk i succesfulde talentmiljøer. Efterfølgende er en beskrivelse af, hvad trænere og ledere kan tage med sig videre til deres eget miljø. (Læs den fulde artikel her)
Tabel 1. Sammenligning mellem Stabæk U16 og generelle fællestræk ved succesrige talentudviklingsmiljøer (Henriksen, 2010; Henriksen og Stambulova, 2017)
| Generelle fællestræk | Stabæk Fotball U16 | |
| Støttende træningsgrupper | Mulighed for at blive inkluderet i et træningsfællesskab. Venskaber og støtte uafhængigt af færdighedsniveau. Støttende kommunikation. | Generelt støttende træner-udøver forhold og godt fællesskab i spillertruppen. Dog med flere eksempler på overdreven kritik fra trænere, der går udover træner-spiller forholdet. |
| Nære rollemodeller | Gruppen indeholder både talenter og elite. Fælles træningsmuligheder og eliteatleter er villige til at dele erfaringer og viden | Ingen adgang til seniorelite spillere som rollemodeller. |
| Sportsmål støttes af det omgivende miljø | Mulighed for at fokusere på sport. Skole, venner og familie støtter udøverne i deres mål og dedikation til sporten. | Fokus på at minimere interaktioner med familien i klubben. Flere eksempler på fædre der har konflikter og diskussioner med trænere over holdsammensætning og spilletid. |
| Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder | Muligheder for at udvikle færdigheder og kompetencer, der er relevante udenfor sport (selvstændighed, ansvarlighed, struktur). Udøveren anses som et ’helt menneske’. | ‘Flymekaniker tilgang’. Trænerne fokuserer på fejl og mangler ved spillerne, som oplever det som en negativ tilgang der hæmmer udvikling og mindsker psykologisk sikkerhed. Ingen fokus på udvikling af egenskaber og færdigheder der er relevante udenfor fodbold. |
| Træning der skaber bred basis | Mulighed for at dyrke flere sportsgrene tidligt i karrieren. Integration af elementer fra andre sportsgrene i daglig træning. Værdsættelse af bred profil og basale sportslige færdigheder. | Tidlig rekruttering og krav om specialisering fra U7 er anset som fundamental for at Stabæk Fotball kan være konkurrencedygtige. De opsøger derfor børn før andre konkurrerende klubber. |
| Fokus på langsigtet udvikling | Fokus på udøvernes langsigtede udvikling i stedet for tidlig succes. Alderstilpasset træning (mængde og indhold). | Skueværdier omhandlende langsigtet udvikling; konkurrerende fokus på at spillere skal udvise konkurrencedygtighed i en tidlig alder. |
| Stærk og sammenhængende gruppekultur | Tydelig kultur med sammenhængende mellem artefakter, skueværdier og handleværdi. Kultur der skaber stabilitet i gruppen og støtter op om læring og udvikling. | Både delte og afvigende skue-/handleværdier. Klar konflikt mellem specialiseringsfokus og nationalkultur, der håndhæver norske børnerettigheder om sen specialisering. |
| Integrerede indsatser | Koordination og kommunikation mellem sport, skole, familie, m.fl. Udøverne oplever sammenhæng og synergi i hverdagen. | En del af spillerne gå på et gymnasium med som er åbne for eliteidrætsatleter (fx. som Team Danmark gymnasium). Resten går på alment gymnasium og oplever til tider udfordringer med at leve op til konkurrerende krav. |
Hvad kan trænere og ledere i fodbold bruge resultaterne til?
Psykologisk Sikkerheds Betydning for Udvikling og Læring
Et af de vigtigste fund er relateret til psykologisk sikkerhed, hvilket er den enkelte spillers tro på at miljøet støtter dem og spillernes følelse af, at de kan tage større risiko i deres udvikling. Risikovillighed i forbindelse med at prøve nye ting, være kreativ og udfordre sig selv, er fundamentalt for udvikling. Men, tidligere forskning viser, at vi alle afholder os fra at engagere os selv i læring, hvis vi føler trusler omkring at blive udskammet eller hånet. I studiet af Stabæk Fotball fandt vi at forholdet mellem trænerne og spillerne generelt understøttede psykologisk sikkerhed og læring. På den anden side så vi dog også flere eksempler på negativ træneradfærd, som kunne lede til konflikt og mindre udvikling. Det var eksemplificeret ved ’flymekaniker-tilgangen’ til træning. Formålet med denne tilgang var, fra trænernes synspunkt, at hærde spillerne og gøre dem klar til hård kritik. Spillerne oplevede dog denne tilgang som værende nedbrydende for psykologisk sikkerhed og hæmmende for deres udvikling.
Der er ikke langt fra at rette på fejl til, at dette fokus kan blive nedbrydende for udvikling. Trænere og ledere bør fokusere på skabe psykologisk sikkerhed hos spillerne for at ramme den rette balance. Det kan de gøre ved at skabe plads til spillernes meninger og åbenhed omkring spillernes input i eksempelvis analyse eller kampevaluering. Derudover er generel respekt og gensidig tillid fundamentalt. Spillere, der oplever tillid fra trænere og ikke føler, at de bliver udstillet, vil sandsynligvis udvikle sig bedre. Klubber der arbejder målrettet med sportspsykologi, kan med fordel bruge dette arbejde til at fokusere på at optimere træner-udøverforholdet og derved spillernes udvikling. Dette er en mere system-fokuseret tilgang til sportspsykologi, som er viser sig at være fundamental i bl.a. Engelsk professionel fodbold (Nesti & Sulley, 2012).
Fodbold, Uddannelse og Overtræning
Der er efterhånden en del forskning, der fokuserer på hvordan unge udøvere i sport og fodboldspillere får hverdagen til at hænge sammen. I studiet omkring Stabæk Fotball fokuserede vi på sammenhængen mellem et langsigtet fokus på udvikling i fodbold, og hvordan det hang sammen med at tage en ungdomsuddannelse. Mange spillere, også i ungdomsrækkerne, oplever et stigende pres for at opnå resultater på den korte bane. I Stabæk oplevede spillerne ligeledes et fokus på resultater, som også kom til udtryk gennem en stor træningsmængde med mange hårde træningspas. Kombinationen af fodbold og ungdomsuddannelse var derfor både relateret til tidsforbrug på skole og lektier overfor megen tid i klubben og den fysiske træningsmængde der ofte kom til udtryk i udpræget træthed i hverdagen. For de spillere der gik på et idrætsgymnasium var det lettere at håndtere træthed, træning og skole. Hvilket understøtter vigtigheden af samarbejdet mellem klubber og uddannelsesinstitutioner. På den anden side oplevede spillerne på et alment gymnasium oftere udfordringer med at håndtere træningsmængden træthed i hverdagen. Den umiddelbare konklusion kan være at fritage spillere fra idrætstimer eller helt fra en gymnasial ungdomsuddannelse. Men vi så flere eksempler på at spillere fra et alment gymnasium udviste større ansvar for egen læring i skolen. De var samtidig også bedre til selv at håndtere træningsmængden ved at opsøge trænerne.
Trænere og specielt fysiske trænere i fodboldklubber skal huske at mange kampe og at præstere i weekenden, ikke kun handler om konkurrerende mål i unges spilleres liv. Det kommer også til udtryk i trænings-mængden og -intensiteten. Et langsigtet fokus på udvikling bør derfor tage højde for, at spillerne kan opleve træthed påvirket af forhold udenfor klubben. Ved at skabe åbenhed og normalisere de udfordringer unge spillere oplever i forbindelse med uddannelse og forfølge en elitekarriere, kan trænere muligvis komme overtræning og skader i forkøbet. Overtræning er direkte påvirket af den mentale oplevelse af stress og afslapning. Stress er både sportsrelateret stress (fx at være fysisk udkørt) og generel stress (fx tidspres og søvnkvalitet). Det er derfor ikke nødvendigvis nok at monitorere fysiske parametre som løbedistance og sprinter i træning. I stedet er det essentielt at trænere og fysiske trænere har for øje, at eksamener, lektier og andre personlige forhold kan have en stor betydning for, hvordan spillere responderer på træning. Igen er psykologisk sikkerhed vigtigt, fordi spillerne oplever, at de kan gå til trænerstaben, og diskutere de udfordringer de oplever i og udenfor klubben.
Klubbens kultur
Kultur er ofte fremhævet som en af de vigtigste elementer i at skabe en velfungerende klub. Her er tilgangen ofte at forsøge at skabe en sammenhængende kultur, som alle spillere, trænere og andre medarbejdere deler. Vores resultater viser dog, at et entydigt fokus på at skabe en sammenhængende kultur kan lede til overdreven kontrol af folks adfærd. Det kan også fjerne rummeligheden for spillere eller trænere, der kommer med andre personlige værdier. Et overdrevent fokus på at dele skue- og handleværdier kan lede til en form for gruppetænkning, hvor vi ikke udfordrer de gængse arbejdsgange. Spillere og trænere kan derfor have en tendens til at tage færre risiko eller udfordre sig selv, da socialiseringen i en stramt tilrettelagt kultur lægger låg på udviklingspotentialet. Vores resultater viser, at en kultur hvor der er plads til flere subkulturer kan skabe grobund for succes. Det vigtige i den forbindelse er, at trænere og ledere har en forståelse for at arbejde i mellemrummet mellem subkulturer. Mellemrummet er der hvor små grupper af spillere og andre i klubben kan kollidere og må forhandle om den rette måde at forsætte fremadrettet. Hvis trænere og ledere i stedet forsøger at kontrollere kulturen, kan subkulturer kollidere i negativ konflikt. Det at være kulturel leder eller kulturel ’arkitekt’ handler derfor om dygtiggørelse i konflikthåndtering og forebyggelse af konflikter. I en kultur med fokus på de ting vi deler, kan der være en tendens til at marginalisere de ting vi ikke deler, og derfor overse potentielle konflikter. På baggrund af resultaterne i forskningen i Stabæk Fotball er det trænernes og ledernes ansvar, at skabe en fælles forståelse af at enkeltpersoner eller små grupper kan se helt forskelligt på værdier som samarbejde eller holdånd. Det er specielt vigtigt i klubber hvor spillere kommer fra forskellige nationale og regionale kulturer. Ved at skabe forståelse for forskellighed styrker trænere og ledere igen psykologisk sikkerhed og fundamentet for bedre udvikling hvor spillere tør sige sin mening, tage chancer og udfordre sig selv.
Konklusion
Som beskrevet er Stabæk Fotball uortodokse i Norsk og skandinavisk kultur. Vores resultater viser også at alle, på papiret, succesfulde talentudviklingsmiljøer ikke nødvendigvis kan sætte flueben ved alle fællestræk. Enkelte træk kan endda være på den helt modsatte pol. Tidlig selektion, specialisering og intens fejlretning var alle en del af Stabæk Fotballs miljø, men det havde også vigtige negative udfald som trænere og ledere bør modarbejde. Der er stadig overvældende forskning, der viser, at sen specialisering er vigtigere i holdsport, og at det er vigtigere at skabe psykologisk sikkerhed end fokusere på fejl. De spillere der specialiserer sig og intensiverer træningsmængden tidligere, ender oftere som sub-elite. Med fokus på at skabe psykologisk sikkerhed, som beskrevet ovenfor, kan trænere og ledere sandsynligvis være med til at fjerne loftet for spillernes udvikling.
Studiet er skrevet af: Niels Feddersen, Stig Arve Sæther, Carsten Hvid Larsen og Jon Stian Haukli.
