Studiet af Lasse Winther Andersen, John William Francis og Michael Bateman bidrager med centrale overvejelser i forhold til viden om og forståelse for, hvordan UEFA Pro- og UEFA A-licenstrænere i danske klubber gennemgår og evaluerer præstationer. Samtidigt fremhæver undersøgelsen, hvordan trænerne opfatter fordelene ved og anerkender et behovet for at øge investeringen i præsentationsanalyse.
Som det første studie af danske klubber har det til formål at give indsigter og informationer, som kan bruges til at træffe beslutninger om præstationsanalyse-løsninger og udviklingen af trænere i Danmark i fremtiden.
Afsættet for undersøgelsen er et spørgeskemaet, som er besvaret af 200 UEFA A- og Pro-licenstrænere i Danmark ud af 661 mulige.
Spørgsmålene omhandlede, hvordan trænerne engagerer sig i præstationsanalyse, hvordan analyserne understøtter deres trænerpraksis og fremtidsudsigterne for præstationsanalyse i Danmark. Efterfølgende er fem trænere interviewet.
Key-takeaways:
- Trænere opfatter præstationsanalyse som et vigtigt redskab i træningsprocesser (både før en kamp, i løbet af kampen og efter kampen samt i spilleres individuelle udvikling)
- Cirka 50 procent af trænerne i undersøgelsen tilkendegiver, at analyse er lige så vigtigt som træningssessionen. Dette underbygger klubbers og sportsdirektørers motivation for at integrere præstationsanalyse i træningsprocessen
- Trænerne værdsætter i høj grad præstationsanalyse som et redskab til at udvikle spillestil og forbedre hold- og individuel performance. Dertil bidrager analyserne til at forbedre egen forberedelse
- En generel opfattelse blandt trænerne er, at omkostninger og tid er de to største barrierer i forhold til at udvikle og udvide brugen af præstationsanalyse
- De adspurgte trænere indikerer vigtigheden i, at dataanalytikere skal være en integreret del af trænerstaben for at imødekomme ”silo-mentalitet”.
Læs undersøgelsen, se sammenligner med udenlandske klubber og få inspiration til videre forskning i præstationsanalyse her.
Har du spørgsmål til studiet? Så er du velkommen til at kontakte:
John Francis, Senior Lecturer in Performance Analysis and Course Leader for the MSc Sport (Applied Performance Analysis): j.francis@worc.ac.uk
Michael Bateman, Lecturer in Performance Analysis: m.bateman@worc.ac.uk