Artiklen “Coaches’ Criteria for Talent Identification of Youth Male Soccer Players” er skrevet af Jan Fuhre, Arild Øygard og Stig Arve Sæther. Dette er en GameChanger bearbejdet artikel baseret på den oprindelige videnskabelige artikel.

Hovedformålet med undersøgelsen var at undersøge, hvilke kriterier udvalgte trænere i norsk ungdomsfodbold brugte i talentidentifikationen af unge mandlige fodboldspillere i alderen 13-16 år. Derudover var det et mål at beskrive, hvordan trænerne overvejede disse kriterier, når de identificerede spillere til deres klub eller regionale hold og hvordan disse kriterier tager hensyn til virkningen af den relative alderseffekt.

Undersøgelsen blev gennemført som kvalitative, semistrukturerede interviews med seks mandlige trænere for hold inden for det norske fodboldforbund.

Undersøgelsens resultater var i tråd med tidligere forskning, der har vist, at trænerne primært brugte tekniske, taktiske og mentale faktorer som de vigtigste i talentidentifikationen. Derudover mente trænerne, at de fysiologiske og sociologiske faktorer var af sekundær betydning, mens antropometriske forhold blev betragtet som de mindst vigtige. Med hensyn til den relative alderseffekt var trænere opmærksomme på effekten og dens konsekvenser, mens få af dem havde måder at reducere effekten og dens indvirkning på deres talentidentifikationsproces. Alligevel fremhævede trænerne vigtigheden af at overveje en holistisk tilgang til talentidentifikation. Resultaterne viser således store ligheder med tidligere forskning, men der er stadig behov for flere undersøgelser, der yderligere beskriver kriterierne for talentidentifikation i ungdomsfodbold.

Tidligere erfaringer med talentidentifikation

Talentidentifikation (TID) i fodbold betyder at identificere talentfulde spillere, der har forudsætninger og potentiale til at blive professionel spiller. Denne identifikation er baseret på specifikke kriterier opstillet af den pågældende scout eller træner. Det opfattes som en kompleks proces på grund af de mange faktorer og færdigheder, der påvirker præstationen i fodbold. Disse faktorer er dynamiske, de påvirker hinanden og det bidrager til at øge kompleksiteten i identifikationsprocessen. Talentidentifikationen har traditionelt været baseret på at trænere eller scouts ser spillere i kampe eller træningssammenhænge over tid. Her bedømmer de spillernes præstationer og fremtidige potentiale til at nå eliteniveau. Begrebet talent har også været relateret til TID og er normalt blevet forstået og brugt på spillere, der har et niveau af evner over gennemsnittet inden for et domæne. Denne traditionelle tilgang er en proces, der sjældent er baseret på objektive kriterier, men på trænerens subjektive opfattelse af den ideelle spiller, færdigheder og/eller potentiale, hvor tidligere erfaringer og intuition hos scouten påvirker vurderingen. En sådan subjektiv vurdering er af tidligere forskning blevet påvist som normen i professionel fodbold rundt om i verden. Og det er en praksis, der kan føre til gentagne fejlvurderinger og begrænset kontinuitet i identifikationen af talent.

Trænere har traditionelt fremhævet teknik som meget vigtig blandt udøverne især relateret til boldkontrol, driblinger, førsteberøring, aflevering/skud og teknik under pres. Perceptuel-kognitive karakteristika såsom beslutningstagning, positionering og spilforståelse er også blevet identificeret som særligt vigtige af trænere, mens antropometriske, fysiologiske, mentale og sociale faktorer er blevet anset for mindre vigtige af trænere. Trænerens rolle i forhold til identifikation af talent hænger også sammen med trænerens opfattelse af færdigheder, der er vigtige for at lykkes på eliteniveau, og bevidstheden om, hvordan de udvikler dem mest effektivt. På grund af fodboldens kompleksitet som sport er der mange faktorer at overveje. Derfor tyder forskningen på, at en holistisk tilgang til at identificere og udvikle talent, som omfatter tekniske faktorer, mentale faktorer, fysiologiske faktorer og sociale faktorer, såsom familieforhold, forældrestøtte og træningsbelastning osv., kan give bedre indsigt og beslutningsgrundlag, når man forsøger at identificere talent.

En væsentlig faktor at overveje, når man identificerer og udvælger spillere, er den relative alderseffekt (RAE), som er fremtrædende, når man opdeler spillere i kronologiske aldersgrupper med et tidsrum på et år. Den relative alderseffekt forstærker de fysiske, kognitive og følelsesmæssige forskelle baseret på modning. Der synes dog at være ringe eller ingen forskel i teknisk færdighedspræstation mellem tidligt og sent modne spillere. Dette har været relateret til det såkaldte kompensationsfænomen, hvor spillerne kompenserer for dårlige færdigheder på et område med gode færdigheder på et andet for at kunne konkurrere med deres lavere modning. Dette bekræftes af, at akademispillere, der er født i det sidste kvartal, har større chance end dem, der er født i første kvartal, for at opnå professionel status i seniorfodbold i sidste ende. Undersøgelser har vist, at fodboldtrænere normalt ikke tager RAE i betragtning i udvælgelsesprocessen på trods af viden om fænomenets eksistens. Hovedformålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke kriterier trænere overvejede i TID for unge mandlige fodboldspillere i alderen 13-16 år. Det andet mål var at beskrive, hvordan trænerne overvejede disse kriterier, da de identificerede spillere til deres klub eller regionale hold, og hvordan disse kriterier tager højde for virkningen af RAE.

Undersøgelsens resultater

For at få et indtryk af, hvordan trænere identificerer talenter, blev trænerne spurgt om, hvordan de ser talentfulde spillere i fodbold i et bredere perspektiv. For det meste sagde trænerne, at de betragtede talent som en, der besad evner ud over det sædvanlige. Derudover pegede trænerne på, at talent er potentialet til at blive topatlet senere i karrieren. Samlet set ser trænerne talent som noget ekstraordinært, hvad enten angår præstation eller færdigheder eller om en ekstraordinær interesse for sporten, hvilket igen fører til mange akkumulerede timers træning og glæde, når man dyrker sporten.

Adspurgt om, hvilke kompetencer der kendetegner et talent i aldersgruppen 13-16 år, varierede trænerne lidt i deres opfattelser, men alle nævnte de på en eller anden måde tekniske og taktiske færdigheder som de vigtigste kendetegn ved talent i denne aldersgruppe. Tre af trænerne fremhævede de tekniske og taktiske aspekter, såsom førsteberøring og beslutningstagning, som de vigtigste færdigheder, når man bedømmer spillernes potentiale og talent.

Alle trænerne i undersøgelsen påpegede, at deres vurdering af spillernes talent og potentiale var baseret på subjektive målinger, og normalt var en spillers præstationer i kampsituationer en væsentlig faktor. Trænerne på klubniveau blev mere styret af deres klubs spillestil og forsøgte at identificere spillere, der ville passe ind i den specifikke måde at spille på.

Trænerne anså det for muligt, men udfordrende, at identificere talentfulde spillere ret tidligt, især hvis man bruger spillernes nuværende evner som måleredskab selvom spillerne er 6, 10 eller 13 år gamle. Samtidig var de klar over den komplekse karakter ved at identificere talent med henblik på fremtidigt potentiale.

Selv om trænerne oplyser, at det er muligt at identificere de talentfulde spillere ret tidligt ud fra deres nuværende evner, er de også meget klare i mælet om forskellen mellem nuværende evner, som måske er bedre end andre, og det fremtidige potentiale for at nå topniveau og udvikle de allerede gode færdigheder yderligere. Nogle trænere påpeger også, at forskellige faktorer som motivation, personlige træk og valg i livet, når de er gamle nok til at træffe deres egne valg, spiller en stor rolle i bestemmelsen af det succesniveau, en ung spiller vil have på seniorniveau. Disse faktorer er ifølge trænerne sværere at identificere tidligt, og de er med til at gøre det svært at differentiere mellem evner og potentiale.

Relativ alderseffekt: Konsekvensen?

At identificere talentfulde fodboldspillere i en tidlig alder involverer ofte indvirkning fra RAE. Trænerne i denne undersøgelse svarede alle, at de kendte til begrebet RAE og de potentielle udfordringer, det fører til. De svarede, at de ikke anser fysiske færdigheder eller egenskaber for så vigtige som de tekniske og taktiske færdigheder, som igen spiller en rolle, når de overvejer RAE i deres beslutninger.

En anden udfordring i forbindelse med udvælgelsen af tidligt udviklede spillere er, at de får mere og bedre opfølgning fra trænere og klubber på deres vej, hvilket igen kan føre til, at andre talentfulde spillere får for lidt opmærksomhed i deres vigtige udviklingsår. Da trænerne blev spurgt, om de mener, at talentfulde spillere glider under radaren på grund af RAE, var trænerne delvist uenige, hvor nogle mente, at de absolut gik glip af potentielle elitespillere, mens andre ikke gjorde. Nogle af argumenterne var, at de fravalgte spillere potentielt kunne give op for tidligt, eller at fokus var på resultater, mens andre mente, at de bedste spillere altid ville blive identificeret på et senere tidspunkt.

Diskussion

Resultaterne af undersøgelsen viste, at fodboldens kompleksitet gør det til en meget udfordrende opgave at identificere de mest talentfulde spillere, der vil fortsætte med at lykkes på seniorniveau fra en tidlig alder. Disse trænere viser, ligesom tidligere undersøgelser, en stor forståelse for de tekniske og taktiske faktorer. Dette understreger også traditionen med at identificere og udvælge spillere baseret på subjektive kriterier, som varierer på tværs af kulturer og klubber. Trænernes overordnede perspektiv er i tråd med tidligere forsknings definition af talent som en person, der besidder evner over gennemsnittet. Især tekniske og taktiske færdigheder, såsom boldkontrol, driblinger, afleveringer, kreativitet, positionering og beslutningstagning, har vist sig at være gyldige prediktorer for fremtidig succes. Flere af trænerne i denne undersøgelse fremhævede også spilforståelse og positionering som vigtige taktiske kvaliteter, hvilket er i tråd med tidligere forskning.

Dette hænger også sammen med kompleksiteten i bedømmelsen af talenter, hvilket hænger godt sammen med tidligere forskning om spillere, der senere lykkes på seniorniveau. Trænerne nævner også spillerens motivation, vilje til at lære og træne, og måske vigtigst af alt, den glæde, de får ved at spille spillet, som vigtige faktorer. Dette adskiller sig en smule fra mange træneres sportsspecifikke fokus, men viser ikke desto mindre en bred understatus i forbindelse med kompleksiteten i at identificere og pleje talenter. Dette falder også i tråd med forskning i træk og personligheder, der har nået det øverste niveau i deres sport, som fremhæver den indre drivkraft, disciplin og motivation hos de efterfølgende topatleter.

Lyt også til denne GameChanger podcast med Stig Arve Sæther og Jan Fuhre:

https://soundcloud.com/playmaker-fodbold/talent-id-i-norsk-fodbold?utm_source=clipboard&utm_medium=text&utm_campaign=social_sharing

Denne artikel er en GameChanger bearbejdet artikel baseret på den oprindelige videnskabelige artikel: “Coaches’ Criteria for Talent Identification of Youth Male
Soccer Players”.