Gamechanger

Hvad kendetegner fodboldmiljøer, hvor børn og unge trives? Hvilken betydning har træneren for disse miljøer? Og hvordan skaber fodbolden motiverende oplevelser for de unge, når de træner og spiller kampe?

Dette er nogle af de spørgsmål, der er blevet undersøgt i et studie fra Københavns Universitet. GameChanger har bedt studiets forfatter Glen Nielsen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og DBU’s trænerudviklingschef Kenneth Heiner-Møller, om at uddybe undersøgelsens resultater og høre mere om træneruddannelsens fokusområder med henblik på de gode fodboldmiljøer.

Samhørighed, mestring og selvbestemmelse er helt væsentlige elementer, når det drejer sig om at fastholde spillerne i fodboldklubberne. Hvordan bidrager træneren til at skabe de rigtige rammer for et tryg og tillidsfuldt fodboldmiljø?

Dette er nogle af de spørgsmål, der er blevet undersøgt i et studie fra Københavns Universitet. GameChanger præsenterer undersøgelsens resultater i denne artikel.
 

I norsk fodbold ser man i disse år flere spillere nå landsholdsniveau nogle årtier efter, at deres fædre gjorde det samme. Erling Braut Håland, Martin Ødegaard og Alexander Sørloth havde alle fædre, som også var dygtige til at spille fodbold, men deres udvikling og vej til landsholdet har ikke nødvendigvis noget med deres gener at gøre. En norsk artikel sætter fokus på diskussionen mellem arv og miljø i fodboldens verden.

“Det er ikkje genane som gjer at gode fotballspelarar følgjer etter kvarandre, men læringsmiljøet.”

Christian Thue Bjørndal, førsteamanuensis ved Norges idrettshøgskole.

Den tidligere 3F Superliga- og Premier League-profil Brede Hangeland er i dag træner for en gruppe syv-årige børn i hjemlandet. I forbindelse med en konference hos det norske fodboldforbund har Hangeland sat ord på sin filosofi omkring udvikling af fodboldspillere. Det handler især om at skabe gode mennesker. “Fra min karriere i England mener jeg, at det har været en konkurrencefordel for norske spillere, at vi er ordentlige folk, for det kan man også komme langt med,” siger han.

Der er flere sociologiske faktorer, der spiller ind på en spillers udvikling fra talent til senior. Antallet af træningstimer, interaktionen mellem spiller og træner, forældrestøtte og uddannelse’ kan således have indflydelse. I dette indlæg præsenterer vi konklusionerne fra en artikel om sociologiske faktorer indflydelse på talentudviklingen.

Der er ingen quick fixes, hvis talent, bredde og elite skal kunne leve side om side i fodboldlandskabet. Det er et af de budskaber, som forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, fremførte i et debatindlæg i Politiken den 24. februar 2020. Nu kan hele indlægget læses på Playmakers website.

Et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Divisionsforeningen har gennem det seneste år sendt en række studerende ud i 3F Superligaens klubber i et forløb, der på mange områder har været givtigt for de involverede parter. De studerende har løst konkrete opgaver og oplevet at være en del af et miljø, mens klubberne har fået ny viden og i nogle tilfælde flere ressourcer ind i klubben. I denne artikel er de forskellige erfaringer samlet med fokus på både mulighederne og udfordringerne i forløbet.

Hvordan formidles det taktiske budskab fra træner til spillere? Hvordan ønsker spillerne det præsenteret? Og hvordan kan træneren optimere en spillers indlæring af et taktisk budskab? Det er nogle af disse spørgsmål, som OB’s assistenttræner Janus Blond har stillet i forbindelse med sin pro-opgave på DBU’s træneruddannelse. I denne podcast fortæller Janus Blond om sine tanker om kommunikation i fodbold. I en samtale med Carsten Hvid Larsen, der er lektor på Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i bl.a. Team Danmark, diskuterer han desuden nogle af de muligheder, man har som klub og træner for prioritere forståelsen af taktiske budskaber.