Gamechanger

Hvis dansk fodbold også på sigt skal begå sig på den internationale fodboldscene, så kræver det vedvarende udvikling. Vi har i dag en unik position, men for blot at fastholde status quo kræves store indsatser og investeringer. Derfor har DBU og Divisionsforeningen lanceret en ny talentstrategi på drengesiden for perioden 2022-2026.

Ole Bjur fra Divisionsforeningen, der har deltaget i styregruppen omkring strategiarbejdet, fortæller i denne podcast om den nye talentstrategi.

 

Hvad skal der til for at gå hele vejen til øverste niveau som fodboldspiller og hvor stor betydning har aktivitetsniveauet i og uden for fodboldklubben i barndommen?

Debatten om tidlig specialisering i fodbold fylder meget i fodboldens verden. For hvornår giver det mening at niveauinddele og specialisere de enkelte spillere? Og hvor stor betydning har leg med bolden og aktiviteter uden trænerstyring for en spillers udvikling? Det sætter vi fokus på i dette GameChanger tema, hvor du kan dykke ned i vores udgivelser om dette vigtige aspekt af talentudvikling.

Har spillere med ungdomslandsholdserfaring, større sandsynlighed for at spille fodbold på allerhøjeste niveau? Det har to norske forskere undersøgt på baggrund af data fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Deres konklusion er, at sammenhængen mellem præstationer på ungdomsniveau og en succesfuld seniorkarriere ikke er givet. Forfatterne til artiklen fremhæver, at deres fund bør få fodboldorganisationer til at revurdere strategien for talentidentificering og -udvikling.

Langt de fleste forskere og praktikere arbejder ud fra en Guldgraver-tankegang, hvor det gælder om at finde ”det rigtige talent” gennem tests og dermed nuværende præstationer. Da talent ofte forstås som et potentiale for fremtidig succes, er det en farlig vej at gå ned ad som træner eller scout, da der er stor fare for at udøve præstationsidentifikation i stedet for talentidentifikation. Man kommer til at anse de nuværende bedste for de største talenter, der også på sigt vil begå sig godt. Og det er langt fra altid tilfældet. Og dette er et problem til både hverdag og test. Det skriver Christian Wrang og Niels Rossing i en ny bog kaldet ”Talentidentifikation til hverdag og test” (2021). I denne podcast udfolder de deres syn på talent og talentidentifikation.

En norsk undersøgelse har undersøgt fodboldtræneres kriterier for talentidentifikation. Resultaterne af undersøgelsen viste, at fodboldens kompleksitet gør det til en meget udfordrende opgave at identificere de mest talentfulde spillere, der vil fortsætte med at lykkes på seniorniveau fra en tidlig alder.

Trænernes overordnede perspektiv er i tråd med tidligere forsknings definition af et talent som en person, der besidder evner over gennemsnittet. Især tekniske og taktiske færdigheder, såsom boldkontrol, driblinger, afleveringer, kreativitet, positionering og beslutningstagning, har vist sig at være gyldige prediktorer for fremtidig succes. Flere af trænerne i denne undersøgelse fremhævede også spilforståelse og positionering som vigtige taktiske kvaliteter.

Der ligger en stor udfordring i at evaluere de tiltag, der gennemføres i arbejdet med talentudvikling.

Talent og talentudvikling handler om at forløse et potentiale i fremtiden, så derfor er det vigtigt at kigge på, om de frø, vi sår i dag, bærer frugt senere hen.

Derfor har vi brug for nogle gode evalueringspunkter til vores talentarbejde, og i denne artikel præsenteres tre konkrete bud på, hvor vi bør evaluere.

GameChanger sætter fokus på spiller- og talentudviklingsmiljøer. Adjunk Niels Nygaard Rossing sætter i sit indlæg fokus på de særlige betingelser, der gælder for succesfulde årgange i fodbold på baggrund af egne undersøgelser og den velkendte årgang fra Bryne IF, hvor bl.a. Erling Haaland voksede op. Talentudviklingschef Flemming Berg kommenterer og sætter oplægget i perspektiv.