Gamechanger

Langt de fleste forskere og praktikere arbejder ud fra en Guldgraver-tankegang, hvor det gælder om at finde ”det rigtige talent” gennem tests og dermed nuværende præstationer. Da talent ofte forstås som et potentiale for fremtidig succes, er det en farlig vej at gå ned ad som træner eller scout, da der er stor fare for at udøve præstationsidentifikation i stedet for talentidentifikation. Man kommer til at anse de nuværende bedste for de største talenter, der også på sigt vil begå sig godt. Og det er langt fra altid tilfældet. Og dette er et problem til både hverdag og test. Det skriver Christian Wrang og Niels Rossing i en ny bog kaldet ”Talentidentifikation til hverdag og test” (2021). I denne podcast udfolder de deres syn på talent og talentidentifikation.

Hvilke kriterier benytter fodboldtrænere, når de skal identificere fodboldtalenter? Det har tre norske forskere sat sig for at klarlægge i et kvalitativt studie med seks norske fodboldtrænere.

Typiske kriterier er individuelle færdigheder, primært tekniske og taktiske aspekter. Men hvorfor er det så svært at identificere talenter, og hvordan kan identifikationsprocessen optimeres?

 

En norsk undersøgelse har undersøgt fodboldtræneres kriterier for talentidentifikation. Resultaterne af undersøgelsen viste, at fodboldens kompleksitet gør det til en meget udfordrende opgave at identificere de mest talentfulde spillere, der vil fortsætte med at lykkes på seniorniveau fra en tidlig alder.

Trænernes overordnede perspektiv er i tråd med tidligere forsknings definition af et talent som en person, der besidder evner over gennemsnittet. Især tekniske og taktiske færdigheder, såsom boldkontrol, driblinger, afleveringer, kreativitet, positionering og beslutningstagning, har vist sig at være gyldige prediktorer for fremtidig succes. Flere af trænerne i denne undersøgelse fremhævede også spilforståelse og positionering som vigtige taktiske kvaliteter.

Vi træffer dagligt mange beslutninger og derfor benytter vi mentale genveje for at kunne fungere i hverdagen. Men ofte er vi ubevidst forudindtaget, når vi træffer beslutninger. Dette kaldes bias. Det britiske fodboldforbund har i et webinar fokuseret på vores kognitive fejlslutninger og bias, når vi skal træffe beslutninger i forhold til talent-identifikation. Hvilke bias skal vi være opmærksomme på? Hvad er confirmation bias? Og hvad betyder ‘Fundamental Attribution Error’? Dette og meget andet er temaet i webinaret om bias og beslutningstagen i talent-identifikation.

Det er ofte de nationale helte som Christian Eriksen og Michael Laudrup, der bliver hyldet af tilskuere og medier for deres blændende arbejde. En ph.d.-afhandling kaldet Local heroes af Niels Nygaard Rossing pointerer dog, at bag hver eneste nationale helt er der frivillige lokale helte, som med deres indsatser på træningsbanen og klubhuset også skal hyldes for deres bidrag i de nationale heltes tidlige udvikling i børneårene. Her er et kort resume af ph.d.-afhandlingen.

Ikke alle har de samme forudsætninger for succes i sport, og vores genetiske forudsætninger påvirker sandsynligheden for, at vi med den rette påvirkning fra miljøet kan opnå ekspertniveau. Men hvilken betydning har generne for en sportsudøvers potentiale? Og i hvor høj grad spiller omgivelsernes input en rolle? I dette indlæg fokuserer forsker Lasse Christiansen på diskussionen mellem arv og miljø med udgangspunkt i dogmet om, at 10.000 timers træning er vejen til succes.

Er talent primært noget medfødt, dvs. et spørgsmål om genetik og medfødte intelligensformer? Eller er talent primært noget tillært, dvs. et spørgsmål om mængden og kvaliteten af træning? Dette spørgsmål har gennem årtier delt talentforskningen og talentlitteraturen i forskellige paradigmer. I dette indlæg sætter fodboldtræner og rådgiver Mads Davidsen fokus på diskussionen.