Gamechanger

Har spillere med ungdomslandsholdserfaring, større sandsynlighed for at spille fodbold på allerhøjeste niveau? Det har to norske forskere undersøgt på baggrund af data fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Deres konklusion er, at sammenhængen mellem præstationer på ungdomsniveau og en succesfuld seniorkarriere ikke er givet. Forfatterne til artiklen fremhæver, at deres fund bør få fodboldorganisationer til at revurdere strategien for talentidentificering og -udvikling.

Hvordan vil Schweiz udvikle fremtidens fodboldtalenter? Luca Fiorina, der er leder af den schweiziske talentudvikling fortæller, hvordan Schweiz udvælger morgendagens talenter. Han fortæller også, hvorfor man i Schweiz har særlig fokus på kun 4-8 talenter i hver årgang, hvordan man arbejder med sent modnede spillere og endelig giver han sit bud på, hvordan små nationer som Schweiz og Danmark kan optimere fremtidens talentudvikling.

Udvælgelsen af ​​talenter i deres tidlige teenageår er en krævende øvelse, og det er ikke særlig præcist at se på fysisk præstation. Det skyldes den enorme variation i vækst og modning mellem unge i vækstfasen. Der er mange overvejelser for en fodboldtræner, der ønsker at vurdere spillernes niveau. Der er dog nogle metoder, der kan gøre vurderingen mere retfærdig.

Den seneste forskning viser, at tidligt udviklede spillere besidder fysiologiske fordele som konsekvens af, at de er længere i deres vækst.
Det kommer til udtryk på fodboldbanen, når de tidligt udviklede spillere kan løbe hurtigere, er mere udholdende og kan udvikle større kraft end sent udviklede spillere.

Relativ væksteffekt, der udtrykker en spillers biologiske modenhed, er et fænomen, der påvirker talent-ID i endnu større udstrækning end relativ alderseffekt. Hvor den relative alderseffekt kun grupperer spillere inden for et år, så kan spillere i samme aldersgruppe i forhold til den biologiske udvikling spænde over 5-6 års udvikling.

En manglende opmærksomhed på den relative væksteffekt kan således have store konsekvenser for spillere, der ikke er begunstiget i det biologiske lotteri. Hvis du genetisk udvikles sent, risikerer du at blive overset uanset dit talents størrelse.

Udvælgelsen af ​​talenter i deres tidlige teenageår er en krævende øvelse, og det er ikke særlig præcist at se på fysisk præstation. Det skyldes den enorme variation i vækst og modning mellem unge i vækstfasen. Der er mange overvejelser for en fodboldtræner, der ønsker at vurdere spillernes niveau. Der er dog nogle metoder, der kan gøre vurderingen mere retfærdig.

I dansk fodbold oplever vi et frafald blandt ungdomsspillere. Det er uvist, hvorvidt den relative væksteffekt er årsag til frafald.

Konsekvenserne af den relative væksteffekt er ukendte i dansk idræt, og projektets formål er at generere viden og erfaringer om relativ væksteffekt i dansk fodbold. Som et led i dette projekt undersøges i samarbejde med DBU Sjælland og DBU’s ungdomsgruppe, hvad den relative væksteffekt betyder for unge fodboldspilleres trivsel og motivation for at fortsætte med at spille fodbold.

 

På tværs af forskning er det tydeligt, at relativ væksteffekt i dag er en stor problemstilling i talentudvikling. Talentudviklere med forskellige roller i både klub- og landsholdsregi tager del i skævvridningen af talentmassen til fordel for tidligt udviklede spillere. Spillernes aktuelle præstationer på baggrund af deres relative vækst medfører en bias i vurdering af et talent, som farver og slører vurderingen af deres reelle potentiale. Gennemgangen af forskningen viser dog, at der findes løsningsmuligheder, som potentielt kan optimere identifikation og udviklingen af talentfulde fodboldspillere.

Når spillerne inddeles efter deres fødselsdato og alder, så rammer det uvilkårligt en række spillere med risiko for, at dansk fodbold oplever et talentspild. Relativ alderseffekt (RAE) og relativ væksteffekt (RVE) er to måder at anskue problematikken på. Ved at inddele spillerne efter deres modenhed kan spillerne udfordres på andre måder og dette kan være med til at skabe et frodigt udviklingsklima. En svensk artikel på idrottsforskning.se gennemgår flere videnskabelige studier i relativ alderseffekt og RVE og giver blandt andet konkrete bud på, hvordan man kan estimere en spillers biologiske modenhed.