Gamechanger

Tre studerende ved idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet har i forbindelse med deres speciale udarbejdet et state-of-the-art litteraturstudie i samarbejde med specialevejleder og DBU’s afdeling ”Projekt & Analyse”. Litteraturstudiet har til formål at identificere, gennemgå og formidle videnskabelige studier der omhandler, hvordan børn og unge med etnisk minorietsbaggrund og/eller lav socioøkonomi kan inkluderes i foreningsfodbold.

”Det er indiskutabelt at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og/eller lav socioøkonomi deltager mindre i foreningsidræt end børn og unge med majoritetsbaggrund og med middel/høj socioøkonomi.” Sådan lyder et citat i en nylig udgivelse fra DBU om inklusion i fodbold, og det er også i fokus i denne episode af GameChangers podcast. i udsendelsen medvirker Sine Agergaard og Mahmoud Dirawi, der belyser inklusion og integration i fodbold ud fra både en videnskabelig og praktisk vinkel.