Gamechanger

Hvilke fysiske krav stilles i Gjensidige Kvindeligaen? Hvilke forskelle er der for top-, midt- og bundhold og på de forskellige positioner på banen? Hvor lange skal sprinterne være, når vi udfører sprinttræning? Og hvordan skal træningsugen planlægges, når der tages hensyn til den fysiske belastning?

Det er nogle af de spørgsmål, vi giver svar på i denne podcast med Peter Krustrup en af personerne bag undersøgelsen af de fysiologiske arbejdskrav i Gjensidige Kvindeligaen.

 

 

Under normale forhold er tre, men helst fire dages forberedelse efter en fuld kamp nødvendige for at sikre at de fleste fodboldspillere er fysiologisk klare til næste kampudfordring, for mange kampe på kort tid kan stresse restitutionskapaciteten for kroppen. Derfor er det vigtigt at være bevidst om både kost og træning, når man har været i kamp. Professor Magni Mohr giver her et indblik i den vigtigste viden inden for fysiologisk restitution.

I en ny podcast-udsendelse sætter Gamechanger fokus på nogle af de mest interessante tendenser inden for det fysiske område i fodbold. Udsendelsen tager udgangspunkt i det seminar, som blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense den 10. oktober, hvor en stor gruppe af fysiske trænere fra både 3F Superligaen, divisionerne og fra diverse talentakademier rundt om i Danmark var samlet. I studiet sætter FC Nordsjællands Mathias Zangenberg og OB’s Janus Blond perspektiv på nogle af de temaer, der var på dagsordenen til Fysisk Trænerdag i Odense.

For at fodboldspillere kan præstere på højeste niveau, er det vigtigt at have overblik over spillernes fysiske forfatning. Derfor er det relevant at arbejde med registrering og måling af belastningen af spillernes fysik i både træning og kamp, men hvordan måler man det bedst? Og hvilket udstyr er relevant at benytte i hvilken sammenhæng? GameChanger sætter fokus på et væsentligt område af fysiologi i fodboldspillet med udgangspunkt i en rapport om målesystemet Polar Team Pro.