Gamechanger

I et nyt afsnit af GameChangers serie om talentudvikling i dansk fodbold, har vi været på besøg hos OB, der har gået et markant forandring gennem de seneste 10 år. Klubben har således oprustet kraftigt på talentudviklingen, og denne episoder handler om OB’s nye strategi og hvordan man arbejder med den i dagligdagen. I episoden medvirker teknisk chef Tonny Hermansen og ungdomsudviklingstræner Mads Holm.

Mange dygtige spillere er kommet ud af Lyngbys talentakademi gennem historien, men hvordan griber De Kongeblå talentudviklingen an i 2020? Det handler blandt andet om et stort fokus på mentaltræning. I denne podcast sætter Playmaker fokus på talentudviklingen i Lyngby Boldklub med talentchef Nicas Kjeldsen og mentaltræner Klavs Bruun Jørgensen.

Når man besøger Jysk Park og Silkeborg IF’s administration, er noget af det første man ser, en masse billeder af de spillere, som klubben har solgt gennem årene. Fra Jakob Kjeldbjerg og Martin Laursen til Robert Skov og Kasper Dolberg. For klubben har altid været stærk på talentudvikling, og de senere år har man iværsat en målrettet indsats for at skabe et unikt miljø til udvikling af fremtidens fodboldspillere. I denne podcast taler vi med sportschef Jesper Stüker.

Siden 2009 er Belgien gået fra en placering som nummer 69 til nummer 1 på FIFA’s verdensrangliste, og de belgiske klubber leverer i disse år adskillige spillere til Europas fem bedste ligaer. Et symbol på denne succes er KRC Genk, der har produceret en række internationale topspillere og er bredt anerkendt som en talentudviklingsklub på højt niveau. Derfor har en gruppe danske fodboldfolk sat klubben under lup, og det gør vi også i denne episode af GameChangers podcast, hvor Knud Ryom, Mads Ravn og Rune Düring medvirker.

FC Nordsjælland har netop scoret topkarakter i klubrangeringen i dansk fodbolds licenssystem, men hvordan skaber man et stærkt talentmiljø, hvor mange spillere tager skridtet op til 3F Superliga og videre ud i Europa? Det sætter GameChanger fokus på i dette afsnit, hvor FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen og Head of Coaching Alexander Riget medvirker.

Dinamo Zagreb har verdensrekorden i som klub at være repræsenteret med flest spillere på samme landshold. Ved VM i Rusland i 2018 havde hele 14 spillere fra den Kroatiske trup en fortid i Dinamo Zagreb, og de fleste af dem kom fra klubbens akademi. Kroatien endte i VM-finalen ved den lejlighed, men hvad er egentlig hemmeligheden bag talentudviklingens ufattelige succes i Dinamo Zagreb.