Gamechanger

Langt de fleste forskere og praktikere arbejder ud fra en Guldgraver-tankegang, hvor det gælder om at finde ”det rigtige talent” gennem tests og dermed nuværende præstationer. Da talent ofte forstås som et potentiale for fremtidig succes, er det en farlig vej at gå ned ad som træner eller scout, da der er stor fare for at udøve præstationsidentifikation i stedet for talentidentifikation. Man kommer til at anse de nuværende bedste for de største talenter, der også på sigt vil begå sig godt. Og det er langt fra altid tilfældet. Og dette er et problem til både hverdag og test. Det skriver Christian Wrang og Niels Rossing i en ny bog kaldet ”Talentidentifikation til hverdag og test” (2021). I denne podcast udfolder de deres syn på talent og talentidentifikation.

Hvilke kriterier benytter fodboldtrænere, når de skal identificere fodboldtalenter? Det har tre norske forskere sat sig for at klarlægge i et kvalitativt studie med seks norske fodboldtrænere.

Typiske kriterier er individuelle færdigheder, primært tekniske og taktiske aspekter. Men hvorfor er det så svært at identificere talenter, og hvordan kan identifikationsprocessen optimeres?

 

Kultur er det vi deler. Det er vores ritualer og værdier. De er de antagelser, der ligger til grund for den måde, vi driver vores klubber på og leder vores hold efter. Men kultur er også det, vi ikke deler. Det kommer blandt andet til udtryk, i vores magtrelationer og når vi skal løse interne konflikter.

I denne samtale med Niels Feddersen kommer vi blandt meget andet ind på, hvordan man som træner kan arbejde med kulturen. Vi stiller skarpt på, hvordan trænerrollen har ændret sig. Og vi diskuterer, hvad psykologisk sikkerhed er, og ikke mindst, hvordan man som træner kan skabe en stabil talentudviklingskultur.

 

Udvælgelsen af ​​talenter i deres tidlige teenageår er en krævende øvelse, og det er ikke særlig præcist at se på fysisk præstation. Det skyldes den enorme variation i vækst og modning mellem unge i vækstfasen. Der er mange overvejelser for en fodboldtræner, der ønsker at vurdere spillernes niveau. Der er dog nogle metoder, der kan gøre vurderingen mere retfærdig.

Man kan ofte have den opfattelse, at topspillere har øjne i nakken. De er trænet i at orientere sig og er dermed i stand til at træffe hurtige beslutninger under kamp.

Gennem intense studier har Karl Marius Aksum fra Norges Idrettshøgskole fastslået, hvordan de bedste spillere fra U17 til seniorniveau orienterer sig. Hvornår orienterer spillerne sig? Hvor længe fokuserer spillerne? Og hvad er det, de kigger på?

Dette er nogle af de forhold Karl Marius Aksum har undersøgt. I denne podcast fortæller han om sine studier, der har dannet baggrund for hans ph.d-afhandling.

 

 

 

Alle ønsker at undgå sportsskader, men at der findes en simpel model, der passer alle, er en myte, det er konklusionen fra Torstein Dalen-Lorentsen, der i december 2021 forsvarede sin ph.d. afhandling ved Norges Idrettshøgskole med titlen: “Training load and health problems in football – more complex than previously thought?”.

Relativ væksteffekt, der udtrykker en spillers biologiske modenhed, er et fænomen, der påvirker talent-ID i endnu større udstrækning end relativ alderseffekt. Hvor den relative alderseffekt kun grupperer spillere inden for et år, så kan spillere i samme aldersgruppe i forhold til den biologiske udvikling spænde over 5-6 års udvikling.

En manglende opmærksomhed på den relative væksteffekt kan således have store konsekvenser for spillere, der ikke er begunstiget i det biologiske lotteri. Hvis du genetisk udvikles sent, risikerer du at blive overset uanset dit talents størrelse.

To væsentlige teorier indenfor træningsmetodik er deliberate practice og deliberate play.
I denne podcast giver Louise Kamuk Storm fra Syddansk Universitet en grundig indføring i de to begreber på baggrund af den seneste forskning. Principperne deliberate practice og deliberate play skal ikke opfattes som hinandens modsætninger, men derimod som forskellige metoder på vejen mod ekspertise.

For at øge forståelsen af, hvad der kræves for at slå igennem på topniveau er opmærksomheden indenfor dele af forskningen ændret. Fra at fokusere udelukkende på individet til nu også at fokusere på det omkringliggende miljø gennem en holistisk og økologisk tilgang. Spillerens succesfulde udvikling skal fra dette perspektiv ikke kun ses fra individets side, men også ved at betragte væsentlige aktører i spillerens miljø.